Egypten er nu med i front i kampen mod Islamisk Stat

Jordans gengældelsesangreb mod IS efter afbrændingen af en jordansk pilot skaber præcedens. Egypten bomber nu IS i Libyen. Der er dog ikke kun tale om hævn, men derimod om startskuddet til en egentlig militær kampagne.

Også Egypten skruer nu bissen på over for Islamisk Stat, som ikke længere kun er et anliggende for vestlige bombefly og kurdiske soldater. Præsident al-Sisi, som på billedet aflægger sit luftvåben et overraskelsesbesøg i begyndelsen af måneden (iført solbriller og sort jakke), vil således bombe terrororganisationens stillinger i Libyen fra oven i kølvandet på en IS-video, hvor 21 egyptiske koptere får halsen skåret over. Fold sammen
Læs mere

JERUSALEM: Islamisk Stat vil blive konfronteret overalt i Mellemøsten i fremtiden. Det er en uundgåelig udvikling.

Islamisk Stats regionale fremmarch er ikke længere kun et anliggende for koalitionens bombefly og de kurdiske soldater i Irak og det nordlige Syrien. Jordan har skruet op for angrebene siden Islamisk Stats afbrænding af en jordansk pilot, og Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, beordrede i går otte angreb mod Islamisk Stats krigere i Libyen.

Det egyptisk angreb er en straffeaktion efter terrororganisationens offentliggørelse af en video, hvor 21 egyptiske koptere får skåret halsen over. Både Jordans kong Abdullah II og Egyptens præsident al-Sisi scorer populistiske point på indenrigsfronten ved at bombe Islamisk Stat. En hård hånd over for dem, der truer nationalstaten ved at henrette egyptiske og jordanske statsborgere og som ønsker at udviske alle Mellemøstens eksisterende grænser i kalifatets navn, kan den brede befolkning bakke op om. I øjeblikket er det kun de mest yderligtgående dele af de egyptiske og jordanske befolkninger, der vover at beskylde landenes ledere for at gå USAs ærinde i kampen mod Islamisk Stat.

Bredt favnende leder

At al-Sisi reagerer med bombardementer i nabolandet efter kristne kopteres likvidering medfører også, at den egyptiske præsident fremstår som en leder, der værner om det skrøbelige kristne mindretal i Egypten. For ham er det en vinding, fordi nogle koptiske kredse har taget afstand fra den egyptiske hær efter massakren ved Maspiro torvet i Cairo, hvor hæren i oktober 2011 mejede 27 civile koptere ned. Nu begynder de samme koptere at se al-Sisi som den eneste faktor, der kan beskytte Egyptens kristne mod radikal islam, hvad enten det er i Sinai, Libyen eller andre steder i nabolaget.

Men Jordans og Egyptens seneste engagement i kampen mod Islamisk Stat skal ikke kun ses som hævntogter og en straf for at offentliggøre ydmygende videooptagelser af afbrændte eller hovedløse landsmænd. Både Jordan og Egypten, der foruden Israel er blandt de lande i Mellemøsten med dybest efterretningskendskab til Islamisk Stat, anerkender, at IS udgør en reel trussel mod begge landes fremtidige stabilitet.

I Jordans tilfælde er IS at finde lige på den anden side af landets grænser til Syrien og Irak. IS har gentagne gange opfordret til at destabilisere det jordanske kongedømme med angreb, og afbrændingen af den jordanske pilot skal derfor først og fremmest opfattes som den handling, der fik landets ledelse til at sige stop. På overfladen er det en spontan reaktion på et bestialsk og ydmygende mord. Under overfladen er det igangsættelsen af en længe planlagt offensiv, der ganske enkelt går ud på at sikre, at Jordan ikke bliver næste offer for bølgen af grænsenedbrydende jihadister.

Det samme er tilfældet for Egyptens angreb på Islamisk Stat i Libyen. Når al-Sisis populistiske vindinger er skrællet bort, handler det også om, at Egypten for alvor er blevet bekymret for Islamisk Stats fremmarch i regionen. På et halvt år er Irak, Syrien, Libyen og den egyptiske halvø Sinai gået i opløsning på grund af IS. Syrien og Irak er tåleligt for Egypten, men Sinai og Libyen er for tæt på til, at Cairos ledelse kan vende det blinde øje til. Især i en tid, hvor al-Sisi forsøger at prædike stabilitet og sætte gang i den nedbrudte egyptiske økonomi.

Første skud i egentlig kampagne mod IS

For Egypten medførte den libyske leder Muammar Gaddafis fald, at våben begyndte at flyde fra Libyen ind i Egypten. Især til de væbnede grupper i Sinai. Siden november har de største af Sinais terrororganisationer sluttet sig til IS, og i nabolandet Libyen er IS samtidig begyndt at erobre landområder.

Set fra Cairo er det en lige så reel trussel som den, Jordans ledelse ser på den anden side af sine grænser. Og derfor lader al-Sisi sig trække ind i kampen mod IS ved at bombe mål i Libyen, på samme måde som egyptisk militær forsøger at dæmme op for IS i Sinai.

Det egyptiske angreb skal derfor ikke ses som en enkelt straffeaktion, men begyndelsen på en militær kampagne mod Islamisk Stat, der vil komme til at omfatte bombardementer Egyptens nærområde. Den kampagne omfatter ikke soldater på landjorden på nuværende tidspunkt. I den nuværende fase handler det om at holde IS i skak og forhindre organisationen i at forvandle Libyen og Sinai til områder i stil med dem, IS råder over i Irak og Syrien.

Både kong Abdullah II og Abdel Fatah al-Sisi opfatter sig selv som ledere, der har overlevet det arabiske forårs omvæltninger. Ingen af de to ønsker at blive en del af forårets mest dramatiske udvikling, som IS står for. Det er årsagen til, at de er begyndt at slå fra sig. De vil ikke overraskes, og de ønsker begge at kunne berette om, hvordan netop de, og ikke EU og USA, var med til at nedkæmpe en galopperende Islamisk Stat, mens andre svagere stater bukkede under.