MELLEMØSTEN: De kurdiske soldater har mistet kontrollen over Kirkuk og Sinjar. To nøglebyer, der nu er under den irakiske hærs kontrol.
Tre år efter den irakiske hær flygtede fra Islamisk Stat ved Kirkuk er den vendt tilbage til byen. Det samme gælder byen Sinjar, som det irakiske ezidimindretal flygtede fra i august 2014, da Islamisk Stats jihadister angreb.
Den militære offensiv har fået de kurdiske Peshmergasoldater til at trække sig tilbage, til trods for at det er kurderne, der har kontrolleret Kirkuk og Sinjar de seneste år. Indtil for ganske nylig kæmpede Peshmerga og den irakiske hær side om side i den ni måneder lange operation mod Islamisk Stat i byen Mosul.
Men det kapitel er afsluttet, og et nyt, hvor kurdere og regeringen i Bagdad er fjender, er begyndt.
Tidligt mandag morgen igangsatte den irakiske hær og de iranskstøttede shiamilitser et angreb mod en række Peshmergastillinger ved Kirkuk. Ifølge en pressemeddelelse fra den irakiske hær, lykkedes det i løbet af mandag de angribende styrker at erobre strategisk vigtige oliefelter omkring Kirkuk, samt en lufthavn i området.
Den irakiske premierminister Haider al-Abadi, der gav ordren om at angribe Kirkuk, siger ifølge BBC, at “den militære operation i Kirkuk er nødvendig for at værne om Iraks enhed, som er bragt i fare efter den kurdiske folkeafstemning”.
Den 25. september 2017 stemte 92,7 procent af den kurdiske befolkning i det nordlige Irak for kurdisk selvstændighed ved en folkeafstemning. Siden har den irakiske regering straffet de kurdiske områder ved at lukke luftrummet over det nordlige Irak, og den seneste militære operation i Kirkuk anses for at være endnu en reaktion på folkeafstemningen, hvor den irakiske hær med magtanvendelse tager kontrol over områder, som regeringen i Bagdad og den kurdiske ledelse skændes om retten til.
»Vi opfordrer alle vores indbyggere til at samarbejde med vores heroiske hær, som er blevet beordret til at beskytte civile og skabe ro og orden,« siger Haider al-Abadi, ifølge BBC.
I løbet af mandag flygtede mange kurdiske civile fra Kirkuk mod nord til byerne Erbil og Dohuk, der ligger i det kurdiske autonomiområde.
De kurdiske Peshmergasoldater er blevet trængt i defensiven og er endda flygtet fra nogle stillinger ved Kirkuk. Men ifølge en erklæring fra kurdernes Peshmergahær, som er blevet offentliggjort via den kurdiske Kanal 24, har kurderne ikke tænkt sig at lade den irakiske hær overtage Kirkuk uden kamp.
»Vi opfordrer alle Peshmergasoldater og modige folk til at gøre, hvad de kan for at besejre de angribende styrker,« lyder det i erklæringen fra Peshmergas ledelse.
Erklæringen betegner den irakiske hærs angreb som en »krigserklæring mod Kurdistan« og advarer om at den irakiske ledelse i Bagdad vil komme til at betale en pris for at angribe Kirkuk.
»Abadi-regeringen er ansvarlige for denne trussel mod Kurdistans indbyggere og de bør betale en pris for denne uretfærdighed,« lyder det i pressemeddelelsen som Kurdistan 24 har offentliggjort.
I erklæringen beskylder Peshmerga også den irakiske hær for at bruge de våben, som USA har givet Irak til at bekæmpe Islamisk Stat.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Ifølge Peshmergas erklæring lykkedes det i løbet af mandag Peshmergasoldaterne at tilintetgøre fem amerikanske Humvee-køretøjer, som bruges af den irakiske hær.
Peshmergasoldaterne er de seneste år selv blevet trænet af europæiske og amerikanske militærenheder.
Ifølge den arabiske journalist Jenan Moussa, der opholder sig i området ved Kirkuk, er mange af de flygtende kurdere bange for at blive i byen, fordi de frygter de iranskstøttede shiamilitser. Det skriver hun på Twitter.
Størstedelen af befolkningen i Kirkuk er kurdere, men ifølge TV-stationen Rudaw har den irakiske hærs angreb også sendt tusinder af arabiske sunnimuslimer på flugt mod de kurdiske områder fra Kirkuk. Også de frygter de berygtede shiamilitser.
I løbet af weekenden er billeder af shiamilitsernes medlemmer blevet delt på sociale medier. Her ses de brænde kurdiske flag af og skrive anti-kurdisk grafitti på huse.
Shiamilitserne, der officielt blev gjort til en del af den irakiske hær i slutningen af 2016, er gentagne gange blevet kritiseret for at begå overgreb på - og endda nakkeskyde krigsfanger i forbindelse med offensiven mod Mosul. Under offensiven i Mosul så Berlingske irakiske soldaters egne videooptagelser af den tortur de udsatte mistænkte IS-jihadister for.
Shiamilitserne består hovedsageligt af irakiske shiamuslimer, men de opererer delvist under ordrer fra det iranske præstestyres eliteenhed. Både Iraks kurdere og dele af landets sunnimuslimske befolkning har kritiseret brugen af shiamilitserne med beskyldninger om, at militsernes sekteriske dagsorden er med til at splitte landet.
Ifølge Basel Rasol, en syrisk journalist, der opholder sig i irakisk Kurdistan, har den irakiske operation i Kirkuk været planlagt længe af den irakiske regering i Bagdad. Det siger han til Berlingske.
Operationen kommer kort tid efter Islamisk Stat er blevet drevet ud af sin sidste irakiske bastion omkring byen Hawija. Og den irakiske regerings beslutsomhed antyder, at Kirkuk måske ikke er det eneste af de bestridte områder, som regeringen ønsker at bringe under sin kontrol i den kommende tid.
Byen Sinjar blev løbet over ende af de irakiske shiamilitser natten til tirsdag, og lige som i Kirkuk, trak Peshmergasoldaterne sig uden kamp.
Tusinder af irakiske ezidier flygtede fra Sinjar i august 2014, da Islamisk Stat trængte ind i området, og den irakiske hær trak sig tilbage. I øjeblikket er byen under kurdisk kontrol, efter den blev befriet af Peshmerga. I 2014 var det de syriske kurdere fra Folkets Forsvarshær YPG, der åbnede en korridor, så ezidierne kunne flygte ned ad Sinjarbjerget til sikkerhed i de kurdiske områder mod nord.
Den irakiske hærs kontrol over Kirkuk og Sinjar betyder, at hæren og dermed regeringen i Bagdad nu kontrollerer strategisk vigtige og olierige områder. Mens Kirkuk er vigtig på grund af olie, er Sinjar vigtig på grund af sin tætte geografiske tilknytning til grænseområdet mellem Irak, Syrien og Tyrkiet.
Mange af de ezidier, der flygtede i 2014 er stadig bange for at vende tilbage til de befriede landsbyer i Sinjarområdet. Og størstedelen af de omkring 20.000 ezidier, der stadig opholder sig på Sinjarbjerget i telte, foretrækker at blive beskyttet af kurdiske soldater, frem for den irakiske hær, som de ikke stoler på.
Det siger Ali, en af de ezidier, der bor på Sinjarbjerget, til Berlingske. Han ønsker ikke at få sit efternavn nævnt, da han frygter for repressalier, hvis området kommer under den irakiske hærs herredømme i fremtiden.