Efter et årti med fremgang: Nu vokser hungersnøden for tredje år i træk

Udviklingen går den forkerte vej. Der bliver flere og flere sultne mennesker verden over, selv om FN inden 2030 sigter efter helt at have elimineret hungersnød. Det skyldes klimaforandringer, befolkningstilvækst og ulige teknologisk og økonomisk udvikling.

Antallet af sultende børn vokser på verdensplan. Det samme gør antallet af overvægtige børn. Arbejdet med at nå FNs 17 verdensmål inden 2030 går langtfra som planlagt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Handout/Ritzau Scanpix

For tredje år i træk vokser den globale hungersnød. I dag er der mere end 820 millioner mennesker, der sulter på verdensplan.

Sådan lyder den dystre konklusion i en ny rapport, som blandt andre FN og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) står bag, skriver The Guardian. Efter et årti, hvor det lykkedes at reducere hungersnøden væsentligt, er udviklingen pludselig vendt.

Det gør FNs udviklingsmål om helt at eliminere hungersnød inden 2030 til »en enorm udfordring«, står der i rapporten. Millioner af børn får ikke den ernæring, de har brug for, og der bliver stadig født for mange undervægtige børn.

Der var ellers gode toner for en positiv udvikling. Mens verdens befolkning er vokset, er flere og flere mennesker rykket mod byerne. Her står techgiganter i spidsen for en hastig teknologisk udvikling, mens verdensøkonomien i stigende grad er blevet globaliseret og forbundet.

»Men mange lande har ikke oplevet vækst som resultat af denne nye økonomi. Verdensøkonomien vokser ikke lige så meget, som det var forventet,« står der i rapporten.

Imens har klimaforandringerne påvirket det globale landbrug så meget, at antallet af landmænd er begyndt at falde, og dét ændrer altså også på, hvor meget og hvilken mad der produceres, distribueres og købes verden over.

Mens hungersnøden vokser, stiger også antallet af overvægtige verden over. Ifølge FN-rapporten er der på verdensplan 338 millioner skolebørn og teenagere, som er overvægtige og 672 millioner overvægtige voksne. Knap tre fjerdedele af de overvægtige børn bor i Asien og Afrika.

I 2015 vedtog FNs årlige generalforsamling med opbakning fra alle verdens lande de såkaldte verdensmål. Formålet med dem var at sætte fokus på nogle af verdens største problemer – såsom klimaforandringer, sult, fattigdom og ligestilling – og inden 2030 nå tættere på at løse dem.

Det går fremad på nogle af punkterne – for eksempel er der et fald på 49 procent i børnedødelighed mellem 2000 og 2017, og knap 90 procent af verdens befolkning har nu adgang til elektricitet.

Men med hensyn til klima, biodiversitet, lighed og vores træk på jordens ressourcer går det værre, end det gjorde for fire år siden. Det konkluderede FNs officielle opfølgningsrapport, som blev offentliggjort i maj.