Nogle briter mener, at det bør have juridiske konsekvenser, at politikere udstedte »falske løfter« forud for EU-folkeafstemningen. Det mente den konservative lokalpolitiker ikke, som ved det konservative årsmøde i efteråret over for Berlingske gav udtryk for sin store begejstring for Brexit.
»Der var mange grunde til at stemme for at forlade EU. For mig drejede det sig ikke så meget om immigration som at få kontrollen tilbage og vores suverænitet igen. Jeg ønsker, at vi bestemmer over vores egne love,« sagde manden fra det vestlige England.
Han og tusinder af andre briter, der stemte for »kontrol« og »suverænitet«, får den ønskede fjernelse af EU-lovgivningens juridiske overhøjhed, når EU-udmeldelsen er en realitet. Men det kan blive svært at mærke den store forskel.
Torsdag eftermiddag fremlagde den britiske regering — som den første handling efter den officielle EU-udmeldelse dagen før — en plan om at kopiere tusindvis af EU-love direkte over som britisk lovgivning. Omfanget varierer alt efter, hvordan man tæller love og relaterede love op, men vurderinger går fra 19.000 love til op til 40.000.
»Alle, der siger, at det bliver simpelt ved ikke, hvad de taler om. Det er uhyre omfattende, og det bliver et enormt arbejde,« siger professor Catherine Barnard, der er professor i EU-lov ved Cambridge Universitet og rådgiver Underhuset.
I 2010 viste en opgørelse ifølge BBC, at EU-lovgivningen bygger på omkring 80.000 love, traktater, direktiver, regulativer og retsafgørelser, som politikere, embedsmænd og jurister må tage hensyn til i overførslen til britisk lovgivning. Barnard henviser til, at meget af lovteksten i EU er viklet sammen med EU-institutioner og EUs struktur, der ikke vil give mening i britisk lovgivning efter EU-udmeldelsen. Derfor må der i stedet laves referencer til britiske institutioner og kontrolorganer, der i en række tilfælde skal opbygges fra grunden.
En række love skal laves helt om sideløbende med udmeldelsesforhandlingerne med EU. Det gælder områder, der blev drøftet heftigt op til EU-folkeafstemningen som lovgivning for immigration, fiskeri, landbrug samt handel og told.
Brexit-minister David Davis formanede i Underhuset om, at overførslen af årtiers EU-lovgivning er nødvendig for at undgå, at Storbritannien falder i en juridisk »afgrund«.
Den redigerede og nye lovgivning skal være på plads om to år, når EU-udmeldelsen træder i effekt. Barnard påpeger, at »en del af problemet« er, at den nye og redigerede lovgivning skal tage hensyn til en overgangsperiode med fortsat delvist tilhørsforhold til EU, som den britiske regering ønsker men med betingelser og en varighed, som »politikerne ikke kender«.
Det er ventet, at et flertal i parlamentet vil anerkende nødvendigheden af at fortsætte med EU-lovgivning og så se på mulige ændringer sidenhen. Den proces blev torsdag på BBC vurderet til at kunne tage op til 10 år.
Den politiske debat om lovoverførslen gælder især regeringens ønske om sammen med embedsmænd at benytte ekstraordinær magt til uden om Under- og Overhuset at ændre lovgivning. EU-udmeldelsen vil gøre op med loven om tilslutning til EF i 1972. Men den »enevældige« magt til regeringen er fra tiden under kong Henry VIII i 1539.
Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien