Ekspert: For Trump er det et krav, men Danmark kommer ikke til at nå NATO-mål

Onsdag finder et internationalt NATO-topmøde sted, og mange medlemslande skal medbringe de gode argumenter, for USAs præsident, Donald Trump, er ikke tilfreds. Han mener, at alle landene skal bruge to procent af BNP på deres forsvarsbudgetter, men hvorfor stiller han det krav?

USAs præsident stiller krav til NATO-landene om at bruge to procent af deres BNP på forsvarsbudgetterne. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: MICHAEL REYNOLDS

USAs præsident gør, hvad han kan for at stramme skruen overfor NATO-lande, som han mener ikke betaler nok til deres forsvarsbudgetter. En kæphest som Donald Trump utvivlsomt vil hive ind i manegen ved NATO-topmødet onsdag og torsdag i denne uge.

Forud for topmødet har Donald Trump sendt rykkere til blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der i utvetydige vendinger fortæller, at det er tid til at oppe sig. Kravet er, at NATOs medlemslande skal betale til de nationale forsvarsbudgetter, hvad der svarer til to procent af landenes BNP.

Med sætninger som »Det er tid til at betale regningen«, gør præsidenten det klart, at blandt andre Danmark skal leve op til vores forpligtelser.

Hvorfor to procent?

De to procent kommer fra Wales-topmødet i 2014, hvor NATOs medlemslande indgik en aftale om at »omvende tendensen til faldende forsvarsbudgetter«.

Det omfattede, at lande der betaler under to procent til de nationale forsvarsbudgetter, skal sigte efter at bevæge sig tættere på den retningslinje inden for et årti.

Der er altså ikke tale om et krav, som alle medlemslandene har forpligtet sig til at leve op til i år 2018, men derimod en hensigtserklæring, som fastsætter et mål for, hvor landene skal bevæge sig hen.

I 2017 levede fem allierede op til målet om at bruge to procent af BNP til forsvarsbudgetterne. Det var USA, Storbritannien, Polen, Estland og Grækenland. I 2018 tegner det til, at syv-otte lande når kravet.

Når Danmark målet?

Det gør Danmark ikke. Det mener Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

»Jeg tror ikke vi kommer derop,« siger han og forklarer:

»Det er lidt arbitrært, for vi var enige om det, men der er stor forskel på, hvordan man anvender de to procent, og hvad de to procent egentlig er. Tyskerne siger, at hvis de kommer op på to procent, vil de have et forsvarsbudget, der er større end Ruslands.«

I Deadline på DR2 mandag aften fremførte forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), at Danmark ligger i top i forhold til at bidrage til NATO, fordi det ifølge ministeren handler om:

»Hvor mange penge hælder man ind i noget, og hvor meget får man så for pengene.«

Den betragtning er Flemming Splidsboel Hansen enig i.

»Danmark vil sige, at vi kommer måske kun op på 1,3 procent, men vi får rigtig meget for pengene. Vi er villige til at gå ud i de skarpe ender, hvor nogle lande bruger 1,9 procent, men bruger en stor del af dem på pensioner og ikke er så villige til at gå ud i de skarpe ender,« siger han.

Claus Hjort Frederiksen erkender selv, at Danmark ikke når de to procent foreløbigt.

Og hvad så?

Ifølge Flemming Splidsboel Hansen er der en usikkerhed blandt de allierede om, hvad USA kan finde på, såfremt de ikke er tilfredse med de øvrige landes indsats.

»Mest åbenlyst og direkte er der en udskamning, som man må sige også virker. Så har vi også set, at Trump ikke er bleg for at kæde forskellige politikområder sammen,« siger han og forklarer, at det skaber en usikkerhed om, hvordan USA kan finde på at sanktionere.

Tyskland er et af de medlemslande, som har været blandt de mest oplagte mål for Trumps forbitrelse. Tyskland har meddelt, at de ser på andre muligheder end kun økonomiske udgifter for at opnå NATO-målet.