JERUSALEM: Alt er ikke under kontrol.

Væbnede angreb er for alvor blevet en del af den egyptiske hverdag. Tre dage i træk er angreb blevet rettet mod turister og politistyrker i Cairo og i feriebyen Hurghada.

Men Egyptens myndigheder forsøger så vidt muligt at bagatellisere og nedtone angrebenes karakter og omfang. For hvert eneste angreb er med til at dræbe landets turistindustri, og angrebene står i stærk kontrast til den stabilitet, præsident Abdel Fattah al-Sisi lovede egypterne, da de valgte ham til posten i 2014.

Sinaihalvøen, der længe har været hjemsted for en række islamiske terrorgrupper, er i al-Sisis tid som præsident også blevet en forfront for Islamisk Stat. Tre måneder efter at al-Sisi blev præsident, svor Ansar Beit al-Maqdis troskab til IS og skiftede navn til Wilayat Sinai (Sinai-provinsen).

Siden november 2014 har Egyptens militær og Islamisk Stat udkæmpet bitre slag uden vinder i Sinai. Og begge sider mister mænd i kampen om fremtidens Egypten. Men landet er mere sårbart end jihadkrigere, der opholder sig i huler og gemmer sig blandt lokalbefolkningen i ørkenen.

Nedstyrtningen af det russiske passagerfly over Sinai i oktober 2015 ramte Egypten hårdt og bliver opfattet som et vendepunkt, hvorfra situationen for den i forvejen svækkede turistindustri kun er blevet værre.

Internationale flyselskaber tør ikke længere garantere turisters sikkerhed, fordi de fleste vestlige lande og Rusland stadig er af den opfattelse, at flyet og dets 224 passagerer blev bragt ned af en bombe. De eneste, der stadig står fast på, at flystyrtet skete på grund af en teknisk fejl, er de egyptiske myndigheder.

Terror udlagt som et mislykket røveri

Flystyrtet markerer samtidig også et vendepunkt for de egyptiske myndigheders nedtoning af dramatiske begivenheder. Da en turistbus med israelske arabere blev angrebet uden for et hotel i Cairo torsdag, blev episoden hurtigt vendt til at være en lidet dramatisk hændelse, fordi ingen døde i angrebet. Da mindst to gerningsmænd fredag angreb og sårede tre turister med knive på et hotel i Hurghada, forklarede det egyptiske turistministerium, at der var tale om et mislykket røveri, til trods for at øjenvidneberetninger og anonyme sikkerhedskilder kunne beskrive et længere skuddrama, brutal afhøring af en såret gerningsmand og kidnapningsforsøg. Da to betjente i går blev skudt og dræbt ved pyramiderne i Cairobydelen Giza, var flere af de lokale medier hurtige til at bagatellisere episoden som en del af den langvarige krig mod terror, hvor myndigheder og islamister, med jævne mellemrum, rammer hinanden.

Terrorister vil smadre landets økonomi

Sagen er, at den islamiske terror er begyndt at gå meget målrettet efter symbolske egyptiske mål, der først og fremmest skal smadre turismen og hermed også landets økonomi. Mens al-Sisi ønsker stabilitet, ønsker terrororganisationerne kaos. For det er i en kaotisk situation med stærkt optrukne skel mellem myndigheder og islamister, at nye medlemmer kan rekrutteres. Og når Egypten i forvejen er stærkt opdelt mellem nationalister og islamister, skal der ikke meget til for at få balancen til at skride.

Hurghada var et af de sidste feriemål i Egypten, som turister ikke var nervøse for at rejse til. Sådan er det ikke længere, og ethvert angreb i nærheden af pyramiderne gør store indhug i landets indtægter, fordi turister aflyser rejser. Og for gerningsmændenes vedkommende er myndighedernes forsøg på at bagatellisere hændelserne et tegn på, at myndighederne for alvor er pressede af de væbnede angreb. Hvorfor udsteder man ordre om at stramme sikkerheden omkring alle hoteller i landet, hvis der virkelig kun var tale om et mislykket røveri i Hurghada?

Terrororganisationernes logik er, at når først en regering begynder at nedtone meget alvorlige angreb og komme med bortforklaringer, så er det et udtryk for en form for panik. Et udtryk for, at man forsøger at lyve om, hvor alvorlig situationen egentlig er.