Efter Islamisk Stat er det Ali Babas tur

Med Trumps sejr i USA står de sunnimuslimske oprørere til at miste en vigtig allieret. Det vil regionens shiamuslimer udnytte. Den historiske strid mellem islams to største grupper tager til, mens shiamuslimerne angriber sunni- muslimernes højborg.

I ørkenlandskabet uden for Qayyarah syd for Mosul løber irakiske drenge rundt med shiaflag. Oliefelterne står i flammer på tredje måned i byen, og knoglerne fra IS-jihadister ligger spredt på den hårde sandjord. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er shiamuslimernes tur til at buld­re over de gule sandsletter og erobre byer. Islamisk Stat og hele sunnibæltet mellem Mosul i Irak og Aleppo i Syrien er under stigende pres. For to år siden var det sunnimuslimerne, der satte dagsordenen i området. Nu er det shiamuslimerne – rivalerne fra islams interne magtkamp. De vil have hævn. Og det er ikke kønt.

Den irakiske elitesoldat kører pegefingeren hen over sin smartphone-skærm. Scroller frem og tilbage i fotobiblioteket og viser frem.

F ørst en video af en IS-jihadist, der er hængt op på en jernstang med hænder og fødder bundet sammen, mens irakiske soldater puffer til ham med spidsen af et gevær, så han vugger frem og tilbage i smerte. Så en anden kort video af en IS-fange, der sidder sammenkrøbet på gulvet i hjørnet af et lille værelse. En soldat placerer sin sandal i ansigtet på jihadisten. Han presser til.

På Erbil-Mosul-hovedvejen ved siden af kører militære konvojer soldater mod fronten i Mosul. De skyder op i luften og vifter med flag af imam Hussein, en af shia-islams største helte. Få meter bag os sidder voksne mænd på hug i rækker. De er civile, netop ankommet fra Mosul. Nu bliver de afhørt af de irakiske soldater og efterretningstjenesten, før de kan sendes til flygtningelejren Khazer.

Soldaten med smartphonen, der er tilknyttet elitestyrkerne i »Den Gyldne Division«, er med til at afhøre de nyankomne. Mænd med fuldskæg får en tur med de irakiske soldaters saks. En af de langskæggede melder sig frivilligt, en anden stritter en smule imod og bliver ved en fejl klippet i kinden. Han bløder.

Indbyggerne i Hamam al-Alil syd for Mosul venter på at få uddelt madvarer, mens irakiske soldater holder situationen under kontrol. Byen blev generobret fra IS 7. november. Men fremtiden ser ikke lovende ud for den sunnimuslimske befolkning. Mange forudser, at situationen om kort tid vil være som i Falluja og Bagdad, hvor sekterisk splid mellem sunni - og shiamuslimer er hverdag. Fold sammen
Læs mere

Samtidig holder en anden irakisk befalingsmand et kort foredrag. Hovedbudskabet er, at IS er et overstået kapitel. Nu gælder andre regler, hvor kvinder kan smide sløret. De fremmede jihadister fra Tjetjenien, Europa og arabiske lande får skylden for situationen i Mosul. Som om ingen af Mosuls sunnimuslimer har en andel i Islamisk Stats erobring af byen i 2014.

Den korte intro til det nye, gamle Irak preller af på alle andre end befalingsmanden selv. Han giver den hele armen og krydrer ordflommen med en god, gammel trumf ved at nævne Palæstina i håb om at levere en fællesnævner, som alle irakerne kan være enige om. Uanset om de er shia- eller sunnimuslimer.

»Hvorfor tager alle IS-jihadisterne ikke til Palæstina og kæmper i stedet?« spørger han.

De andre lytter tavst. De ved, at kapitlet med Islamisk Stat ikke slutter med generobringen af Mosul, eller Raqqa i Syrien. De ved, at den irakiske hær med sin parade af shiaflag anser Mosuls sunnimuslimer for at være IS-sympatisører. De kender til torturen af civile, der mistænkes for at være IS-medlemmer. De har også hørt historierne om internt fordrevne, der bliver tvunget til at sige som æsler, køer og katte i kor på shiamuslimske befalingsmænds ordrer. Så for dem er det måske en befrielse at slippe for Islamisk Stats styre i Mosul, men som sunnimuslimer siddende på hug i rækker foran befriere, der taler lige så sekterisk som Islamisk Stat, ser fremtiden ikke lovende ud.

»For to år siden kom Islamisk Stat til Mosul. Nu kommer Ali Baba,« siger 39-årige Waed, en af de mænd, der har tilbragt det meste af dagen i den såkaldte screeningsproces før ankomst til Khazerlejren. Med referencen til Ali Baba hentyder han både til de fyrretyve røvere og til Iraks flertal af shiamuslimer.

Mærkbar nervøsitet

Under tidligere præsident Saddam Hussein var det Iraks sunnimuslimer, der sad på magten og blev favoriseret. Dengang var Mosul storleverandør af frygtede sunnimuslimske befalingsmænd til Saddams hær, der tvang hele det shiitiske befolkningsbælte til at makke ret. Omkring 50 procent af de højtstående officerer kom fra Mosul. I dag er det stik modsat. Foruden de berygtede shiamilitser, de såkaldte mobiliseringsenheder, består kernen i den irakiske hær nu af shiiter. Det er dem, der fører an i kampen mod Islamisk Stat, men det er også dem, der nu maser sig ind i sunnibæltet i Nineveh- og Anbarprovinserne.

Mens shiaflagene bæres ind i Mosuls østlige kvarterer med hyldestråb til Imam Ali og Imam Hussein, står byen Tal Afar også for fald. Her er det shiamilitserne, der kæmper mod IS. Syd for Mosul i Hamam al-Alil og Qayyarah, hvor næsten alle indbyggere er sunnimuslimer, patruljerer shiamilitserne og irakisk politi. IS er væk, men nervøsiteten for det fremtidige forhold mellem sunnibefolkningen og de shiamuslimske befriere er mærkbar. I dag kommer det til udtryk ved mistro og soldater, der sigter direkte på de sunnimuslimer, som kommer for at hente nødhjælp. Om et halvt år vil de samme byer måske ligne Falluja og Bagdad, hvor militante sunnimuslimer næsten dagligt retter angreb mod hæren. Byer, hvor den sekteriske vold er dagligdag.

For den sunnibefolkning, der bor i området mellem Mosul i Irak til Aleppo i Syrien, har det amerikanske præsidentvalg gjort fremtidsudsigterne endnu mere dystre. Donald Trumps sejr varsler mindre støtte til de sunnimuslimske oprørere i Syrien og fokus på Islamisk Stat som den største fjende. I praksis betyder det, at sunnimuslimerne har en ven mindre at læne sig op ad i et område, hvor shiiterne, den irakiske regering og det syriske regime gør alt for at vende krigen til egen fordel. Hvis man vil forstå, hvad Trumps sejr kan betyde for syriske og irakiske sunnimuslimer og magtforholdene i Syrien og Irak, er den irakiske regerings reaktion på præsidentvalget en indikation.

»Trumps sejr er begyndelsen til enden for ekstremistisk islam. Vi har ingen bekymringer for Trumps politik. Vi står over for en fjende, og det er Islamisk Stat,« siger Saad al-Hadithi, der er talsmand for den irakiske premierminister, Haider al-Abadi.

Oversat til realpolitik betyder det, at den irakiske hær, shiamilitserne og den shiafavoriserende irakiske regering ikke kun ser Trumps valg som en mulighed for fælles fodslag mod Islamisk Stat, men også som en mulighed for at øge shiamuslimsk dominans i sunnimuslimske områder fremover.

Som en shiitisk journalist med forbindelser til regeringen næsten ekstatisk analyserede situationen en aften på sikker afstand af Mosulfronten: »Shiamilitserne vil ikke stoppe ved Mosul og Tal Afar. Jeg er 100 procent sikker på, at de vil køre i retning af Syrien bagefter for at indtage Raqqa og området ved Aleppo.«

Jonathan Spyer, mellemøstkender og direktør for Rubin Center for Research in International Affairs, mener også, at det er en mulig udvikling.

»Hele sunnibæltet mellem Irak og Syrien står svagere med Trumps sejr. Og det er shiiternes store mulighed. Men ingen har svaret på, hvordan shiiterne i fremtiden har tænkt sig at regere i områderne, hvor størstedelen af befolkningen er sunnimuslimer. Det er en opskrift på ustabilitet,« siger han.

En overgangsfase

I øjeblikket handler den militære offensiv stadig om IS. Nye familier flytter ind i de huse, IS-jihadisterne og deres sympatisører rådede over for få uger siden. Børn løber rundt med shiaflag og sparker til døde IS-jihadisters efterladte tøj. De laver V-tegn foran jihadisternes knoglerester. I Gogjali, der ligger i udkanten af Mosul, står lokale sunnimuslimer i grupper og ser på, mens shiitiske soldater kører frem og tilbage mellem frontlinje og sikkerhed.

»Vær forsigtig, 90 procent af sunnimuslimerne støtter stadig Islamisk Stat,« siger en af soldaterne og antyder dermed, at den nuværende situation er en overgangsfase, mens krigen raser. Når Mosuloffensiven er overstået, vil hverdagen stadig være præget af spændinger mellem shia og sunni. Det samme gælder Tal Afar, Raqqa, Aleppoområdet og alle de andre steder, hvor lokalbefolkningen tilhører en anden etnisk eller religiøs gruppe end de angribende parter. Og hvis det står så slemt til mellem de forskellige befolkningsgrupper, risikerer regionale aktører også at blive draget ind i konflikten på et højere niveau end hidtil. Især Tyrkiet, der, i modsætning til USAs nye præsident, opfatter sig selv som sunnimuslimernes vogter. Både i Irak og i Syrien.

Spændingerne mellem Tyrkiet og Irak er netop taget til på det seneste på grund af Mosuloffensiven. Spørgsmålet er, om den kaotiske situation i Nineveh, Anbar og det syriske sunnibælte mellem Aleppo og Deir ez-Zour vil få Tyrkiet til at handle direkte og dermed risikere konfrontation med Irak og Iran i et forsøg på at værne om sunnibefolkningen? En udvikling, der kan gøre Mosuls befrielse endnu mere kaotisk end Islamisk Stats besættelse af byen for mere end to år siden.

Allan Sørensen er Berlingskes korrespondent i Mellemøsten