Egypten har taget fat på retsopgør med nok en præsident

De nye egyptiske magthavere vil have den afsatte præsident dømt for et blodigt sammenstød med demonstranter, men Mohamed Morsi benyttede i går lejligheden til at rette fokus mod militærets magtovertagelse i juli.

Tilhængere af Mohamed Morsi demonstrerede mandag uden for Egyptens højesteret, mens Morsi inde i retten udråbte sig selv som Egyptens eneste legitime præsident. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Reuters Fold sammen
Læs mere

CAIRO: Nu ved de da, hvor han er. I flere måneder er tilhængere af Egyptens afsatte præsident Mohamed Morsi blevet holdt i uvished om, hvor han befandt sig. De vidste kun, at han var anbragt et sted imod sin vilje, og at fangenskabet finder sted under det egyptiske militærs kontrol. Også Morsis familie er blevet holdt i uvidenhed og uden mulighed for kontakt.

Nu ved de, at han ifølge stats-TV blev fløjet i helikopter til Burj al-Arab-fængslet i Alexandria. Det var så også det eneste, der blev afklaret i går. En retssag mod den afsatte præsident og en række øvrige, ledende medlemmer af Det Muslimske Broderskab blev indledt i et militærakademi i Cairo, men næsten øjeblikkelig udsat til 8. januar.

I sidste øjeblik var det blevet besluttet ikke at TV-transmittere fra retssalen – i modsætning til retssagerne mod den anden afsatte egyptiske præsident på mindre end tre år, Hosni Mubarak. Kun et kort glimt fik egypterne via TV-kameraerne af Egyptens første folkevalgte præsident, der satte det egyptiske demokrati over styr eller fik det frastjålet af en kontrarevolution. Alt efter synsvinklen, som har trukket en skarp og blodig streg og splittet den egyptiske befolkning de seneste måneder.


Morsi nægtede angiveligt at være iført fangedragt og erklærede, at »jeg er dr. Mohamed Morsi. Jeg er republikkens præsident«. Tilstedeværende fortalte om en kaotisk retssal, hvor et par kvindelige journalister råbte på dødsstraf over Morsi, mens han selv benyttede lejligheden til at sende et uforsonligt budskab videre til sine tilhængere.

»Denne retssag er ulovlig,« sagde den afsatte præsident ifølge vidner i retssalen.

»Dette er et kriminelt militærkup.«

Militær fri for straf

Morsi og 14 øvrige islamister fra broderskabet eller kredsen omkring den afsatte præsident står anklaget for at have opfordret og måske beordret den voldelige begivenhed omkring præsidentpaladset i december, hvor demonstranter havde samlet sig i protest mod, at han netop pr. dekret havde givet sig selv enevældige beføjelser. Flere end ti blev dræbt under de efterfølgende sammenstød. For Morsi og hans tilhængere er anklagerne blot et påskud for at forsøge at dække over en ulovlig magtovertagelse.

»Jeg bevidner, at det, der sker her, er en del af et militærkup. Jeg opfordrer den egyptiske dommerstand til ikke at agere som et dække for militærkuppet,« sagde Morsi.

Vreden over anklagerne har kun fået ekstra styrke ved henvisning til, at næsten ingen fra sikkerhedsstyrkerne er blevet dømt, hverken for overgreb i forbindelse med oprøret i 2011 eller for den udstrakte brug af tortur og vold gennem Mubaraks 30-årige regime. Ingen fra militæret er blevet dømt, trods anklager om blodig brutalitet i forbindelse med flere sammenstød med revolutionære aktivister, hvor der var mange dødsfald. Militæret havde i 17 måneder efter Mubaraks afsættelse den totale magt i landet, også da soldater greb ind over for en demonstration med hovedsagelig koptiske kristne i Cairos centrum, og hvor op mod 30 blev dræbt og mange såret.


Efter afsættelsen af Morsi rykkede sikkerhedsstyrker og militær ind i demonstrationslejre i hovedstaden, hvor hundredvis menes at være blevet dræbt ved sammenstødene. I går var der igen Morsi-støtter på gaden, men de store demonstrationer fra juli og august er svundet ind. Nogle tager det som udtryk for, at egypterne ikke længere tror på, at Morsi og broderskabet kan og vil gøre noget godt for landet. Andre henviser til sikkerhedsstyrkernes brutalitet over for demonstranter, og at flere tusinde ledende medlemmer af broderskabet er blevet fængslet.

»Det står klart, at målet med denne retssag ligesom alle handlingerne mod Det Muslimske Broderskab er helt at fjerne gruppen og alle andre islamistiske bevægelser fra det politiske liv,« siger Mohamed Damaty, der har meldt sig som frivillig forsvarsadvokat for Morsi.

USA på slingrekurs

For omverdenen er retssagen endnu en svær balancegang. Udenrigsminister John Kerry fra den vigtige allierede USA besøgte Egypten dagen forinden og erklærede USAs »vilje« til at samarbejde med »en afgørende partner«, samtidig med at han understregede vigtigheden af at fortsætte generalernes erklærede »køreplan« tilbage mod demokrati.

USA har undladt at kalde afsættelsen af præsidenten for et »kup«, mens man samtidig har indefrosset økonomisk og materiel støtte til militæret i protest mod voldshandlinger og afsættelsen af en demokratisk valgt præsident. Zigzagkursen har påført USA voldsom vrede fra begge sider i Egypten. Antiamerikanismen har nået et niveau, hvor Kerry ifølge internationale medier måtte holde sin ankomst hemmelig i lighed med, når amerikanske toppolitikere besøger Irak og Afghanistan.


Israelske sikkerhedseksperter har kritiseret USAs sanktioner over for generalerne, som, israelerne mener, har genskabt stabilitet. Kerry fortsatte i går til Saudi-Arabien, hvor der angivelig var hvidglødende raseri allerede, da præsident Barack Obama opgav at støtte Mubarak. I sommer trådte saudierne straks til med et livgivende lån til Egypten i milliardklassen, da generalerne tog over. Ingen af de to lande har egyptisk demokrati som øverste prioritet.

Det havde Morsi heller ikke, siger hans modstandere. Men nu må han og broderskabets tilhængere klamre sig til håbet om, at USA og Europa kan presse generalerne og finde en demokratisk vej for islamisterne ud af deres blindgyde.