Yemens præsident, Ali Abdullah Saleh, bør overveje, om det ikke snart er tid at pakke præsidentpaladset sammen, efter hans diktatorkollega, Libyens Muammar Gaddafi, torsdag så sit endeligt, da han blev fundet i en kloak i udkanten af sin fødeby Sirte.

Sådan lyder vurderingen fra Peter Laustsen fra Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet.

- Der sker en hel del i Yemen i øjeblikket, der er tegn i sol og måne på, at der sker noget, siger han.

Ifølge Peter Laustsen er der blandt andet et stort folkeligt pres imod præsidenten, lige som han også selv har været ude at sige, at han er villig til at træde tilbage - hvis han ved, hvem han overgiver magten til.

Syrien er næste mulighed

I Syrien, hvor folket også har protesteret mod deres præsident Bashar al-Assad, er der dog ikke helt samme "velvilje" at spore fra lederens side, lyder det.

- Syrien er mere tvivlsom, præsident Assad har roen til stille og roligt at nedkæmpe oppositionen, siger Peter Laustsen.

Seniorforsker Helle Malmvig fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, tror dog, at det netop er Syriens Assad, der bliver den næste.

- Jeg tror, at det er mere sandsynligt, at han falder inden for det næste halve år, end at han bliver siddende, siger hun til Jyllands-Posten.

Ingen vestlig indgriben

Afgørende er det dog, at det internationale samfund sandsynligvis ikke vil blande sig, lige som man gjorde i Libyen. Og det er der flere årsager til, lyder det fra Peter Laustsen.

- Der var en samlet opposition i Libyen og regionale organisationer som Den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga var enige om, at der var behov for at gribe ind og beskytte civile, så det var virkelig med fokus på civile overgreb. Og der var et flertal i Sikkerhedsrådet, som kunne vedtage en resolution, fordi Kina og Rusland valgte ikke at stemme, siger Peter Laustsen til Berlingske.

- Det er forhold, som ikke er til stede i Syrien og Yemen. Det er noget, der skal ske indefra, som vi så det i Tunesien og Egypten, og der vil ikke umiddelbart være vestlig militær indgriben, siger han.

Vesten skal kende alternativet

Peter Laustsen mener dog alligevel, at den syriske leder sidder noget bedre fast i sin præsidentstol end den yemenitiske ditto i forhold til, hvordan det internationale samfund ser på landene.

- Assad-familien sidder tungt på magtapparatet, og de har gode, stærke venner som Iran og Rusland, så der er ikke rigtig nogen, der har lyst til at pille ved det land, siger han til Berlingske.

Der skal nemlig også være nogle klare målsætninger fra international side, hvis man vil sætte ind militært.

- Man gør noget, hvis den internationale sikkerhed er truet, som USA mente, den for eksempel var i Irak. Den internationale sikkerhed er ikke truet af Syrien, siger Peter Laustsen.

Han peger også på, at man i Syrien ikke ved, hvad alternativet til Assad-familiens styre er - og risikoen for, at det bliver endnu værre, gør også, at man holder sig væk.

- Man skal vide, at det bliver bedre, før man gør noget ved det fra vestlig side, siger han.