Efter to dage var kæmpehullet fyldt igen

Hvor længe ville det have varet i Danmark?

This combo shows a photo of a giant sinkhole (R), measuring around 30 metres (98 feet) wide and 15 metres deep, which appeared in a five-lane street in the middle of the Japanese city of Fukuoka on November 8, 2016 and another photo (L) of the same section of road after repairs were made on November 15. The Japanese city on November 15 reopened the busy street that collapsed into a giant sinkhole, with efforts of crews who worked round the clock for a week drawing raves on social media. / AFP PHOTO / JIJI PRESS / JIJI PRESS / Japan OUT Fold sammen
Læs mere
Foto: JIJI PRESS

Japanerne er et ualmindeligt effektivt folkefærd.

Det står klart, efter at der 1. november pludselig åbnede sig et gigantisk hul midt i en travl hovedgade i storbyen Fukuoka på den nordlige del af øen Kyushu.
Det 30 meter brede og 15 meter dybe jordfaldshul ud for en travl togstation opstod formentlig som følge af underminering af jorden i forbindelse med metro-tunnelarbejde i byen.

Heldigvis kom ingen til skade ved den opsigtsvækkende sammensynkning, men gas og vand strømmede ud fra brudte rør, og strømmen blev afbrudt over store dele af byen. Dertil kom risikoen for underminering af de nærliggende højhuse.

Hvorpå arbejdere og maskiner blev sat ind i døgndrift. På bare 48 timer var alle rør og kabler stykket sammen igen, hullet fyldt med 6.200 kubikmeter sand og grus, og asfalt lagt på, skriver lokale medier.

Derefter brugte teknikere og myndigheder de følgende fem dage på at kontrollere, at vejstykket overholdt alle sikkerhedsregler og kunne bære tung trafik. Hvorefter hovedgaden 8. november kunne genåbne. I i alt syv dage var vejen dermed lukket

Man kan kun gætte på, hvor længe et lignende stykke arbejde ville have taget i midten af en større by i Danmark.
Også efter det voldsomme jordskælv i Japan i 2011 udviste japanerne stor handlekraft og fik åbnet ødelagte veje og jernbaner på rekordtid.