De amerikanske efterretningstjenester fastholder deres vurdering af, at Iran nok har et stort lager af uran, men ikke er tæt på at udvikle et våben.
Men det kan både Israels fremfærd og et potentielt angreb fra USA faktisk ændre på, lyder det.
Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har gentagne gange advaret om, at Iran er tæt på at have atomvåben. Centrale aktører han advaret om, at der potentielt blot er tale om uger, før et iransk atomvåben kan blive en realitet.
Siden G7-topmødet i Canada, som Donald Trump forlod før tid, har den amerikanske præsident afholdt møder med sit nationale sikkerhedsråd i det såkaldte Situation Room.
Ifølge flere meldinger overvejer Trump »seriøst« at lancere et angreb mod Irans atomanlæg. I går gav Trump sig selv 14 dage til at nå frem til en beslutning.
Men chefen for de amerikanske efterretningstjenester, Tulsi Gabbard, fastholder sin vurdering fra marts:
Iran har endnu ikke besluttet sig for at fremstille en atombombe, selvom landet har erhvervet sig et stort lager af beriget uran.
Det har nylige israelske efterretninger og Trumps overvejelser om involvering ikke ændret på.
Skulle USA vælge at involvere sig i Mellemøsten og angribe det iranske uranberigelsesanlæg Fordow eller Ayatollah Khamenei, vil de iranske ledere sandsynligvis begynde at producere en bombe, lyder det fra højtstående efterretningsfolk ifølge The New York Times
Det samme vil Iran gøre, hvis landets øverste leder bliver dræbt af Israel.
Nye analyser af gammelt arbejde
På trods af de amerikanske efterretningstjenesters vurderinger læner Donald Trumps sig umiddelbart op ad de israelske.
Trump gentog for nylig Netanyahus udtalelse om, at Iran forfulgte en hemmelig plan om at bygge en bombe inden for kort tid.
Den udtalelse gentog talsmanden for Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, torsdag, da hun meddelte, at præsidenten inden for to uger vil træffe en beslutning om hvorvidt USA bør involvere sig i konflikten mellem Israel og Iran:
»Lad os være helt klare,« lød det:
»Iran har alt, hvad der behøves for at udvikle et atomvåben. Alt, hvad de mangler, er en beslutning fra den øverste leder om at gøre det, og det vil tage et par uger at færdiggøre produktionen af et våben.«
Den udmelding afspejler samme nylige konklusion fra den israelske efterretningstjeneste Mossad, der mener, at Iran kan have et atomvåben inden for 15 dage.
Mens nogle centralt placerede amerikanere finder det israelske skøn troværdigt, fastholder andre, at der nærmere er tale om måneder eller op til et år, før Iran potentielt set kan fremstille et brugbart atomvåben.
Men de nye vurderinger – at der blot er tale om uger, før Iran har et våben – er ifølge flere amerikanske kilder ikke baseret på nyligt indsamlet efterretning.
De er snarere baseret på rapporten fra marts – nu blot farvet af Netanyahus ønske om at få amerikansk militær støtte i konflikten mod Iran.
Efterretningsvurderinger giver ifølge The New York Times ofte politikere mulighed for at drage forskellige konklusioner.
Selvom højtstående medlemmer af den amerikanske administration, heriblandt vicepræsident J.D. Vance, mener, at der er kommet nye oplysninger til, som giver anledning til at komme med konklusioner vedrørende Irans intentioner med uran, mener andre, at det ikke er tilfældet.
De mener i stedet, at oplysningerne fra Israel og Mossad om Irans intention om at bygge en bombe blot er nye analyser af det eksisterende materiale fra marts.
