Efter rasende ord og fornærmelser: Macron belærer en total isoleret Trump

Repræsentanterne for Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Canada og andre lande fulgtes ad til de forskellige mindehøjtideligheder i anledning af 100-året for afslutningen af Første Verdenskrig. Trump og Ruslands præsident, Vladimir Putin, kom separat.

Ved en mindeceremoni for afslutningen på Første Verdenskrig gav den tyske kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmauel Macron, hinanden hånden efter offentliggørelsen af en mindeplade. søndag den 11. november 2018.. (Foto: PHILIPPE WOJAZER/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: PHILIPPE WOJAZER

Måske var det en tilfældighed, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, ved højtideligholdelsen af Første Verdenskrigs afslutning søndag i Paris opridsede, hvad der kan føre til sådan en krig med ordene:

»Patriotisme er nationalismens diametrale modsætning. Nationalisme er et forræderi mod patriotisme. Når man siger »vores interesser først, uanset hvad der sker med andre«, så har man udslettet den mest dyrebare ting, en nation kan have, det, som får den til at leve, det, som skaber storhed, og det, der er det mest vigtige: dens moralske værdier.«

Måske var det en tilfældighed. Men det lød som et direkte budskab til både lederne i Ungarn og Polen og til USAs præsident, Donald Trump, om at nationalismen efter Macrons mening ødelægger det internationale samarbejde og fører til krig.

Den franske præsident sagde videre, at »gamle dæmoner, som skabte Første Verdenskrig og millioner af døde, bliver stærkere«.

Løkke: Nationalisme fører til dårligdom

Det var en tale, der vakte genklang også hos statsminister Lars Løkke Rasmussen, der under den afsluttende ceremoni i Paris sad lige bag Trump.

»Nationalfølelsen er en stærk ting. Jeg er dansker. Men den form for indadvendt nationalisme, hvor man vender ryggen til resten af verden, kommer der kun dårligdomme ud af. For mange er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved de internationale institutioner som FN og EU og hele det internationale samarbejde. Hvis de får ret, får vi et problem,« sagde statsministeren.

Han tilføjede, at læren af dagen bør være, at man med afsæt i sit eget land skal række ud mod resten af verden. Man skal ikke »bare« sætte sit eget land først.

Uenighed mellem Trump og Macron

Trumps besøg i Frankrig satte igen spotlys på de mange uenigheder, der i månedsvis har præget forholdet mellem på den ene side USA og på den anden side Macron og Tysklands kansler, Angela Merkel. Landene er ikke bare uenige om udgifterne til den vestlige forsvarsalliance, NATO, men også om områder som handel, klima, atomaftalen med Iran og senest fremtiden for den såkaldte INF-traktat om mellemdistanceraketterne i Europa.

Trump har bebudet, at han opsiger aftalerne, hvilket i Europa opfattes som startskuddet til endnu et oprustningskapløb med Rusland.

Uenigheden mellem Macron og Trump brød ud i lys lue, kort tid inden Trump ankom til Paris lørdag. Den franske præsident havde aftenen forinden i et interview sagt, at det er nødvendigt for europæerne at styrke deres egen forsvarsdimension for at kunne klare sig over for »Kina, Rusland, ja selv USA«, som den franske præsident udtrykte det.

Det fik Trump til at sende et rasende tweet, hvor han skrev, at det var en fornærmelse, at Frankrig opfordrede til at danne en Europa-hær i stedet for at bruge pengene på at nå op på de to procent af bruttonationalproduktet, som medlemmer af NATO skal bruge på forsvaret, men som få af medlemslandene når op på.

Macron mødtes efterfølgende med Trump, men sagde kort efter i et interview med den amerikanske TV-station CNN, at han ikke giver sig af med at føre diplomati gennem Twitter. Han understregede derudover, at »det må være i alles interesse, at europæerne bliver styrket rent militært«.

Imod nationalismen i EU

Macron har sammen med Merkel ført en aktiv indsats mod de nationalistiske strømninger i blandt andet Polen og Ungarn, fordi de ifølge de to statsledere strider imod grundtanken i EU. Også Donald Trump har erklæret sig som nationalist, hvilket har øget Frankrigs og Tysklands skepsis over for hans styre.

Trump syntes også at være isoleret under lørdagens og søndagens møder og mindehøjtideligheder. Repræsentanterne for Frankrig, Tyskland, Canada og en række andre lande fulgtes ad til mange møder og kransenedlæggelser samt til den afsluttende ceremoni i Paris. Men Trump kørte alene ligesom Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Trump aflyste også lørdag en kransenedlæggelse ved en kirkegård, hvor mange amerikanere lå begravet. Regnen fik skylden – Trumps helikopter kunne angiveligt ikke lande på grund af lavthængende skyer. Men det faktum, at han ikke i stedet blev kørt til stedet i sin pansrede bil med navnet »The Beast«, fik de sociale medier til at gå amok både i USA og i Europa.

For eksempel skrev den for længst afdøde britiske premierminister Winston Churchills barnebarn, Nicholas Soames, følgende på Twitter:

Hånd i hånd

Macron og Merkel tog til byen Compiègne i den nordlige del af Frankrig, hvor våbenhvileaftalen blev underskrevet for 100 år siden. De to statsledere indviede også et mindesmærke for fransk-tyske ofre, og i et meget følelsesladet øjeblik stod de foran korsene med armene om hinanden.

Det gav stærke minder om billedet af de to afdøde regeringschefer, Tysklands Helmut Kohl og Frankrigs Francois Mitterrand, der holdt hinanden i hånden ved »Knoglehuset« i Verdun i 1984 i forbindelse med et tysk-fransk topmøde – et billede, der senere blev et ikon og et symbol for udviklingen af et stadigt tættere europæisk fællesskab. Slaget ved Verdun var et af de mest blodige slag under Første Verdenskrig, hvor over 300.000 tyskere og franskmænd blev dræbt.

Også det danske kongehus markerede dagen både i Danmark og i Frankrig. Dronning Margrethe lagde i Aarhus en krans ved mindesmærket for de 4.144 faldne sønderjyder, der blev tvunget til at kæmpe på tysk side. Prins Joachim og prinsesse Marie var i Frankrig i byen Braine for at lægge en krans ved det sted, hvor 75 sønderjyske soldater ligger begravet.

I Frankrig har de to dage med højtideligholdelse af krigsafslutningen været ladet med symbolik, og præsident Macron var som vært den eneste regeringsleder, der holdt de store taler. Og han advarede igen og igen om, at det forfærdelige kan ske igen.

»Gamle dæmoner kan skabe kaos og død, og nogle gange truer historien med at gentage sig,« sagde Macron, som også flere gange har udtalt, at »han ikke vil være repræsentant for søvngængere«, der ikke opdager farerne, før det er for sent.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent