Efter Brexit: En kopi af Danmarks amputerede politisamarbejde rækker ikke for briterne

Briterne drømmer om et tættere parløb med EU i sikkerhedsspørgsmål end det, som Danmark reelt har. Men briterne glemmer, at de er i gang med at melde sig ud og får status som »tredjeland«, siger EUs Brexit-chefforhandler.

Europol-brexit
EU har et udbygget samarbejde om at optrevle kriminelle netværk, der smugler narko, handler med mennesker eller forsøger at planlægge terror. Det arbejde ønsker briterne sig tæt forbundet til efter Brexit. Foto: Arkivbillede fra italiensk politi, der viser, hvordan menneskesmuglere stuver migranter sammen i varevogne. Fold sammen
Læs mere

Politifolk bruger termen godt gammeldags politiarbejde med stolthed. Termen vækker mindelser om den slags efterforskning, vi kender fra klassiske TV-krimier, hvor politifolk stemmer dørklokker, afhører vidner og overvåger de mistænkte.

Men godt gammeldags politiarbejde kan ikke stå alene i en tid, hvor grænseoverskridende planlægning af terror, menneskehandel og økonomisk kriminalitet skal efterforskes. Den slags kræver adgang til databaser, hvor man deler informationer med andre lande om eksempelvis indefrosne kontoer, DNA-fund og mistænkelige flymønstre.

Den britiske regering vil holde fast i et tæt sikkerhedssamarbejde med EU, selv om de efter Brexit bliver et tredjeland, fremgår det af regeringens egen hvidbog. Her oplistes ti centrale aspekter, som briterne ønsker at bibeholde. Men det er langtfra sikkert, at EU siger ja.

Stiller sig ikke tilfreds med dansk model

Flere steder lægger briterne op til tættere samarbejde end den aftale, Danmark indgik i 2016 på grund af retsforbeholdet. Det gælder blandt andet politisamarbejdet i Europol. På sigt vil gadebetjente via en app kunne suge informationer om nummerplader, arrestordrer og forsvundne personer op af Europols databaser. Den luksusadgang får danske betjente ikke.

»Svagheden ved den danske aftale er, at man ikke har direkte adgang til databaser. Dansk politi har sagt, at det kan man ordne via indirekte adgang med udstationerede medarbejdere i Europols hovedkvarter i Haag. Men den løsning er ikke tilfredsstillende for briterne,« siger forskningschef Catharina Sørensen fra Tænketanken Europa, der er EU-positiv.

Hun har i et notat nærstuderet briternes ønske til sikkerhedssamarbejdet.

»Vanskelige forhandlinger«

På hjemmefronten bliver den britiske regering presset. I sommer skrev britiske politichefer et brev til indenrigsministeren og forklarede, at den offentlige sikkerhed vil være i fare, hvis britisk politi ikke i fremtiden kan samarbejde med andre landes styrker.

Men ønsket kan være vanskeligt at imødekomme, advarer Michel Barnier, EUs chefforhandler på Brexit-området. På et møde med EU-diplomater fredag forudså han ifølge Financial Times, at sikkerhed og toldunion fremadrettet vil være store tvister.

»Storbritannien accepterer ikke alle konsekvenserne af sin status som tredjeland,« skulle chefforhandler Barnier have sagt på mødet ifølge Financial Times' oplysninger.

I udkastet til en skilsmisseaftale – som Theresa May stadig savner sit parlaments opbakning til – har man ikke behandlet sikkerhedssamarbejdet. De forhandlinger tager man først hul på i den planlagte overgangsperiode.

Men en skitse til en syv sider lang politisk hensigtserklæring holder i brede formuleringer døren åben til en udefineret del af EUs politi- og sikkerhedssamarbejde. Det vil dog kræve, at Storbritannien underlægger sig EU-domstolen, siger EU-kilder.

Der skal være forskel

Briterne må nedtone forventningerne, forudser forskningschef Catharina Sørensen fra Tænketanken Europa.

»Signalerne fra EU handler om at understrege, at man ikke har samme rettigheder, når man ikke er med. Derfor ser jeg heller ikke for mig, at briterne får rettigheder på samme fod som fulde medlemmer af EU.«

Mette Dahlgaard er Berlingskes EU-reporter i Bruxelles