Efter ny eskalering: Trump inviterer »visse« europæiske ledere til Washington – vil ringe til Putin »snart«

Trump siger, at »visse« europæiske ledere kommer til Washington en af de kommende dage. Krigens største luftangreb mod Ukraine har atter fået den amerikanske præsident til at rasle med sanktionssablen over for Kreml.

Europæiske ledere besøger Washington, D.C. i dag eller i morgen for at mødes med Donald Trump og for at diskutere en løsning på krigen i Ukraine.

Det siger Trump selv til pressen søndag, men han præciserer ikke, hvilke ledere der er tale om, og ej heller hvilken dag de kommer.