Ekspert: Russerne har godkendt uroligheder på Krim

Det er ganske kalkuleret, at pro-russiske kræfter besætter parlamentet på Krim på samme dag, som det nye ukrainske parlament trækker i arbejdstøjet, forklarer Ukraine-ekspert.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

UKRAINE: Besættelsen af parlamentet og regeringsbygningen på halvøen Krim i Ukraine er en ren russisk magtdemonstration.

Det er vurderingen fra Ukraine-eksperten Peter Munk Jensen, der er senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. Han peger på, at besættelsen slet ikke kunne finde sted, hvis ikke Kreml havde accepteret den først.

»Min opfattelse er, at det her umuligt kunne være sat i værk uden Ruslands viden og Ruslands indforståelse. Om det er orkestreret direkte af Rusland, er svært at sige, men det er helt sikkert, at det ikke kunne være sket, hvis Rusland var imod. Der er ikke nogen russiske selvforsvarsgrupper, der får lov til at gøre sådan noget her, uden at Rusland er indforstået med det,« forklarer han.

Flertallet af indbyggerne på Krim-halvøen, der er en selvstyrende ukrainsk republik, er etniske russere, der føler en langt større tilknytning til Rusland end til resten af Ukraine og Europa. Modstanden mod afsættelsen af præsident Viktor Janukovitj er derfor stor på Krim, og det er næppe et tilfælde, at besættelsen af republikkens parlament sker samme dag, som en ny politisk ledelse efter Janukovitj blev godkendt, vurderer Peter Munk Jensen.

»Det er ikke tilfældigt, at besættelsen af parlamentet og regeringsbygningen på Krim sker i dag (torsdag, red.). Det sker nemlig samme dag, som det nye ukrainske regering har første arbejdsdag. Der er nogen - og det er russerne - som ønsker at teste den nye regerings reflekser. Altså, hvordan reagerer den, hvad er dens beredskab i forhold til det her og om den overhovedet er i stand til at formulere en hurtig reaktion på det, der sker. Det er signalgivning, ligesom den militærøvelse, russerne har indledt,« uddyber han.

Både USA og Rusland har opfordret Rusland til at forholde sig i ro over for Ukraine, og også den danske forsvarsminister, Nicolai Wammen (S), maner til russisk besindighed.

»Det er vigtigt, at alle parter arbejder for en fredelig løsning baseret på dialog og samarbejde. Det er vigtigt, at ingen parter gør noget, der kan føre til misforståelser og eskalation. Tiden er ikke til sabelraslen, men til at alle arbejder for at undgå yderligere spændinger, og det gælder naturligvis også Rusland,« siger han i en skriftlig kommentar, hvori han også udtrykker bekymring over situationen på Krim.

Men der er ikke grund til at tro, at Rusland vil skride ind i Ukraine, vurderer Peter Munk Jensen. Rusland spiller med musklerne for at vise, at landet ikke vil finde sig i at blive kørt ud på en sidelinje, fastslår han.

»Jeg tror ikke, at USA og NATO reelt er bange for, at russerne skal gå over grænsen, for det gør de ikke. Russerne har ikke interesse i et militært eventyr, russerne vil bare vise Ukraine og Vesten, at det er dem, der er tæt på Krim. Putin, som er en stolt mand, skal have noget genrejsning. Han er blevet ydmyget, hans mand (Janukovitj, red.) i Ukraine er blevet fjernet, så han skal finde en måde at genrejse sin ære på,« siger Ukraine-eksperten.

»Det er nok det, de næste dage kommer til at handle om,« spår han.