Ekspert om EUs nye flygtningeplan: »Det vil ikke virke«

Tyrkiet og EU arbejder på en ny plan for en fælles håndtering af flygtninge- og migrantkrisen. Men som den ser ud nu, vil planen ikke stoppe migranter og heriblandt flygtninge i at rejse til Europa. Sådan lyder vurderingen fra Martin Lemberg-Pedersen, der forsker i EUs flygtningepolitik.

EU og Tyrkiet mødtes mandag i Bruxelles til topmøde om flygtninge- og migrationskrisen. Tyrkiet præsenterede her en ny plan for, hvordan man kan bremse strømmen af bådflygtninge fra Tyrkiet til Grækenland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der kan være udsigt til, at færre bådflygtninge omkommer på vej fra Tyrkiet til Grækenland. Men det betyder ikke, at færre vil flygte til Europa, og rejserne risikerer blot at blive endnu mere farefulde.

Det vurderer postdoc Martin Lemberg-Pedersen fra Centre for Advanced Migration Studies på Københavns Universitet. Han kommenterer det tyrkiske udspil, som EU-landene mandag bød »varmt velkomment« i en fælles erklæring.

Tyrkiet tilbyder at tage alle personer tilbage, som illegalt krydser havet fra Tyrkiet til de græske øer imod en række krav til EU. Tyrkiet kræver blandt andet flere penge og seriøse forhandlinger om optagelse i EU. Desuden skal EU-landene give legalt ophold i EU til én syrer for hver syrer, som Tyrkiet tager tilbage fra Grækenland.

»Der er et potentiale i forhold til at sætte ind over for den ufattelig farlige rute, som vi har set, har store humanitære konsekvenser. Men når det kommer til det større spørgsmål om at stoppe flygtningestrømmen til Europa, så vil det her ikke virke,« siger Martin Lemberg-Pedersen.

Andre ruter vil opblomstre

EU-præsident Donald Tusk sagde efter topmødet mandag ifølge The Guardian, at »med det her kan vi lukke den vestlige Balkan-rute«. Tusk skal nu arbejde videre med Tyrkiet for at få detaljerne i forslagene på plads inden et topmøde næste uge.

Men lukkes Balkan-ruten, kan det blot føre til øget trafik på menneskesmuglernes øvrige ruter ind i EU, lyder det fra Martin Lemberg-Pedersen.

»Typisk ser man en slags fordrivelseseffekt, når man sætter ind ét sted. Så med den her aftale er det sandsynligt, at vi ser en opblomstring af andre ruter. Det skete for eksempel, da EU for et års tid siden satte ind over for libyske menneskesmuglere. Da rykkede ruten til Tyrkiet og Grækenland.«

»Og typisk vil de ruter, man så vælger, være farligere. Flygtninge skubbes i højere grad ud i smuglernetværk, og de vil være mere tilbøjelige til at prøve at undgå myndigheder. Det fører til en farligere situation,« siger han og pointerer, at den risiko hverken er blevet italesat af Tyrkiet eller EU.

Chancen for en ny dynamik

Den italienske avis La Repubblica skriver allerede om menneskesmuglere, der står klar med nye ruter til migranter og flygtninge, der vil ind i EU. For flygtningene er rejsen over havet til eksempelvis Italien den mindst sikre, men som den italienske anklager Cataldo Motta siger: »De foretrækker ruten over land, men hvis Balkan-ruten lukkes, kan flere grupper komme denne vej«.

Ifølge Martin Lemberg-Pedersen er ruten fra Albanien til Italien velkendt. Desuden er der en del, der rejser helt til Vestafrika og tager turen fra Marokko til Spanien.

Hvilke ruter, der kommer i spil og i hvor høj grad, kommer dog helt an på den endelig aftale mellem EU og Tyrkiet. Forskeren holder et vindue på klem for, at man kan sætte en ny dynamik i gang i forhold til flugtruter, hvis EU aflaster nærområderne ved for alvor at tage imod flygtninge uden for EU og genbosætter dem i EU-landene. Her er det imidlertid ikke nok blot at tage imod syriske flygtninge.

En afgørende knast er manglende vilje til at modtage flygtninge

»Europa har ikke tidligere været villig til at tage imod mange flygtninge. Kommissionen havde et forslag tilbage i september om omfordeling af 120.000 flygtninge i Europa, og det har vist sig dødfødt fra starten.«

»Det er et afgørende problem for enhver løsningsmodel, at EU foreløbig har været mere end villig til at se på en form for eksport af ansvaret for flygtninge og migranter til Tyrkiet end at modtage flere flygtninge,« siger han.

En anden stor udfordring ved Tyrkiets udspil er ideen om automatisk at deportere folk fra Grækenland til Tyrkiet. Det lukker ned for flygtningenes mulighed for at søge asyl i EU-medlemslandet Grækenland, og det efterlader ikke-syriske flygtninge i en desperat situation.

»Dermed er der lagt op til et brud på EUs grundlæggende rettigheder om adgang til asyl,« siger Martin Lemberg-Pedersen.

Der bor lige nu omkring 2,7 millioner syriske statsborgere i Tyrkiet. 273.000 bor i lejre, mens resten er spredt ud over landet.