Natten til torsdag dansk tid lød det fra Donald Trump, at han »tror«, at der ligger en fredsaftale klar med både Rusland og Ukraine – men at den ukrainske præsident Zelenskyj mangler at sige ja.
Kort efter kunne Berlingskes udsendte i Kyiv, Sara Hodzic, rapportere om voldsomme natlige eksplosioner i Kyiv fra et stort russisk missilangreb, der har dræbt mindst ni personer og såret yderligere 70, herunder seks børn.
Om de seneste dages markante politiske meldinger fra Washington, Moskva og Kyiv har bragt en fred tættere på eller længere væk, står endnu ganske uklart.
Men parterne positionerer sig markant lige nu – og langsomt kan verdens største medier referere, hvad der nu ligger på bordet i fredsforhandlingerne.
I løbet af onsdag sagde både Donald Trump og J.D. Vance, at Ukraine er nødt til at komme med territoriale indrømmelser for at sikre freden.
The New York Times skriver om den amerikanske plan, der angiveligt blev præsenteret for Ukraine onsdag, og som Ukraine skal have afvist.
Kravene til Ukraine
Onsdag skulle et topmøde mellem udenrigsministrene fra USA, Storbritannien, Ukraine og Frankrig i London have fundet sted. Men i 11. time meldte den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, afbud, og mødet blev derfor afholdt med lavere rangerende embedsmænd.
Ifølge The New York Times og The Washington Post indebærer forslaget fra USA følgende indrømmelser:
Ukraine kan aldrig blive medlem af NATO.
USA vil anerkende Ruslands annektering af Krim.
Rusland får lov til at beholde næsten alt det territorium, som landet har erobret under krigen – svarende til omtrent 20 procent af Ukraine, som man kan se på nedenstående kort.
Ophævelsen af sanktioner mod Rusland.
Samtidig får Ukraine angiveligt ingen sikkerhedsgarantier. Ej heller har medier refereret om en potentiel bod eller krigsskadeerstatninger fra Russisk hold til det land, som det invaderede.
Ukraine: Ingen forhandling uden våbenhvile
Mens Ukraine efter det famøse møde med Trump i Det Hvide Hus har virket mere villig – udadtil – til at diskutere præmisserne for en fred, har landet ikke officielt sagt ja til nogle af punkterne.
Ukraine siger i stedet, at man ønsker en våbenhvile, før der kan blive forhandlet om at afgive territorium, skriver The Washington Post.
Eksempelvis skrev Julija Svyrydenko, ukrainsk vicepremierminister, og som er ansvarlig for forhandlingerne om en råstofaftale mellem USA og Ukraine, at Ukraine er »klar til at forhandle, ikke til at overgive sig.«
»Der bliver ingen aftale, som giver Rusland det stærkere grundlag, som det har brug for, til at omgruppere sig og vende tilbage med større voldsomhed. En fuld våbenhvile – til lands, til vands og i luften – er det nødvendige første skridt. Hvis Rusland vælger en begrænset pause i krigshandlingerne, vil Ukraine svare igen,« skrev hun på X onsdag.
Julija Svyrydenko skrev også, at Ukraine ville kræve »bindende« sikkerhedsgarantier, hvis ikke Ukraine kan blive medlemmer af NATO.
Ordkrigen
Volodymyr Zelenskyj udtalte også tirsdag, at Ukraine ikke »lovmæssigt« vil anerkende besættelsen af Krim, og den udtalelse kom på forsiden af The Wall Street Journal.
Det fik Donald Trump til tasterne på sit sociale medie Truth Social.
»Han kan få fred, eller han kan kæmpe i yderligere tre år, før han mister hele landet,« skrev Donald Trump på Truth Social.
Zelenskyj vendte sent onsdag aften tilbage med beskeden om, at »der er mange følelser«, der var blevet udtrykt i løbet af dagen, men at Ukraine var glad for sine partnere.
Zelenskyj henviste til en erklæring, som USA udsendte under Trumps første regeringsperiode, hvori der stod, at USA ikke ville anerkende russisk herredømme over Krim.
Russerne har forholdt nogenlunde i ro, og har kunnet overvære uenigheden mellem Ukraine og USA fra sidelinjen. Landet, der invaderede sin nabo, taler ligefrem om »forsoningen interesser«.
Onsdag, da mødet i London blev omkalfatret, udtalte Dmitrij Peskov, Kremls talsmand:
»Så vidt vi kan forstå, har det endnu ikke været muligt at forene holdninger til nogle spørgsmål, og derfor har dette møde ikke fundet sted endnu. Vi fortsætter vores kontakter med amerikanerne. Vi har ingen kontakter med europæerne, og vi har heller ingen kontakter med ukrainerne, selvom præsident Putin fortsat er åben over for sådanne kontakter i forsoningens interesse.«
Nattens angreb
Men russerne viser ikke med deres handlinger, at de er interesserede i forsoning.
For udover angrebet på Kyiv i nat, har en russisk drone ramt en bus fyldt med fabriksarbejdere i Dnipropetrovsk. Angrebet dræbte ni personer og sårede endnu flere.
Russiske missiler og droner ramte også energiinfrastruktur i Kherson, så indbyggerne i regionen er blevet bedt om at spare på strømmen.
Sara Hodzic, Berlingskes journalist i Kyiv, påpeger, at de stadig voldsommere russiske angreb de seneste to uger viser, at Trump i hvert fald ikke har givet Putin grund til at tro, at der vil være konsekvenser for Rusland.
»Trump forsøger i stedet at tvinge Ukraine til en uhørt aftale, som favoriserer Rusland – uden, at der er blevet lagt et reelt pres på Kreml, og uden at en reel våbenhvile har stået sin prøve. For det er stadig kun Zelenskyj, der har accepteret det amerikanske krav om at lade våbnene hvile i 30 dage, mens Putin bliver ved med at sige nej, og mens hans styrker bliver ved med at dræbe civile i natten.«
