Egypten og Saudi Arabien planlægger stor militærøvelse

Egypten og Saudi Arabien overvejer at afholde en fælles militærøvelse med flere andre lande i området. Det skriver Reuters.

Drøftelserne kommer, efter Saudi Arabien har stået i spidsen for en nu tre uger lang militærindsats, som flere andre lande i Mellemøsten har bidraget til, rettet mod den shiamuslimske Houthi-milits i Yemen.

En militærøvelse kan ifølge Reuters være et tegn på, at landene bag luftangrebene i Yemen overvejer at følge op med en aktion med landstyrker.

FN Sikkerhedsråd valgte tirsdag at indføre et våbenembargo mod Houthi-militsen, der støttes af Iran, og som kontrollerer det meste af det krigsplagede land.

BNB