Egyptens broderskab taber appelsag

EGYPTEN: Det Muslimske Broderskab forbydes og får konfiskeret sine formuer. Det fastslår en egyptisk appeldomstol, som dermed stadfæster dermed en kontroversiel dom mod organisationen fra september.

Siden kuppet mod præsident Mohamed Morsi 3. juli har den militærstøttede regering slået hårdt ned på broderskabet og dets ledende medlemmer. Mange sidder fængslet og er tiltalt i en række verserende sager, der også omfatter ekspræsidenten.

Retssagen mod Mohamed Morsi blev mandag udsat til 8. januar efter tumult i retssalen.

BNB/Reuters