Ekspert: Gasangreb i Syrien vil ikke ændre noget

Ofrene for det påståede angreb med kemiske våben døde forgæves. Angrebet rokker ikke en tøddel ved holdningerne i det internationale samfund, mener dansk mellemøstforsker.

Foto: STRINGER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SYRIEN: Den syriske præsident Assad kan sove trygt, selv om helt op mod 1.300 fortrinsvist kvinder og børn efter oprøreres oplysninger blev dræbt ved et angreb med kemiske våben natten til onsdag. Hvis angrebet bekræftes, vil det være det værste giftgasangreb, siden Iraks Saddam Hussein i 1988 dræbte omkring 5.000 kurdere ved et lignende angreb i byen Halabja.

Men USA har ikke den ringeste lyst til at gribe ind i den syriske konflikt militært, selv om præsident Obama for nogle måneder siden talte om »en rød streg«, der ikke måtte overskrides.

På samme måde vil heller ikke Ruslands pres mod den syriske regering for at tillade FNs våbeninspektører adgang til de angrebne områder betyde, at russerne opgiver deres alliance med Assad og ændrer stilling i FNs Sikkerhedsråd.

Sådan ser de barske realiteter ud på den verdenspolitiske scene, vurderer mellemøstforskeren Helle Malmvig fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

»Jeg har svært ved at se, at det er den helt store game-changer. Heller ikke, når det gælder i forhold til Rusland,« siger hun.

»Jeg tror ikke, at der er nogen, der følger op på overskridelse af nogen »rød linje«, heller ikke USA, når det gælder militær involvering. De våben, man tidligere har lovet, er ikke engang kommet frem,« siger Helle Malmvig.

Hun ser således heller ikke tegn på, at russerne er begyndt at ryste på hånden i deres støtte til Assad. Kravet om at lade våbeninspektørerne komme ind i eksplosionsområdet er en håndsrækning til USA i bestræbelserne på at få en fredskonference om Syrien på benene, mener Helle Malmvig:

»Jeg ser det ikke som en overordnet ændring af Ruslands strategi,« siger hun.

Det samme gælder for USA:

»Allerede for et år siden var Obama ude og tale om kemiske våben som en »rød linje«, og det snakker man nu om som en meget lyserød linje,« siger Helle Malmvig, der mener, at præsident Obama hellere vil skabe fred mellem israelerne og palæstinenserne.

Spørgsmål: »Så hvis det står til troende, at 1.300 er døde i et gasangreb, vil det ikke engang være en game-changer?«

»Nej desværre - ikke længere.«