Egyptens magthavere bygger mindesmærke for sine egne dødsofre

På Tahrir-pladsen støder forskellige versioner af sandheden sammen i anledning af toårsdagen for en af landets største massakrer. Stemningen i Cairo er anspændt.

Folk samledes tirsdag ved resterne af det mindesmærke, som det midlertidige militærstyre i Egypten i løbet af weekenden opførte midt på Tahrir-pladsen for de personer, som har mistet livet under revolutionen - mange som ofre for det selvsamme militærs kugler. Da hæren overraskende forlod området mandag, strømmede demonstranter til og overmalede det knapt et døgn gamle monument med graffiti, tildækkede det med klistermærker og sparkede det til sidst i stykker. Fold sammen
Læs mere
Foto: GIANLUIGI GUERCIA

CAIRO: Nysgerrige lokale samlede sig rundt om murerne, da de lørdag begyndte at lægge de første gule mursten på græsplænen i midten af Tahrir-pladsen. Blot to dage efter stod det færdigt: Et lidt over ti meter bredt, cirkelformet mindesmærke for revolutionens martyrer – opført af det selv samme regime, mange af ofrene kæmpede imod.

»For martyrerne i de to revolutioner, 25. januar 2011 og 30. juni 2013,« stod der i bunden af et sort skilt med henvisning til de to opgør, der tvang først præsident Hosni Mubarak og senere hans efterfølger, Mohamed Morsi, fra magten.

Mindesmærket blev indviet mandag morgen ved en officiel ceremoni, hvor et marchorkester spillede, mens kampvogne og pansrede mandskabsvogne spærrede for al trafik til pladsen. Til stede var Cairos guvernør, premierministeren og flere andre ministre fra den midlertidige regering, som militæret indsatte efter sommerens kup.

Mange aktivister ser det som en provokation, fordi den pludselig opførelse og indvielse fandt sted op til toårsdagen for den såkaldte Mohamed Mahmoud-massakre i efteråret 2011. Her dræbte Egyptens sikkerhedsstyrker 47 demonstranter på den sidegade til Tahrir, som massakren er opkaldt efter.

19. november er efterfølgende blevet en mærkedag for Egyptens revolutionære.

Egyptens regering styres i dag af hærchefen Abdel Fattah el-Sisi, der selv var en del af den militærjunta, der så til, da massakren fandt sted for to år siden.

»Det er virkeligt langt ude. Forestil dig, at folk slår dig ihjel og bagefter opfører et mindesmærke, så du ikke bliver glemt,« siger aktivisten Doaa Saber. Hun slap levende fra demonstrationerne i 2011 og deltog igen året efter, hvor flere mistede livet. Stemmen knækker, når hun husker tilbage på Mohamed Mahmoud-protest, der var rettet mod militæret, der havde magten efter Mubaraks fald.

»Der kommer aldrig igen en dag som Mohamed Mahmoud. Folk beskyttede pigerne, som var de deres søstre. Folk gav deres hovedbeskyttelse til sidemanden, de ofrede sig for hinanden,« siger hun.

Omskriver historien

Ligesom Doaa Saber ser flere eksperter, Berlingske har talt med, mindesmærket som magthavernes seneste forsøg på at omskrive historien.

»Det ligner lidt et fjumret forsøg på at sætte nye rammer for den kollektive hukommelse,« siger Jakob Skovgaard-Petersen, professor ved Københavns Universitet og tidligere leder af Dansk-Egyptisk Dialoginstitut.

Også Rabaa al-Adawiya-pladsen, hvor op mod 900 demonstranter blev dræbt 14. august, har for nylig fået en hurtig ansigtsløftning. Pladsens forkullede moské er blevet malet hvid, og foran den står en ny skulptur, der fortæller den officielle version af historien: To hænder, der symboliserer hæren og politiet, holder om en kugle, der symboliserer befolkningen.

»Regimet har nok en følelse af, at det er lykkes at tæmme Rabaa i et vist omfang«, siger Jakob Skovgaard-Petersen. Han mener dog ikke, at det samme nødvendigvis vil lykkes over for demonstranterne, der i disse dage går på gaden.

»Man kan spekulere på, om det er klogt. Mohammed Mahmoud-sympatisørerne er ikke Det Muslimske Broderskab, men en ung, mindre disciplineret gruppe uden klare alliancer.«

Hvide martyrflag

Forældre til revolutionens martyrer stod i kø bag mikrofonen på scenen, da de første demonstranter samledes for at markere toårsdagen for Mohammed Mahmoud mandag aften. De begyndte væk fra Tahrir-pladsen, på en plads foran Abdin-paladset tæt ved Egyptens forhadte indenrigsministerium, der styrer politiet og sikkerhedsstyrkerne.

Det var her, Berlingske mødte aktivisten Doaa Saber, mens hun opsatte plancher med billeder af maltrakterede ansigter – ofre for politiets tortur. Hun forklarede, at demonstrationen blev flyttet for at undgå sammenstød.

»Det var Indenrigsministeriet, der dræbte vores venner, og nu vil de komme til Tahrir og fejre det? Vi var i vildrede over, hvad vi skulle gøre ... Men vi her for at mindes dem, vi har mistet,« sagde Doaa Saber.

En af talerne på scenen var faderen til Jaber »Jika« Salah, et ikon i Egyptens revolution, der døde for et år siden, efter han blev skudt i hovedet og brystet. Jikas åbne mund og mikrofonhår var afbildet på et af de fem hvide flag, der blev viftet foran scenen.

»Ned med militærstyret,« lød kampråbet mellem talerne, mens der blev trommet i takt.

Kampen om Tahrir-pladsen

Af ukendte årsager forlod militæret Tahrir sent mandag eftermiddag efter flere dages massiv tilstedeværelse. Demonstranter fra Abdin-paladset benyttede lejligheden til at marchere dertil. Dermed var Cairos ikoniske plads for første gang siden sommerens militærkup indtaget af demonstranter, der hverken er fans af Broderskabet eller militæret.

Herefter blev det knapt et døgn gamle mindesmærke overmalet med graffiti, tildækket af klistermærker og efterfølgende sparket i stykker.

»Tredje gang er lykkens gang,« står der på nogle af de fliser, der endnu sidder på mindesmærket – en henvisning til, at det er tredje år, der demonstreres ved Mohammed Mahmoud.

Indtil videre er mindesmærket det eneste, der har måttet lade livet i Mohammed Mahmoud anno 2013. Sidste år forsatte urolighederne i flere uger efter mærkedagen.

Tirsdag havde en gruppe ved navn »Færdiggør den gode gerning«, der indsamler underskrifter for at få general Sisi til at stille op til præsidentvalget, indkaldt til demonstration. Hærchefen, der i går havde fødselsdag, prydede medbragte plakater, hvor hans ansigt var indrammet i et hjerte.

Cementering af magten

Da den egyptiske revolution begyndte 25. januar 2011, var meget af demonstranternes vrede, foruden præsident Hosni Mubarak, rettet mod sikkerheds- og politistyrkerne, der er underlagt Indenrigsministeriet.

Landets midlertidige regering forhandler i øjeblikket om en kontroversiel forsamlingslov. Organisationen Human Rights Watch mener, at loven i praksis vil give politiet retten til at nedlægge forbud mod alle demonstrationer og til at trække våben mod demonstranter.

Professor Jakob Skovgaard-Petersen mener, at loven ikke nødvendigvis får den store betydning i praksis, men at den et udtryk for, at den militærstøttede regering har magten i Egypten.

»De er ved at mejsle i sten, at det ikke blot har magten, men at de sætter vilkårene for fremtiden. Det er dem, der skriver reglerne lige nu,« siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Han mener samtidig, at de koordinerede ansigtsløftninger ved Rabaa al-Adawiya og på Tahrir-pladsen viser, at militæret støtter politi- og sikkerhedsstyrkerne.

»Det er en cementering af, at Indenrigsministeriet og militæret kører parløb«, siger han. Militæret har i stort omfang været skånet for kritik og støttes stadig af mange egyptere.

Tilbage ved martyrdemonstrationen har Doaa Saber – modsat mange af sine landsmænd- ingen tillid til Sisis militærstyre, selv om hun selv demonstrerede mod Mohamed Morsi og Det Muslimske Broderskab i dagene op til sommerens militærkup.

»Det var et karneval, hvor vi blev dirigeret af militæret. Vi var kun en del af det billede, de ønskede at fremstille,« siger hun.