Efter skandalekollision: Norge trækker vrag til 2,89 milliarder kroner i land

Natten til 8. november sejlede den nybyggede højteknologiske norske fregat »Helge Ingstad« ind i et maltesisk tankskib - og sank. Siden har det ligget som et vrag på klipperne. I denne uge lykkedes det med kæmpekraner at trække fregatten fri.

Fregatten »Helge Ingstad« torsdag aften ved Hanøytangen, hvor det er ved at blive tømt for vand. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix

Norge er et af verdens rigeste og mest velordnede lande. En velfærdsstat, hvor alt kører som i olie.

Men for knap fire måneder siden fik landet ikke bare en ridse, men en ordentlig bule i sit image, da et af det norske søværns nyeste fregatter, »Helge Ingstad«, et militærteknisk vidunder til en værdi af 3,78 milliarder norske kroner svarende til 2,89 milliarder danske kroner, kolliderede med det maltesiske tankskib »Sola TS« i Hjeltefjorden.

Den slags hændelser betegnes ofte som »ulykken, der ikke kunne ske«, og sådan var det også i dette tilfælde.

Sådan så »Helge Ingstad« ud, inden bjærgningsaktionen gik i gang tirsdag. Fregatten sank 8. november efter kollision med et tankskib. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARIT HOMMEDAL Ritzau Scanpix.

»Helge Ingstad« var natten til 8. november på vej hjem til sin base efter at have deltaget i den store NATO-øvelse Trident Juncture. Lidt efter kl. 04 kolliderede fregatten med olietankeren. Mens tankeren fik ubetydelige skader, et afrevet anker, fik fregatten en lang revne i skroget og tog vand ind. 137 personer, hvoraf otte kom lettere til skade, måtte evakueres fra skibet, som blev sejlet på grund på klippekysten i et forsøg på at sikre, at det ikke ville synke helt.

Det lykkedes dog ikke. Til trods for at man fastgjorde fregatten til fjeldet med kraftige wirer, sank den så meget, at kun dens radartårn har været over vand.

Der har den ligget indtil tirsdag, hvor det norske søværn igangsatte en bjærgning, der kostede 70 millioner norske kroner eller knap 54 millioner danske kroner. To kolossale kraner, et tocifret antal dykkere, slæbebåde og 16 kæder, der vejer 270 kilo pr. meter har været nogle af de værktøjer, som skulle til for at få skibet frit.

Inden bjærgningen gik i gang, har dykkere bl.a. fjernet torpedoer fra krigsskibet.

Bjærgningen, der er et teknisk kunststykke, lykkedes, og »Helge Ingstad« ligger nu som en forkommen hval ved Hanøytangen, hvor det er i gang med at blive tømt for vand, inden det skal slæbes tilbage til sin base, Haakonsvern Orlogsstasjon ved Bergen.

Anita Eide

»Det var en stærk oplevelse at komme ind i skibet igen. Der ligger ting og flyder overalt. Fartøjet er lige så beskidt indvendig, som det er på ydersiden.«


Den norske public service-station NRK var med, da to fra besætningen på ulykkesnatten, Jostein Kjernaas og Anita Eide, torsdag aften kom om bord på skibet.

»Det var en stærk oplevelse at komme ind i skibet igen. Der ligger ting og flyder overalt. Fartøjet er lige så beskidt indvendig, som det er på ydersiden,« siger Anita Eide til NRK.

Hævningen af fregatten koster omkring 70 millioner norske kroner. To store kraner løfter ved hjælp af 16 tonstunge kæder det store skib. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ruud, Vidar.

Jostein Kjernaas fortæller, at han husker en højt smæld og blinkende gnister fra ledninger, da kollisionen fandt sted 8. november.

»Jeg var ekstremt bange,« siger han, men samtidig er han glad for gensynet.

»Det var rart at se fregatten igen. Det er næsten som terapi. Ringen er sluttet,« siger han.

Anita Eide fortæller, at mandskabet, da kollisionen skete, først troede, at fregatten var sejlet på grund.

»Vi begyndte at lede efter skader i bunden af skibet. Derefter skete alt som på autopilot. Jeg udførte de opgaver, som vi har trænet på øvelser. Tingene gik af sig selv, og vi vidste, hvad vi skulle gøre. Samtidig føltes det surrealistisk, at det var virkelighed og ikke en øvelse,« siger Anita Eide.

Norsk slow-TV

Kolissionen har været en stor sag i Norge, og selve redningsaktionen blev transmitteret direkte af NRK og er i øvrigt blevet betegnet som et eksempel på den særlige norske TV-tradition slow-TV. Det tager nemlig tid at flytte en genstand på godt 5.000 ton, som indeholder våben og brændstof, og NRK har transmitteret hele aktionen.

Set i bakspejlet forekommer kollisionen 8. november usandsynlig. Hjeltefjorden er en vigtig sejlrute ind til Bergen. Den er bred, og vejret den pågældende nat var ikke dårligt. Fregatten lagde sig i samme side som tankskibet, der var lastet med 625.000 tønder olie, som fik fartøjet op på en vægt på 140.000 ton.

NRK har beskrevet sammenstøddet mellem de to som mødet mellem en bulldozer og en sportsvogn.

I 2014 besøgte kronprins Frederik »Helge Ingstad« i forbindelse med fejringen af 200-året for den norske grundlov. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft.

Ifølge det norske dagblad VG, som har haft adgang til lydoptagelser af kommunikationen mellem de to skibe, advarede tankskibet, som er et tung fartøj at manøvrere, besætningen på det norske krigsskib, men de reagerede først i sidste øjeblik. Derved undgik man en frontal kollision, men krigsskibet fik store skader, fordi det ramte tankskibets anker.

»Helge Ingstad« blev leveret til det norske søværn i 2009 og er et af fem skibe i den såkaldte Fridtjov Nansen-klasse. Hvert skib vejer 5.290 tons, er 133,25 meter langt og 16,80 meter bredt. Skibet er udrustet med kraftige kanoner, antiubåds-torpedoer og luftforsvars-missiler. Skibet er også udstyret med avancerede radar- og sonar-systemer. Det har en max-hastighed på 48 km i timen.

Fregatten har gjort tjeneste i Mellemøsten, og da Norge i maj 2014 fejrede sin 200 års nationaldag, var kronprins Frederik ombord på skibet.

Sikkerhedssystem var slået fra

Den endelige havarirapport ventes at komme i løbet af 2019, men ifølge en foreløbig rapport fra november 2018 var det ikke en enkelt hændelse eller handling, som var årsag til kollisionen.

Den norske fregat forvekslede lysene på det maltesiske tankskibs dæk med lysene i en skibsterminal på land. Besætningen troede med andre ord, at skibet var en del af fastlandets havn. Men rapporten forklarer ikke, hvorfor fregatten havde kurs mod lysene, uanset om besætningen troede, at det var et andet skib eller skibsterminalen.

Det fremgår også af rapporten, at tankskibet ikke kunne se den norske fregat, før det var for sent.

Af rapporten fremgår det også, at det maltesiske skib havde svært ved at se fregatten. Årsagen var, at »Helge Ingstads« automatiske informationssystem var indstillet sådan, at det kun modtog signaler, men ikke udsendte egne id-data. Det er en funktion, som ellers er beregnet til en krigssituation.

Sådan lå fregatten på klipperne morgen efter natte-kollisionen 8. november. Han forsøgte at fastgøre skibet til klipper i håb om, at det ikke ville synke, men det lykkedes ikke. Det gled nogle dage senere med i vandt. Kun radar-tårnet ragede derefter over vandet. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARIT HOMMEDAL Ritzau Scanpix.

Havarirapporten peger også på, at det ser det ud til, at der er et problem med skibets konstruktion, som skulle sikre, at indtrængende vand ikke kan bevæge sig gennem skibets sektioner. Det sidste har producenten dog afvist.

Den norske avis Dagbladet talte kort tid efter ulykken med en værnepligtig, som havde vagt på broen på fregatten, da ulykken skete. Han mener, at en årsag til ulykken var dårlig kommunikation. Der blev talt på norsk mellem de to fartøjer og andre skibe i området, og det kan have været medvirkende til ulykken, mener han.

Kommer det på søen igen?

Nu liggger »Helge Ingstad« oven vande, men det er højst usikkert, om skibet til 2,89 milliarder kroner igen kommer til at sejle ved egen maskinkraft.

Skibet er nemlig i fare for at ruste sammen, når det er tømt for vand, sagde det norske søværns chef, kontreadmiral Nils Andreas Stensønes, i januar til NRK.

»Når fregatten er hævet, og der kommer luft og oxygen til, opstår der en kraftig korrosion. Vi har lagt en plan for at reducere skaderne så meget som muligt. Men uanset hvad, så taler vi om år, før fartøjet er i drift igen,« sagde Nils Andreas Stensønes.

Skiber er ikke forsikret. Det norske forsvar er, lige som danske statsinstitutioner, selvforsikret.

Artiklen bygger på artikler fra bl.a. VG, NRK og Dagbladet.