Ekspert: Amerikanske raceuroligheder vil dø ud igen

En bølge af kirkeafbrændinger har ramt USA, siden drabene på ni sorte kirkegængere i sidste måned. Men voldsbølgen vil ebbe ud, ligesom det er sket før, vurderer en USA-kender.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

USA: For to uger siden trådte en 21-årig mand ind i en kirke tilhørende en sort menighed i delstaten South Carolina, hvor han skød og dræbte ni sorte kirkegængere.

Den 21-årige Dylann Roofs motiv ser ud til at være klart. Han har på en hjemmeside meddelt, at han ville »starte en racekrig«, og han har poseret med Sydstaternes rød-blå krigsflag, som af mange ses som et symbol på racisme.

Stridighederne om race og kultur er siden da blusset op. Politikere har debatteret, om Sydstaternes flag skal pilles af offentlige bygninger og symboler. Og ude i det amerikanske land har man set demonstrationer mod flaget og racehad.

Men man har også oplevet demonstranter med sydstatsflaget i hånden, og flere kirker i South Carolina er siden 17. juni blevet hærget af påsatte brande.

Senest natten til onsdag lokal tid, hvor den historiske kirke Mount Zion African Methodist Episcopal i Willamsburg udbrændte. I 1995 blev kirken raseret af en påsat brand, som to medlemmer af den racistiske organisation Ku Klux Klan stod bag. Årsagen til den seneste brand er ikke klarlagt, men politiet efterforsker det som en påsat brand.

Mads Fuglede, der er ekspert i amerikanske forhold og underviser ved Grundtvigs Højskole, er ikke overrasket over, at man ser racehadet dukke op til overfladen i USA. Splittelsen mellem syd og nord lever nemlig videre på godt og ondt.

»Når der sker nogle begivenheder inden for rammen, der handler om raceopgør i USA eller forestillingen om, at USA vil ende i en racekrig, så er der nogen, der bliver aktiveret. De er få, men der vil være nok af dem til , at der vil ske noget i en periode,« siger Mads Fuglede.

Han forklarer, at Sydstaterne fortsat rummer en følelse af, at Nordstaterne under borgerkrigen 1861-1865 tromlede ind over oprørerne i syd og undertrykte deres livsstil. Men det er fåtal, der har det sådan, og i dag er den udbredte opfattelse, at sydstaterne skiller sig ud som region ligesom en jyde føler sig forskellig fra en københavner.

USA-kenderen anslår at de voldelige episoder blot er en kortvarig opblussen af tidligere tiders raceuro.

»Det vil dø ud igen. USA er ikke på vej mod en racekrig, og det er et samfund, hvor der er færre og færre sammenstød med racistiske grupper. Men når der sker noget, så er der en periode, hvor radikalisere, højreorienterede grupper bliver aktiverede,« siger Mads Fuglede.