Egyptens nye stærke mand

En midlertidig præsident er blevet indsat i Egypten, men i kulissen regerer hærens øverste chef, general Abdel Fattah al-Sisi. Han er en yngre, moderne general, der måske har lært af fortidens magtbegærlige fejl.

Folk på Tahrir-pladsen i Cairo jublede med et billede af hærchef Abdel Fattah al-Sisi, da generalen onsdag aften havde meddelt, at præsident Morsi var blevet afsat. Foto: Khaled Desouki/AFP Fold sammen
Læs mere

Et år er en evighed i egyptisk politik.

For knap 13 måneder siden udpegede den nyvalgte præsident, Mohammed Morsi, en ny topgeneral og forsvarsminister, Abdel Fattah al-Sisi, i håbet om at tæmme Egyptens magtfulde hær.

Onsdag fjernede opkomlingen så præsidenten fra sin post, annullerede forfatningen og indsatte en teknokratregering. En mand, som de færreste uden for Mellemøsten har hørt navnet på, er nu den mest magtfulde i Egypten. Og hæren er, som den har været i seks årtier, tilbage i det egyptiske samfunds førertrøje.

Onsdag aften tonede general Abdel Fattah al-Sisi frem på de egyptiske TV-skærme med en dobbeltsidet besked: Hæren tager magten. Men den gør det kun for en periode og for folkets skyld:

»Hæren har fra begyndelsen erklæret (...), at den holder sig på afstand af den politiske magt. De væbnede styrker er blevet bedt om hjælp af det egyptiske folk, ikke om at tage magten, men om at varetage sit ansvar,« sagde al-Sisi og understregede, at hæren forud for sit reelle kup havde forsøgt at få Morsi og hans fæller til at lytte til folkemasserne i gaden. Uden held. Ergo blev en siddende præsident smidt på gaden for anden gang på to et halvt år i Egypten.

Holder løfterne?

Debatten efter en urolig nat og dagen derpå i Egypten går naturligvis på, om al-Sisi vil holde sine løfter om blot at være folkets redskab og garanti for ro. Eller om hæren får smag for magten. Efter torsdagens formelle indsættelse af den midlertidige præsident, højesteretsdommer Adly Mansour, står det stadig uklart, om Mansour er en simpel hånddukke for generalen:

»Dårlig ting omkring Mansours tale: Han sagde intet om en reduceret eller elimineret rolle for hæren i Egyptens politiske fremtid,« kommenterede eksempelvis den fremtrædende blogger Iyad El-Baghdadi.

Omvendt holdt hærfigurer sig væk fra indsættelsen af Mansour, og al-Sisi var under sin korte erklæring onsdag aften flankeret af en række personer, hvis tilstedeværelse ifølge iagttagere sendte et vigtigt signal. Den koptiske pave, den ledende sunnimuslimske sheik, oppositionsfiguren Mohammed ElBaradei og flere repræsentanter fra oprørsbevægelsen stod i baggrunden som legemliggjorte garantier for, at hæren agerer på et folkeligt mandat.

»Dette er en genstart af 25. januar-revolutionen, hvor folk ofrede alt for at genvinde deres frihed, værdighed og social retfærdighed for alle egyptere,« sagde ElBaradei, og alle syntes for et øjeblik at have glemt, at liberale normalt ikke kæmper med skydevåben, eller at »folkeligt efterspurgte« militærkup historisk ikke har ført noget godt med sig i Mellemøsten – slet ikke i Egypten. Folket syntes også at acceptere, at al-Sisi i sin kup-erklæring lovede at beskytte pressefriheden, invitere alle dele af det egyptiske samfund til dialog og beskytte de islamistiske kræfter, men i praksis straks gik i gang med anholdelser af muslimske brødre og lukning af Morsi-tro medier.

Ny generation

Siden den egyptiske hær tog magten i Egypten i 1952, har den været den vigtigste politiske spiller i landet. Det har »det arabiske forår« ikke lavet om på. Men al-Sisi kan være indvarslingen af en ny strategi hos hæren, der næppe heller ønsker at lægge sig ud med USA, der støtter det egyptiske militær med 7,5 milliarder kroner årligt.

Det var hæren, der i februar 2011 besluttede at afsætte daværende diktator, Hosni Mubarak. Herefter, i overgangsperioden frem mod valget i foråret 2012, kontrollerede hæren reelt Egypten, og den og al-Sisi fik en række dyrebare lektioner: Med ansvaret for landets elendige økonomi, brændstofmangel og sociale ulighed blev hæren sårbar, og folket vendte sig mod den.

Ifølge journalister, der har mødt al-Sisi adskillige gange, eksempelvis fra den uafhængige avis Al-Shorouk, var han »dybt påvirket af hærens forringede image og troværdighed«. Han følte selv folkets had, da han offentligt forsøgte at forsvare hærens »jomfrutest«; en fornedrende behandling af kvinder i det offentlige rum.

Klog af skade har al-Sisi ifølge de egyptiske analytikere denne gang et ønske om at »holde sig i kulissen«. Og han tilhører en ny generation.

Med sine 58 år er Abdel Fattah al-Sisi en af de yngste generaler i egyptisk historie. Han er eksempelvis 20 år yngre end den mand, han afløste; »Mubaraks puddel«, general Tantawi. Al-Sisi har ingen praktisk krigs­erfaring, men har fået dele af sin uddannelse i England og USA. Blandt andet har han læst på US Army War College i Pennsylvania, hvor hans mentorer beskrev ham som »varm, indadvendt« og »meget troende«. Ifølge de egyptiske medier går al-Sisis kone noget usædvanligt klædt i fuld niqab; det tolkes som dyb religiøsitet i familien – noget, der vækker mistænksomhed blandt de sekulære egyptere.

De egyptiske medier mener også at vide, at den unge al-Sisi »rystede som et espeløv« og måtte bedes om at »opføre sig som en mand«, da nu ekspræsident Morsi bad ham overtage ledelsen af hæren, mens den snart forhenværende general Tantawi ventede i rummet ved siden af.

Abdel Fattah al-Sisi ryster ikke længere på hånden.