Egypten tester EUs troværdighed

Analyse: Med EUs skarpe afstandtagen fra det egyptiske militærs blodige angreb på sommerens store demonstrationer i hovedstaden Cairo, vil EU-landenes regeringer få et gevaldigt troværdighedsproblem, hvis de ikke i dag indefryser al militær eksport til Egypten.

Situationen i Egypten er alene på dagsordenen, når EUs 28 udenrigsministre mødes onsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: VIRGINIE NGUYEN HOANG
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For blot fire måneder siden strammede EU-landene op på deres forbud mod at sælge våben til lande, hvor de bliver brugt til at krænke menneskerettighederne. Derfor vil EU få svært ved at opretholde våbeneksporten til Egypten.

Det er den korte udgave af dagsordenen, når unionens 28 udenrigsministre i dag mødes ekstraordinært for at drøfte, hvad de skal stille op med den blodige udvikling i det nordafrikanske land.

EUs modstand mod at sælge militært isenkram til undertrykkende regimer rundt om i verden blev slået fast med syvtommersøm, da de 28 medlemslande i april var med til at vedtage en FN-traktat, der skal regulere den globale våbeneksport. 155 af verdens lande stemte for traktaten, men det var ikke mindst EUs fortjeneste, at den – efter adskillige års forhandlinger – kom i hus. Selv om flere af medlemslandene, herunder Storbritannien og Frankrig, er store våbeneksportører, lykkedes det EU at stå sammen og gøre en bedre kontrol til en fælles udenrigspolitisk mærkesag.

Traktaten skal forhindre stater i at overføre konventionelle våben til andre lande, hvis de vil blive brugt til at begå folkedrab, brud på menneskerettighederne eller krigsforbrydelser, og med EUs skarpe afstandtagen fra det egyptiske militærs blodige angreb på sommerens store demonstrationer i hovedstaden Cairo, vil EU-landenes regeringer få et gevaldigt troværdighedsproblem, hvis de ikke i dag indefryser al militær eksport til Egypten.

Som omtalt i Berlingske i går har briterne og italienerne ifølge kilder allerede på de indre EU-linjer gjort det klart, at de lukker ned for salg af våben til det egyptiske regime, der er en midlertidig regering indsat af militæret efter kuppet mod den islamistiske præsident Mohamed Morsi den 3. juli. Den tyske kansler, Angela Merkel, har åbent argumenteret for et stop af våbeneksporten, og det samme gør udenrigsminister Villy Søvndal, der blandt andet netop henviser til den nyligt vedtagne FN-traktat.

Men når det handler om EUs fælles udenrigspolitik, er det dumt bare at tage noget for givet. Tag bare EU-landenes langtrukne og ophedede forhandlinger i foråret om en eventuel lempelse af våbenembargoen over for Syrien. Det endte med et mudret kompromis, hvor medlemslande, der ønsker det, kan begynde at forsyne de syriske oprørere med våben trods våbenembargoen! Omkring halvdelen af de 28 EU-lande tjener penge på at sælge våben til Egypten, og det er en rar indtægt i disse økonomisk trængte tider.

Dertil kommer, at regeringerne i de lande, hvorfra der eksporteres våben, risikerer at skulle finde checkhæftet frem for at betale våbenproducenterne kompensation. Denne kompensation kan blive aktuel, hvis EU tager skridtet fuldt ud og indfører en egentlig våbenembargo over for Egypten. Men den slags er EU-landene omvendt blevet varsomme med at tage i anvendelse, fordi de skal forlænges hvert halve år ved konsensus, og fordi det let kan føre til intern splid mellem medlemslande, der vil forlænge, og lande, der vil ophæve.

Endelig er der nok også en række andre hensyn, som vil dukke op under EU-drøftelsen i dag - altså hensyn, der ikke lige handler om EU-landenes egen politik på våbenområdet og hensynet til den nye FN-traktat. Dels er der hensynet til USA, der massivt støtter det egyptiske militær økonomisk. Dels vil EU nødig lægge sig alt for meget ud med militæret og de sekulære, mere eller mindre liberale og demokratiske kræfter, der støttede afsættelsen af præsident Morsi.

Dertil er Egypten – en stor og befolkningsrig nabo og afgørende spiller i den muslimske verden og i det spegede forhold til Israel – for vigtig. EU har end ikke villet kalde kuppet mod Morsi for et kup. EU vil se fremad. Og det er den lidt længere udgave af dagsordenen, når unionens 28 udenrigsministre i dag mødes ekstraordinært for at drøfte, hvordan de skal reagere på den blodige udvikling i Egypten.