Efterladte må stadig vente på et svar

Et russisk-bygget missil dræbte 298 flypassagerer over det østlige Ukraine, fastslår efterforskere.

De hollandske havarimyndigheder fremviste i går resterne af Malaysia Airlines MH17 – her ses resterne af cockpittet. Det nedskudte fly er vragdel for vragdel forsøgt samlet i byen Gilze en Rijen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MOSKVA: Den dag blev 298 mennesker ofre for en krig, der ikke var deres. Sammen med resterne af det passagerfly, der skulle have bragt dem fra Amsterdam til Malaysia, styrtede de i døden over det østlige Ukraine.

Deres død skyldtes ikke en teknisk fejl. Den skyldtes en menneskelig beslutning.

Den malaysiske Boeing-777 blev flået fra hinanden af et russisk-bygget jord til luft-missil af typen »Buk«. Missilet eksploderede til venstre for cockpittet og gennemhullede ruteflyet med metalfragmenter. Flyet knækkede sammen og styrtede mod jorden.

Så meget står klart efter offentliggørelsen af den længe ventede havarirapport om flytragedien den 17. juli 2014.

De efterladte har ventet på den i et år og tre måneder. Det eneste lindrende, de tekniske eksperter i går kunne fortælle dem, var, at eksplosionen og kulden for langt de fleste medførte omgående bevidstløshed eller død.

»Der var den øredøvende lyd af sammenstødet, voldsom opbremsning og acceleration, dekompression og tågedannelse, reduceret iltniveau, ekstrem kulde, lufttryk, flyets hastige styrt og vragdele flyvende omkring.« Sådan skriver efterforskerne om sekunderne, efter at missilet ramte feriegæster, forretningsfolk, familier og besætning om bord på rute MH17.

En endelig afklaring får de efterladte ikke i den 279 sider lange rapport. Flyet styrtede midt i en blussende, få måneder gammel krig mellem russisk-støttede oprørere og ukrainske styrker. Men hvem affyrede Buk-missilet, der sendte 193 hollændere, 43 malaysiske statsborgere, 27 australiere, 10 briter og mange andre verdensborgere i døden? Det svarer rapporten ikke direkte på.

Havarirapporten fremlægger dog de hidtil mest detaljerede simuleringer af missilets retning og hastighed. De hollandske eksperter udpeger et mindre område i østlige Ukraine, hvorfra missilet formentligt blev affyret. Området var genstand for heftige kampe, men overvejende kontrolleret af pro-russiske oprørere med de ukrainske styrker trængt tilbage til et sydligt hjørne.

Begge parter var i besiddelse af missilsystemet med den anvendte sprængladning, så heller ikke her giver rapporten et klart svar. Det er dog kun de pro-russiske oprørere, der har gjort brug af jord til luft-missiler under krigen. De havde i måneden inden tragedien skudt i alt 16 ukrainske fly og helikoptere ud af himlen, fastslår rapporten.

Rapporten tilbageviser postulater

Rapporten tilbageviser de mange beskyldninger, som russiske magthavere har afsendt mod Ukraine. For eksempel at et ukrainsk kampfly med overlæg skulle have skudt passagerflyet ned for at skyde skylden på de pro-russiske oprørere. Den påstand blev fremsat af det russiske forsvarsministerium og ivrigt viderebragt af statslige russiske medier.

Producenten af det russiske missilsystem, Almas-Antej, forsøgte sig med en undvigemanøvre: Jo, et Buk-missil var årsag til nedskydningen, men det var i så fald en gammel Buk-model, der kun bruges i den ukrainske hær, lød det tirsdag fra våbenproducenten på et pressemøde i Moskva.

Havarirapporten tilbageviser begge postulater. Der er ikke tvivl om, at flyet blev skudt ned med et Buk-missil. Efterforskerne har fundet fragmenter af missilet, blandt andet i ligene af de besætningsmedlemmer, der befandt sig i cockpittet. Havarirapporten finder heller ikke dokumentation for, at der skulle være tale om en Buk-model, der officielt blev trukket fra det russiske forsvar i 2011. Den »skrottede« model er i øvrigt siden set ved flere russiske militærparader.

Rusland har siden nedlagt veto mod oprettelsen af en FN-tribunal for at efterforske nedskydningen. I stedet er en hollandsk politiefterforskning nu undervejs.

Muligt bevismateriale returneret

Sagens kendte materialer omfatter udsagn fra øjenvidner, der så et Buk-missilsystem i det oprørskontrollerede område nær byen Snesjnoje på tidspunktet for nedskydningen. I minutterne efter tragedien tog en netside, der var talerør for oprørslederen Igor Strelkov, ansvar for nedskydningen i den tro, at der var tale om et ukrainsk militærfly.

»Vi advarede jer mod at flyve i vores luftrum,« stod der, indtil beskeden blev slettet et par timer senere.

Den pro-russiske militærchef Aleksandr Khodakovskij bekræftede i et interview med Reuters sidste år, at de pro-russiske separatister fik et Buk-missilsystem fra Rusland og kørte det tilbage umiddelbart efter nedskydningen af MH17:

»Jeg hørte om det, da denne tragedie havde fundet sted. De sendte det nok tilbage for at fjerne bevismateriale.«

Oprørernes leder, Aleksandr Sakhartjenko, har ligesom Rusland benægtet, at oprørerne overhovedet var i besiddelse af et Buk-raketsystem.

En talsmand for den hollandske politiefterforskning siger til avisen Daily Telegraph, at en opklaring er kommet nærmere.

»Der bliver anklager om mord og muligvis anklager om krigsforbrydelser,« siger talsmanden Wim de Gruin.

Men igen må de efterladte vente. Efterforskerne ventes først at fremlægge deres materiale til næste år ved en hollandsk domstol.