Ekspert: Terrorister ser militæret som oplagt mål

Blodige angreb mod militære anlæg og personer er oplagte for grupper som Islamisk Stat og al-Qaeda, forklarer en terrorforsker. Også i Danmark er der en risiko, lyder det.

Huset, hvor den formodede drabsmand 24-årige Mohammod Youssuf Abdulazeez boede i Hixson, Tennessee. Fold sammen
Læs mere
Foto: TAMI CHAPPELL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

USA: Fire amerikanske marinesoldater mistede torsdag livet, da 24-årige Mohammod Youssuf Abdulazeez skød omkring sig ved et militært rekrutteringscenter og et kontor tilhørende den amerikanske flåde i Tennessee.

Det er endnu uvist, om der er tale om et terrorangreb, men de amerikanske myndigheder efterforsker ugerningerne som terror.

Det er dog under alle omstændigheder langt fra første gang, at militæret bliver mål for blodige angreb langt fra krigens gru. Senest har de franske myndigheder anholdt tre personer for planlægge et mislykket angreb på flådebase efter direkte ordre fra Islamisk Stat (IS). De ville ifølge fransk politi blandt andet bortføre og halshugge en højtstående officer.

Ifølge terrorforsker Magnus Ranstorp fra det svenske forsvarsakademi er militæret et helt oplagt mål for terrorister. Samtidig dikterer både IS og al-Qaeda angreb på militæret i de lande, der er med til at bombe grupperne i Syrien og Irak, forklarer han.

»Der findes et direktiv om at slå til mod militære magter, der angriber Islamisk Stat og al-Qaeda i Mellemøsten. Både politi og militær er mål for grupperne,« siger han.

Magnus Ranstorp peger på massedrabet på den amerikanske militærbase Fort Hood i 2009 som et eksempel på et angreb kommanderet af al-Qaeda. Her skød og dræbte major og militærpsykiater Nidal Malik Hasan 13 personer, mens 32 blev såret.

Selv om risikoen for et lignende angreb i Danmark er relativ lille, er det ikke utænkeligt, vurderer den svenske terrorforsker.

»Hvis vi tager David Headley, der planlagde terror mod Jyllands-Posten, lavede han jo også rekognoscering mod militære mål. Men der er større risiko mod enkelte soldater, end mod en stor militærmarch eller kaserner,« siger han og påpeger, at myndighederne forsøger at minimere truslen.

»Militæret og politiet kender til risikoen og forsøger at instruere personalet, så man mindsker risikoen. Samtidig hæver og sænker man jo trusselsniveauet løbende,« siger Magnus Ranstorp.

Det er endnu uvist, om gerningsmanden ved torsdagens skyderi i USA, der selv blev dræbt, handlede egenhændigt eller efter ordrer fra islamistiske grupper. Mandens far var ifølge The New York Times for flere år siden i politiets søgelys, fordi han var mistænkt for at have bånd til en udenlandsk terrororganisation.

Sønnen kom dog aldrig dengang under mistanke, understreger en kilde over for avisen.