Eid-shopping, nyt Mekka og årets sorte sky i Cairo

Var der nogen, som troede, at gaveræs og powershopping, er noget, der hører julen og vores vestlige forbrugerkultur til? Gå hjem og vug! Jingle Bells og Nissebanden får vist baghjul i disse dage i hele den muslimske verden.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi nærmer os afslutningen på den hellige fastemåned Ramadan. Og i denne sidste uge af fastemåneden går det løs i store shoppingcentre og små basar-butikker fra Egypten til Saudi-Arabien. Der købes nyt tøj, guldsmykker til fruen, legetøj til børnene, nye møbler til dagligstuen, og naturligvis massevis af god mad. Det hele skal være klar til festdagene Eid al-Fitr, der markerer afslutningen på Ramadan.

Eid al-Fitr varer tre dage og begynder lørdag den 14. november. Så også rejsebureauer og hoteller over hele regionen har ekstra travlt, når arabiske storfamilier traditionelt tager på Eid-ferie ved havet.

Det er ikke bare den almindelige forbrugerisme, der udløser den arabiske indkøbsfeber. Det er faktisk en religiøs forpligtelse. Det er Sunnah - det er den tradition, Profeten Mohammed har dekreteret - at man anskaffer sig nyt tøj til Eid. Men selvsagt er gavefeberen eskaleret til langt ud over nyt tøj.

Som nævnt hører der også særlig god mad til Eid, såvel som kager og slik. Og selv om alle har fastet i en hel måned, så følger det også, at arbejdstempoet som regel er sat ned. Officielt fordi man skal bruge tid på bøn og refleksion, men megen tid bliver nu brugt foran fjernsynet, efter familien har indtaget den traditionelle Iftar-middag, der hver aften efter solnedgang bryder fasten indtil næste morgen.

Så Ramadan er ikke nødvendigvis en slankekur. I hvert fald noterer den saudiarabiske avis Arab News, at de to mest stillede spørgsmål for tiden lyder: Hvor meget har du taget på i Ramadan? Og: Hvor meget har du brugt på Eid-shopping?

»Jeg frygter Ramadan og Eid. Det er en stor købe-hovedpine, og det ender altid i masser af spændinger og skænderier, fordi der er så meget, der skal købes, og der er begrænsede midler at købe for,« beklager Abu Hamed sig i Jeddah.

Og surprise, surprise! Priserne i butikkerne er skyhøje her i disse dage, mens gaveræset står på. Og kan nogen gætte det?

Ja, rigtigt, om 14 dage begynder udsalget i hele den arabiske verden!

Den næste store højtid i den muslimske kalender bliver den årlige Haj - pilgrimsfærden til Mekka. Det er i januar, at muslimer fra hele verden i hundredtusindvis strømmer til den hellige by i Saudi-Arabien - og det kræver ikke så lidt af infrastrukturen omkring byen. For ud over de mange Haj-rejsende, så kommer der årligt op mod tre millioner muslimer til Mekka uden for sæsonen på såkaldt Umrah-pilgrimsrejse.

Meget af det centrale Mekka består af gamle huse, og nu har kronprins Abdullah besluttet, at det gamle skidt skal væk og gøre plads for et helt nyt udviklingsprojekt til omkring en milliard amerikanske dollar.

Ikke alene skal den nordlige gårdsplads i den store Haram-moské udvides betragteligt for at gøre plads til flere bedende. Der skal også bygges to store bolighøjhuse, komplette med femstjernede hoteller, butikscentre og airconditionerede bede-faciliteter for 220.000 pilgrimme.

Jabal Omar- og Jabal Al-Kaaba-projektet vil skabe op mod 30.000 job for de mange unge, arbejdsløse saudiarabere. Og driftige forretningsmænd i området venter, at byggeriet vil tiltrække millioner af dollar i investeringer.

Hvad beboerne i de små gamle huse i Mekka siger til idéen, forlyder der ikke noget om i de saudiske medier.

Når kongefamilien har udstedt et dekret, er der ikke nogen i Saudi-Arabien, der indlader sig på en arkitektonisk debat om, hvorvidt højhuse er en god byplanmæssig idé i det historiske Mekka.I Cairo i Egypten har man andet og mere end Eid-festligheder at tænke på. Det sorte sky er over byen! Og den spreder kvælende hoste og knaldende hovedpine blandt millionbefolkningen i den i forvejen multi-forurenede hovedstad.

I fem år i træk har Cairo i november været forpestet af en kvælende og stillestående forureningssky, der smyger sin smog ind i hvert et hjørne. Årsagen er primært afbrænding af halm og avner fra irshøsten på markerne rundt om hovedstaden kombineret med affaldsafbrænding og forurenende uddunstninger fra et utal af murstensfabrikker.

Egyptens miljøminister havde ellers sat millioner af egyptiske pund af til at dæmme op for Den sorte Sky. Lossepladser i en radius af 40 km rundt om byen er blevet fjernet, og der bliver givet store bøder for at brænde skrald af. Og risbønderne har fået besked på, at de ikke må brænde deres halm og avner af.

Det var her på rismarkerne, at problemet med den Den sorte Sky opstod i 1999. På det tidspunkt havde risbønderne fået lovning på, at hvis de bare samlede deres halm og avner på en bestemt dag, så skulle regeringen nok samle det ind og få det genbrugt. Det skete bare ikke. Og unge mennesker satte for sjov ild til affaldet i stedet. Det viste sig, at overskud fra rishøst kan brænde i dagevis, og resultatet har siden været en stor sort sky henover Cairo efter rishøsten.

Den egyptiske regering siger, at man gør, hvad man kan ved problemet. Problemet er, at der ikke er tradition for nogen form for genbrug i Cairo. Det vil der nu blive gjort noget ved, bl.a. med hjælp fra danske firmaer og amerikansk og japansk udviklingshjælp.