Efter et år ved magten har Merz tre problemer. Trump er ikke det største
Analyse: Friedrich Merz har store problemer. Nogle kommer udefra. Andre har han arvet. Alt tyder på, at de største er dem, han selv skaber.

Analyse: Friedrich Merz har store problemer. Nogle kommer udefra. Andre har han arvet. Alt tyder på, at de største er dem, han selv skaber.

Tysklands kansler slår rekorder. Ikke den slags, man rammer ind og hænger op på væggen. Men den slags, man forsøger at glemme og fortrænge.
Efter et år ved magten er det lykkedes Friedrich Merz at blive endnu mere upopulær end sin historisk upopulære forgænger. Kun en tredjedel af tyskerne er tilfredse med ham. Og sådan kunne man blive ved.