Eksperter: Disse amerikanske præsidenter har sat de største spor

Vi skal et godt stykke tilbage i tiden for at finde langt størstedelen af de amerikanske præsidenter, der har haft størst indflydelse på deres eftertid. I hvert fald hvis man spørger to danske USA-forskere. Obama er med på den enes liste - men ikke for noget positivt.

Listen er lang over amerikanske præsidenter, der har sat sig spor i deres eftertid. Blandt dem er (fra venstre) Franklin D. Roosevelt, Abraham Lincoln, Ronald Reagan og Woodrow Wilson. Fold sammen
Læs mere

Lige meget hvor meget eller lidt, man nørder rundt i amerikansk politik, har man helt sikkert hørt flere af navnene før.

For et væld af tidligere amerikanske præsidenter har i embedet sat sig så markante spor på deres nutid og eftertid, at de fortsat er koryfæer den dag i dag.

Berlingske har bedt to eksperter om at sammensætte hver deres liste med de fem præsidenter, der har haft størst indflydelse på historien og måden, vi lever på i dag.

Ganske sigende har ingen af de to forskere kunnet holde sig til fem navne - og måske lige så sigende for, hvor mange amerikanske præsidenter, der har haft stor betydning, er der kun ét navn, der går igen på deres lister.

Mens Peter Kurrild-Klitgaard, der er professor i statskundskab med speciale i amerikansk politik på Københavns Universitet, især fremhæver flere af de tidlige præsidenter, har Niels Bjerre-Poulsen, lektor i amerikansk politik ved Syddansk Universitet, et senere fokus.

Lad os komme i gang.

Washington - USAs første præsident

George Washington var USAs første præsident. Han regerede fra 1789 til 1797, og har været helt central for tilblivelsen af USA og derfor også for den verdensorden, vi har i dag, vurderer Peter Kurrild-Klitgaard.

»Uden ham var USA måske ikke blevet til noget. Han sikrede stabilitet i en meget vigtig og turbulent periode,« siger han.

George Washington blev efter sin død dyrket med næsten religiøs intensitet, og der er rejst flere monumenter til ære for hans minde, blandt andet det ikoniske 166 meter høje Washington Monument i Washington D. C.

Madison var »meget, meget stor«

Også den fjerde præsident i rækken, fortjener en plads på denne prominente liste, hvis man spørger Peter Kurrild-Klitgaard. Der er tale om James Madison, der var præsident fra 1809-17.

»Det er ikke så meget på grund af hans rolle som præsident, men mere for hans rolle som founding father. Han er arkitekten bag det amerikanske valgsystem, som ikke altid virker perfekt, men som – tiden taget i betragtning – er ekstremt stabilt.«

»Madison var meget, meget stor – også større end Jefferson (USAs tredje præsident og forfatter til Uafhængighedserklæringen, red.) – når det gælder designet af det amerikanske politiske system,« siger professoren.

Hvis du vil vide mere om, hvordan det amerikanske valgsystem er opbygget, kan du gøre det her.

Lincoln - Manden, der afskaffede slaveriet

Det var ikke så lidt, præsident Abraham Lincoln fik udført under sit embede fra 1861-65, og derfor skal han også med på Peter Kurrild-Klitgaards liste:

»Det var meget voldsomt, hvad Lincoln gjorde. Hvis man omregner antallet af dræbte under Borgerkrigen til nutidens standarder, vil de fleste nok få et chok over, hvor blodig den var. Men han gjorde jo også gode ting.«

»Havde han ikke reelt indledt borgerkrigen, vundet og været med til at tvinge Syden tilbage i USA, så havde vi haft to lande. Det ville være et fuldstændig andet USA, end vi kender. Det har uden tvivl også indflydelse på USA's rolle i verden i dag: Havde det, der i dag er USA, været to separate stater, så er det jo ikke sikkert, man var gået ind i første eller anden verdenskrig. Og så kunne det være, vi havde talt tysk alle sammen,« siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Wilson - Manden bag det Europa, vi kender

Så skal vi frem til begyndelsen af 1900-tallet og til Woodrow Wilson, der var præsident fra 1913-21, og nu kommer Niels Bjerre-Poulsen på banen. For Wilson var nemlig vigtig for hele opfattelsen af det internationale samfund og kollektiv sikkerhed, mener han.

»En stor del af det Europa-kort, vi kender, er skabt af hans opfattelse af national selvbestemmelse,« siger lektoren og uddyber:

»Han er skaber af Folkeforbundet (international organisation, red.) og manden, som skabte ideen om kollektiv sikkerhed i verden.«

Ironisk nok endte USA med ikke selv at blive medlem af Folkeforbundet, fordi republikanerne stemte amerikansk deltagelse ned, men hans ideer levede videre og han såede ideen i amerikanerne om, at USAs fremtidigt kunne spille en stor rolle internationalt.

Hoover - Det overraskende valg

Herbert Hoover er ifølge Niels Bjerre-Poulsen ikke en af de præsidenter, der oftest bliver fremhævet - men det burde han. Hoover, der var præsident fra 1929-33, spillede nemlig - ligesom Wilson - en betydelig rolle især i Europa.

»Nogen mener, han er den person i verdenshistorien, der personligt har reddet flest menneskelig pga. hans indsats under første verdenskrig, hvor han igangsatte flere hjælpeprogrammer. På den måde er der millioner af europæere, der skylder ham meget,« siger SDU-lektoren.

Men Hoovers eftermæle som præsident er en anden sag, forklarer Niels Bjerre-Poulsen.

Det store krak i 1929, der blev starten på Depressionen, ramte nemlig Wall Street i Hoovers præsidenttid og i den efterfølgende periode er der gentagne eksempler på, at Hoover reagerede for langsomt på tidens udvikling, fortæller han.

Roosevelt - Manden, der vendte krigens gang

Vi europæere bør i den grad sende en venlig tanke til bage til Franklin D. Roosevelt, der besad præsidentembedet fra 1933-45. Det er de to USA-eksperter enige om. Franklin D. Roosevelt er nemlig den eneste tidligere amerikanske præsident, som de begge har på deres liste.

»Han var den præsident, der så USA træde ind i Anden Verdenskrig i december 1941. Det vendte krigens gang, og derfor vil jeg mene, at vi europæere har meget at takke ham for,« siger Niels Bjerre-Poulsen og uddyber:

»Han formåede at hjælpe De Allierede gennem lend-lease programmet og tilsvarende tiltag. Det skete trods megen skepsis blandt amerikanerne over amerikansk deltagelse i krigen mod Hitler,« siger han.

»Hans politikker både under og efter Depressionen spillede en kæmpe rolle i amerikansk økonomisk politik og det samme gjorde Anden Verdenskrig. Så han er meget, meget vigtig,« siger Peter Kurrild-Klitgaard og tilføjer så:

»I Danmark opfatter vi typisk ikke USA  som en velfærdsstat, men det passer ikke, der er en række nationale og lokale velfærdspolitikker. De kan være forskellige fra herhjemme, men af omfang er de ikke altid meget mindre. Dem, man har på forbundsplan, var i meget vidt omfang nogen, som Roosevelt fik indført.«

Truman - Den selvskrevne kandidat

Det var under præsident Harry S. Truman at USA for første gang markerede sig som en supermagt i verden, vurderer Niels Bjerre-Poulsen. Og det gør ifølge lektoren præsidenten, der bestred embedet fra 1945-53, selvskreven til denne liste.

»Man ser hans indflydelse på hele den velstand og den moderne økonomi, som Europa fik i Efterkrigstiden. Vesttyskland havde ikke været det økonomiske mirakel og det samme gælder i rigtig mange andre europæiske lande,« siger Niels Bjerre-Poulsen.

»Det er både på grund af hans håndtering af den tidlige kolde krig, herunder luftbroen til Berlin (som briterne og amerikanerne etablerede for at sende nødhjælp til den blokerede del af den tyske hovedstad under Den Kolde Krig, red.), men i høj grad også Marshall-hjælpen og hele det hjælpeprogram, som var med til at genopbygge Vesteuropa efter anden verdenskrigs afslutning,« siger Niels Bjerre-Poulsen.

Johnson kæmpede for velfærden

Lyndon B. Johnson blev USAs 36. præsident og blev indsat efter mordet på John F. Kennedy i november 1963. Han blev i sin politiske karriere kendt som pragmatisk og resultatsøgende, og fik gennemført flere reformprogrammer blandt andet Medicare-loven, der sikrede offentlig sygesikring til de ældre.

»Hans ekspansion af velfærdsstaten i ’60erne betød kæmpe vækst i den offentlige sektors rolle i USA i forhold til tidligere,« siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Det var desuden under Johnsons regeringstid, at ny lovgivning blev vedtaget, som skulle sikre sorte adgang til stemmeret. Det skete i 1965, fire år før, Johnson forlod embedet.

Reagan - Central spiller i samlingen af øst og vest

Så skal vi frem til '80erne, hvor navnet på USAs præsident var Ronald Reagan. Han sad i en turbulent tid fra 1981-89.

»Regan spillede en betydelig rolle i samlingen af Øst og Vest og fjernelsen af jerntæppet. Han afviklede Den Kolde Krig og kendte sin besøgstid, da han fik mulighed for at indgå aftaler med Gorbatjov,« konstaterer Niels Bjerre-Poulsen og uddyber:

»Reagan kom ind i embedet som den ultimative koldkriger og talte om Sovjet som ondskabens imperium. Alligevel forstod han at sadle om, da muligheden bød sig. Jeg hører ikke til dem, der mener, at han vandt Den Kolde Krig og førte til Sovjets undergang - der var mange faktorer involveret - men han var pragmatisk nok til at se, hvad der var af muligheder, da Gorbatjov rakte hånden frem og gjorde det muligt, at få overstået den kolde krig.«

Clinton - Promoverede demokrati og freden

Sidste bud i rækken fra Niels Bjerre-Poulsen er den nuværende demokratiske kandidat, Hillary Clintons mand, Bill Clinton.

Han var USAs præsident i store dele af '90erne - fra 1993-2001, og vil blive husket for sin indsats for at udbrede fred og demokrati i verden, mener lektoren.

»Han spillede en stor rolle i hele demokratipromoveringen og udvidelsen af Nato-samarbejdet, så det også inkluderer en række tidligere østeuropæiske lande. Han stod også bag den amerikanske indgriben i Bosnien og Kosovo, og også i fredsaftalen i Irland, havde Bill Clinton en aktie i,« siger lektoren.

Obama er vigtig, men »ikke på den gode måde«

Sidste mand på listen er den siddende amerikanske præsident, Barack Obama.

»Obama er meget vigtig også, men ikke på den gode måde. Han har stort set ikke fået noget igennem, kun én vigtig politik, som er sundhedsreformen – og den er alle i dag enige om, er en total katastrofe. Selv Bill Clinton var forleden ude og sige, at den er crazy,« siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Obama blev præsident i 2008 og overlader embedet til den kandidat, der vinder valget tirsdag. Og det er en hård medfart, den nuværende præsident får med sig:

»Bliver hans eftermæle positivt, er det fordi, han virker som en flink fyr. Han har intet fået igennem andet end sundhedsreformen, og den er en katastrofe. Ser man bort fra at de fleste mennesker intuitivt godt kan lide Obama, vil han gå over i historien som en præsident, der gjorde mange ting værre,« siger professoren.