Eksperter bifalder dansk opgør med Iran: Vi skal tilbage til Muhammed-krisen for at se noget tilsvarende

Eksperter betegner som udgangspunkt udenrigsminister Anders Samuelsens aktive indsats for sanktioner mod Iran en stor succes.

Foto: JOHN THYS

Dansk diplomati får stor ros for at samle EU i fælles front mod Iran.

Professor Martin Marcussen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet ser især udenrigsminister Anders Samuelsens (LA) indsats som et opgør med den hidtidige udenrigspolitik:

»Vi har haft en periode på ti år, hvor Danmarks udenrigspolitik har været meget pragmatisk og kommercielt orienteret,« siger han.

»Det var en udenrigspolitik, baseret på interesser. Hvis løftet om en mere resolut udenrigspolitik har bund i virkeligheden, skal vi nok helt tilbage til Anders Fogh Rasmussen og krisen om Muhammed-tegningerne for at se noget tilsvarende. Ministerens træk ligner et opgør med den pragmatiske udenrigspolitik,« siger Martin Marcussen og tilføjer:

»Det handler for en gangs skyld ikke om ost eller andre eksportvarer. Det handler om et kontant svar på reelle trusler – og i sidste ende om nogle værdier, man vil kæmpe for.«

Professor Martin Marcussen erkender dog, at Samuelsen også »taler til et dansk publikum« og nok »vil vise sig som en en handlekraftig og værdibaseret udenrigsminister«.

En undersolgt succes

Og den diplomatiske succes er faktisk »endnu mere vellykket end udenrigsministeren fremstiller det,« siger Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet.

»Ministeren betoner den hårde del og fremhæver, at EU står sammen og viser beslutsomhed overfor Iran. Men det virkeligt imponerende ved det diplomatiske arbejde i denne sag er, at EU både får markeret beslutsomhed, gjort det klart, at man ikke vil finde sig i terror på europæisk jord og indført nye sanktioner – samtidig med, at EU klart markerer, at vi vil bevare atomaftalen.«

Ifølge Ole Wæver er atomaftalen helt afgørende for Europa.

»Det er Europa, der befinder sig inden for rækkevidden af iranske atommissiler, ikke USA,« siger han.

»Og aftalen er helt fundamental for at sikre, at Iran ikke kommer til at besidde atomvåben – eller at iranske atomvåben udløser en militær aktion fra USA eller Israel, der sætter Mellemøsten i fuld flamme.

Der er meget på spil for Europa, dels fordi aftalen er afgørende for vores sikkerhed, men også fordi det vil være helt uhørt at rive en aftale over som modparten – i dette tilfælde Iran – faktisk overholder.

USA udtræder af en aftale med Iran, som Iran lever op til. Og bagefter straffer USA så europæiske virksomheder ved at pålægge dem sanktioner for at sælge til Iran, selvom Europa stadig er en del af aftalen. Det er fuldkommen uhørt, og derfor er det på alle måder helt, helt afgørende for EU at bevare og redde atomaftalen,« siger Ole Wæver.

»EU kunne under de her omstændigheder være fristet til ikke at lave sanktioner og markere fælles utilfredshed, netop for ikke at skabe tvivl om, hvorvidt ikke kun USA, men nu også EU ville holde atomaftalen – men her lykkes begge dele: Bevare aftalen og indføre sanktioner samt meget præcist og direkte at markere utilfredshed. Det er ret flot, at EU, der i disse Brexit-tider kunne opfattes som ikke-funktionsdygtigt, kan håndtere det her så elegant. Det er måske også forklaringen på, at det kan komme til at virke, selv om sanktionerne er begrænsede; ganske enkelt fordi Europa er så vigtig for Iran i en situation, hvor USA har forladt aftalen.«

Lidt mere kritisk er institutleder Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet, der kalder udenrigsministerens ord om robust diplomati for »dygtigt spin.«

»Jeg tror, udenrigsministeren er glad for, at vi taler om politikken, som kommer ud af hans kontor – og ikke prisen på kontorets indretning. Men der skal mere til, før det her er udtryk for en ny udenrigspolitisk doktrin.«