Oregon strammer våbenlov

Som den første amerikanske delstat reagerer Oregon nu på de protester, der er opstået i kølvandet på et skoleskyderi i Florida i sidste uge.

Senatet i Oregon har torsdag således vedtaget et lovforslag, der betyder at folk, der er dømt for stalking, vold i hjemmet eller idømt polititilhold, ikke længere må købe eller eje skydevåben og ammunition.

Lovforslaget blev vedtaget med stemmerne 16 for og 13 imod.

Dermed er Oregon den første delstat, der strammer sin våbenlov efter skyderiet på Marjory Stoneman Douglas High School i Florida onsdag i sidste uge. Skyderiet kostede 17 personer livet.

Efterfølgende har bl.a. ofrenes pårørende opfordret til en stramning af USAs liberale våbenlov.

I den ramte stat Florida stemte politikerne i Repræsentanternes Hus tirsdag også om et forslag om et muligt forbud mod salg og besiddelse af visse typer våben. Her blev forslaget dog nedstemt.

Torsdag havde USAs præsident, Donald Trump, besøg i Det Hvide Hus fra studerende, lærere og familier fra Marjory Stoneman Douglas High School.

Her diskuterede de, hvordan man kan styrke sikkerheden på amerikanske skoler. Ved mødet foreslog Trump bl.a. at fjerne våbenfri zoner ved landets skoler. Han luftede også idéen om at bevæbne lærere.

Senere tweetede han, at han vil være hårdere omkring baggrundstjek.

Han vil også hæve minimumsalderen for våbenkøbere til 21 år og forbyde særlige anordninger, der forvandler almindelige rifler til automatvåben, der kan affyre hundredvis af patroner i minuttet.

Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blandede sig onsdag aften også i diskussionen om USAs våbenlov.

I et tweet opfordrede han således direkte præsident Donald Trump til at lytte »til kravene fra ungdommen, som kræver våbenkontrol«.

/ritzau/AP

Politi finder 400 kilo kokain på russisk ambassade

Argentinsk politi har beslaglagt næsten 400 kilo kokain fra den russiske ambassade i Argentinas hovedstad, Buenos Aires.

Samtidig har politiet anholdt flere medlemmer af en narkobande.

Det oplyser Argentinas sikkerhedsminister på et pressemøde torsdag.

Sikkerhedsminister Patricia Bullrich fortæller, at stofferne blev fundet i en sidebygning til ambassaden, og at de har en gadeværdi på omkring 50 millioner euro. Det svarer til godt 372 millioner danske kroner.

»En bande af narkokriminelle forsøgte at bruge den russiske ambassades diplomatiske kurertjeneste til at sende stoffet til Europa,« siger hun.

Ministeren fortæller videre, at russisk og argentinsk politi besluttede sig for at iværksætte en såkaldt vildledende operation, efter at den russiske ambassadør havde informeret dem om narkofundet tilbage i december 2016.

»Kokainen blev erstattet med mel, og der blev installeret overvågningsudstyr på stedet for at overvåge leveringen af de 16 poser med stoffet i,« siger Bullrich.

Operationen resulterede i anholdelsen af fem mistænkte. To i Argentina og tre i Rusland. En af de anholdte er en tidligere russisk diplomat, mens en anden er en argentinsk betjent, der arbejdede for politiet i Buenos Aires.

Kokainen, der ifølge den argentinske minister er af »meget høj renhed«, havde kurs mod Rusland og formentlig også Tyskland, hvor den mistænkte hovedgerningsmand bor.

»Vi tror, at tysk politi vil anholde vedkommende, som er på flugt fra loven,« siger Patricia Bullrich.

Hun fortæller videre, at russiske sikkerhedsagenter »kom til Argentina tre gange for at hjælpe med efterforskningen«, som har stået på i mere end et år.

Efterforskere mener, at kokainen sandsynligvis stammer fra Colombia eller Peru.

/ritzau/AFP

Langt færre EU-borgere flytter til Storbritannien

Nettoindvandringen, som er indvandring fratrukket udvandring, af EU-borgere til Storbritannien er næsten halveret i perioden fra september 2016 til september 2017.

Det viser nye tal fra det britiske Office for National Statistics (ONS).

Mens nettoindvandringen til Storbritannien fra ikke-EU-lande ramte det højeste antal i næsten seks år, er kun 90.000 EU-borgere flyttet til Storbritannien i løbet af de 12 måneder.

Det er en nedgang fra 165.000 i forhold til samme periode fra 2015 til 2016.

Håbet om en reducering i antallet af migranter var en stor årsag til, at et flertal af briterne stemte ja til at forlade EU ved en afstemning i juni 2016. Men en af konsekvenserne ved det forestående brexit er nu, at virksomheder i Storbritannien lider.

Det fortæller Neil Carberry, administrerende direktør for mennesker og infrastruktur i den britiske erhvervsorganisation Confederation of British Industry.

» For at være i stand til at konkurrere er Storbritannien nødt til at være et sted, som folk har lyst til at komme til for at arbejde. Og på beklageligvis er det i stigende grad ikke sådan et sted,« siger han.

Onsdag sagde premierminister Theresa May, at hun ønsker, at alle de EU-borgere, der i dag bor lovligt i Storbritannien, bliver boende efter brexit i 2019.

Samtidig gav hun lovning på et nemt registreringssystem.

Tilhængere af brexit sagde efter offentliggørelsen af de nye tal torsdag, at tallene viser, at indvandringen til Storbritannien fortsat er for høj.

Imens oplyste den britiske rekrutteringsvirksomhed Hays, at byggepladser i øjeblikket oplever mangel på arbejdskraft. Det skyldes, at østeuropæere, som er store aftagere af job i byggebranchen, søger andre steder hen.

Andre brancher, såsom sundhedssektoren, rapporterer også om stigende mangel på arbejdskraft siden brexit-afstemningen, oplyser Hays.

/ritzau/Reuters

Syriens hær kaster flyers og beder folk om at flygte

Den syriske hær har kastet flyveblade ned over den oprørskontrollerede Ghouta-region nær Syriens hovedstad, Damaskus.

På flyvebladene står der, at hæren opfordrer indbyggerne til at flygte for deres egen sikkerhed.

Flyvebladene blev kastet ned fra helikoptere over det østlige Ghouta torsdag, og beboere fortæller, at de er omringet af den syriske hær fra alle sider.

Hæren bebrejder oprørerne for, at tusindvis af kvinder og børn er døde.

Samtidig oplyser hæren, at beboere, som forlader Ghouta, vil få husly, mad og lægehjælp, ligesom at beboerne vil kunne vende tilbage til deres hjem, når »terroren er udslettet«.

Flyvebladene ligner dem, som blev kastet ned over de oprørskontrollerede kvarterer i den nordlige by Aleppo, før området blev stormet af regeringsstyrker i december 2016.

Syriens FN-ambassadør, Bashar al-Jaafari, sagde tidligere torsdag under et krisemøde i FNs Sikkerhedsråd, at Ghouta bliver »det næste Aleppo«.

På flyvebladene opfordrer den syriske hær også oppositionen til at overgive sig. Oprørerne bliver således opfordret til at henvende sig til nogle bestemte områder uden deres våben.

Alle oprørere må bære et flyveblad i den ene hånd og holde den anden hånd over hovedet, står der.

USA beskylder den syriske præsident, Bashar al-Assad, for at planlægge at »bombe eller sulte« sine modstandere i det østlige Ghouta, som er kontrolleret af oprørere. Ligesom præsidenten gjorde det i Aleppo, Hama og Homs.

Det fortæller den amerikanske topdiplomat Kelley Currie.

Under torsdages møde i Sikkerhedsrådet sagde hun, at bombardementerne mod det østlige Ghouta »har været ubarmhjertige«.

Hun sagde også, at præsident Bashar al-Assad »vil fortsætte med at bombe og gasse disse 400.000 mennesker«.

/ritzau/AP