Hele verdens øjne er i disse dage rettet mod New York, hvor ekspræsident Donald Trump er på anklagebænken. Han er tiltalt for 34 tilfælde af falsk bogføring, der angiveligt skal have haft til hensigt at dække over, at han havde haft en affære med pornoskuespilleren Stormy Daniels.
Hun hævder at have fået et beløb på 130.000 dollar (knap 900.000 kroner) af Trumps daværende advokat Michael Cohen få dage før præsidentvalget i 2016. Meningen skulle have været, at hun ikke udtalte sig om affæren og dermed forringede Trumps chancer for at blive præsident.



