Ekspert: Tyrkiet slås mod PKKs nye strategi

Endnu engang er civile blevet dræbt ved et bombeangreb i en tyrkisk storby, og ifølge tyrkiske sikkerhedskilder står det militante kurdiske parti PKK bag. PKK kræver mere autonomi og flere rettigheder til kurdere, og bevægelsen har fået en ny rolle med krigen i Syrien.

Familiemedlemmer sørger over at have mistet en af deres kære i bombeangrebet i Ankara 13. marts. Fold sammen
Læs mere
Foto: UMIT BEKTAS

Tyrkiet kæmper for at genetablere sikkerheden internt i landet efter søndagens bombeangreb i hovedstaden Ankara, hvor 37 personer mistede livet. Fokus er rettet mod det militante kurdiske parti PKK (Kurdistans Arbejderparti).

Tyrkiske sikkerhedskilder siger til Reuters, at der findes bevis for, at en af selvmordsbomberne var en kvindelig kurdisk militant fra PKK. Og mandag har præsident Recep Tayyip Erdogan indledt operationer mod kurdiske oprørere i det sydøstlige Tyrkiet og i Irak, skriver BBC.

Den kurdiske minoritet har siden Tyrkiets grundlæggelse i 1923 jævnligt gjort oprør for at få flere rettigheder og øget selvbestemmelse. Nu er konflikten for alvor blusset op efter en fredsproces sluttede i juli 2015.

En ny strategi

PKK har det seneste år ændret taktik, og ledere i partiet forsøger at gøre storbyer i det vestlige Tyrkiet til en kampplads, fortæller Mehmet Ümit Necef, der er lektor på Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet.

»Partiet har skiftet strategi det sidste år. Der er to fløje i PKK, hvoraf den ene består af partiets formand, som har siddet i fængsel mange år. Han udgør partiets moderate fløj og mener, det kurdiske spørgsmål skal løses inden for Tyrkiet uden væbnet kamp.«

»Den anden fløj har øjnet en chance for at etablere et selvstændigt territorium i det nordlige Syrien, og den har fået mere magt. Denne fløj består af lederne i Kandil-bjergene i Irak, og de har også har udført etniske og politiske udrensninger i det nordlige Syrien, hvor de nu dominerer,« siger Mehmet Ümit Necef.

En kæmpe game-changer

PKK i Syrien, der kaldes PYD, står på en kompliceret politisk arena. Tyrkiet ser nødigt en kurdisk nabostat, men USA og Vesten støtter PYD, der er gode til at bekæmpe Islamisk Stat (IS), fortæller journalist og historiker Deniz Serinci, der har indgående kendskab til Tyrkiet.

Rusland støtter også PYD, da Rusland ønsker at svække Tyrkiets rolle i Syrien.

»At PKK er gået fra en fredsproces med Ankara i 2015 hen imod at etablere et territorium, de kan dominere i det nordlige Syrien, har været en kæmpe game-changer i tyrkisk politik. PKK har siden juli forsøgt etablere deres magt i bestemte bydele i Tyrkiet langs den syriske grænse,« siger Mehmet Ümit Necef.

For nylig har tyrkisk militær imidlertid generobret flere områder, som var blevet erklæret autonome af PKK.

»Jeg tror PKK nu forsøger at vise over for sig selv, omverdenen og tilhængere, at kampen ikke er slut. Det kan godt være, militæret har generobret de her områder, men så flytter PKK krigen ind til storbyerne heriblandt Ankara,« siger Mehmet Ümit Necef.

Indenrigspolitikken smitter af

Cecilie Banke, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, mener også, at Tyrkiets største udfordring lige nu er at sikre fred i landet og en løsning på den kurdiske konflikt.

»Hele det kurdiske spørgsmål bliver ved med at presse sig på, særligt efter kurderne kom med i kampen mod IS. Det blander den indenrigspolitiske situation sammen med den udenrigspolitiske,« siger hun.

Tyrkiet spiller en vigtig rolle i forhold til at skabe fred og stabilitet i regionen, og for EU kan Tyrkiet også komme til at spille en nøglerolle i forhold til flygtningekrisen. Derfor er det værd at følge nøje med i, hvordan Tyrkiet håndterer det kurdiske spørgsmål.

»Der har måske været en tendens til at overse den interne politiske udvikling i Tyrkiet, som altså har stor betydning for Tyrkiets ageren udadtil,« siger Cecilie Banke.

Mehmet Ümit Necef skitserer to scenarier for den tyrkiske regerings ageren efter søndagens angreb.

Enten vælger Erdogan at sætte ind med mere militær, hvilket kan eskalere den voldelige udvikling. Eller også kan han lave reformer, der eksempelvis åbner op for kurdisk modersmålsundervisning og mindsker nationalistiske sætninger i den tyrkiske forfatning.

FAKTA: De seneste ti års største bombeangreb i Tyrkiet

De seneste ti år har flere blodige bombeangreb ramt Tyrkiet. Alene i år er landet blevet ramt af tre angreb.

Søndag blev mindst 37 mennesker dræbt af et bombeangreb i Tyrkiets hovedstad, Ankara. Det er det tredje angreb i landet alene i år.

Få et overblik over de seneste ti års største bombeangreb i Tyrkiet her:

* 13. marts 2016 blev mindst 37 mennesker dræbt ved et bombeangreb, da en bil eksploderede ved et busstoppested nær Kizilay-pladsen i den centrale del af hovedstaden. Flere end 125 personer blev såret.

* 17. februar 2016 blev mindst 28 mennesker dræbt i det centrale Ankara, da et køretøj ladet med eksplosiver sprang i luften ved siden af en militærbus, der holdt og ventede for rødt lys.

* 12. januar 2016 blev mindst ti tyske turister dræbt og 16 mennesker såret, efter at en syrisk selvmordsbomber sprængte sig selv i luften i Sultanahmet-kvarteret i centrum af Istanbul.

* 10. oktober 2015 dræbte to selvmordsbombere 103 mennesker midt i en prokurdisk demonstration ved Ankaras hovedbanegård. Mere end 500 personer blev såret ved angrebet.

* 20. juli 2015 blev 34 mennesker dræbt og omkring 100 andre såret i et selvmordsangreb i den kurdisk-kontrollerede by Suruc nær den syriske grænse.

* 11. maj 2013 blev 52 mennesker dræbt af to bilbomber i Reyhanli nær den syriske grænse.

* 11. februar 2013 blev 17 mennesker dræbt, da en syrisk minibus eksploderede i Reynhal.

* 27. juli 2008 sprang to bomber i Istanbul. 17 mennesker døde og 115 blev såret.

* 12. september 2006 døde ti mennesker, herunder børn, i et kraftfuldt bombeangreb i Diyarbakir, der er den største by i den sydøstlige del af Tyrkiet, der hovedsageligt er kurdisk.

Kilde: Ritzau