Efterretningstjeneste advarer om dyster udvikling i Ukraine

Kuglerne fyger, og granaterne brager. 

På begge sider af fronten bliver der brugt store mængder artilleri, men hverken Ukraine eller Rusland lykkes med store territoriale sejre. 

Alligevel står Rusland stærkere i krigen nu, end landet gjorde for et år siden, lyder det i en ny trusselsvurdering den norske efterretningstjeneste. 

Rapporten advarer om en dyster udvikling i krigen.

En stor del af det militære materiel, som Ukraine har fået fra Vesten, er gået tabt eller brugt op. Ukraine har enormt behov for ny ammunition, langtrækkende missiler, luftforsvar, kampvogne og kampfly, skriver efterretningstjenesten. 

Noget, som landet dog ikke selv er i stand til at producere, understreger tjenestens chef, viceadmiral Nils Andreas Stensønes, i et interview med norske TV 2. 

Anderledes står det dog til på den anden side af fronten.

»Vi oplever, at Rusland formår at øge sin produktion af ammunition og langtrækkende præcisionsvåben,« siger han.

Her er fem ting, som Rusland – ifølge den norske efterretningstjeneste - er lykkedes med:

• Rusland er i stand til at fremstille nok ammunition og andet materiel, der gør det muligt at opretholde krigsindsatsen i Ukraine året ud.

• Som det ser ud nu, vil det tage russerne tre til fem år at opbygge en militærkapacitet, der svarer til den, der var, før krigen brød ud.

• Da USA og Europa indførte omfattende sanktioner, begyndte russerne i stigende grad at orientere sig mod andre lande.

• Kina, Iran og Nordkorea yder nu betydelig støtte til Rusland. For eksempel hvad angår samarbejder om teknologi.

Derudover er russerne hurtigere til at producere våben, end de var for et år siden. Det hænger ikke mindst sammen med, at udgifterne til landets forsvar ifølge efterretningstjenesten er steget støt, siden invasionen startede.

Det beløb, som Rusland vil bruge i år, vurderes til at være det højeste, der er brugt i landets nyere historie.

Efterretninger: Så meget er det steget 

• Siden Rusland gik ind i Ukraine, er udgifterne til landets hårdtprøvede forsvar steget støt. 

• I 2022 steg det med 16,5 procent i forhold til året før, og i 2023 var det steget med yderligere 27 procent. 

• Sidste år udgjorde forsvarsbudgettet 20 procent af de samlede statslige udgifter og fire procent af bruttonationalproduktet. 

• I år er planen, at forsvarsbudgettet skal øges med 61 procent i forhold til det beløb, der blev brugt i 2023.

• Ruslands forsvarsbudget udgør dermed 118,5 milliarder amerikanske dollar, svarende til næsten 30 procent af de statslige udgifter. 

Rusland arbejder også på at øge antallet af soldater fra en til halvanden million, før kalenderen skriver 2026. 

Ruslands udfordringer

Det er dog ikke kun Ukraine, der er udfordret i øjeblikket. 

»Dårligt træningsniveau og en svag evne til at gennemføre fællesoperationer vil fortsætte med at nedsætte kampkraften,« skriver den norske efterretningstjeneste.

Og så er det også risikabelt at omlægge en krigsøkonomi, lyder det i rapporten.

»Efter krigen vil forsvarsudgifter ikke længere være vigtig i forhold til vækst, og vejen tilbage til en bæredygtig økonomi vil være meget krævende.«

Russerne oplever selv, at tiden er på deres side. Ifølge den norske rapport er Rusland forberedt på at være i krig længe.