Efter angrebet i Christchurch: Nu vil New Zealand købe forbudte våben tilbage fra befolkningen

New Zealands politi vil hen over sommeren påbegynde indsamlingen af alle de semiautomatiske skydevåben, som regeringen forbød i april.

US-POLITICS-CRIME-SHOOTING-VEGAS
Semiautomatiske rifler som disse er nu forbudt i New Zealand. Også for dem, der købte dem, mens de var lovlige. Derfor skal flere newzealandske våbenejere nu aflevere deres våben til myndighederne. Til gengæld kompenseres de økonomisk. Billedet her er taget i en våbenhandler i Las Vegas i USA. Fold sammen
Læs mere
Foto: ROBYN BECK

New Zealand forbød semiautomatiske rifler efter terrorangrebet mod to moskeer i Christchurch. Men det betyder ikke, at våbnene ikke længere findes blandt befolkningen.

Derfor vil regeringen nu købe alle de semiautomatiske rifler tilbage, som newzealænderne købte, mens de stadig var lovlige.

Det skriver BBC.

Regeringen har afsat, hvad der svarer til 900 millioner kroner til at kompensere de newzealandske ejere af semiautomatiske rifler. De registrerede våbenejere skal blot aflevere deres rifler inden for det næste halve år.

»Tilbagekøbet har et mål – at fjerne de mest farlige våben fra cirkulation,« forklarer politiminister Stuart Nash til BBC.

»Politiet har detaljerede planer for det næste skridt, som er at indsamle våbnene fra ejerne. Det vil blive en kæmpe logistisk opgave, og vi forventer at gå i gang i løbet af juli.«

Ifølge politiet er der registreret salg af omtrent 14.300 semiautomatiske våben til newzealændere med våbentilladelse. De skal alle afleveres til myndighederne ifølge den nye lov.

Ejerne vil til gengæld blive kompenseret, så de får udbetalt knapt 95 procent af våbnenes originalpris, hvis våbnet altså er nyt og i god stand, skriver BBC. Ifølge New Zealand Herald får ejerne dog kun 25 procent af originalprisen, hvis våbnet bedømmes til at være i dårlig stand, og 70 procent af våbnets originalpris, hvis våbnet er i gennemsnitlig stand.

Indtil videre er der blevet afleveret 700 våben tilbage, og 5.000 ejere har registreret sig hos politiet, så de kan få afhentet våbnene, skriver BBC.

Men det er langt fra alle våbenejere, der er lige samarbejdsvillige. Ifølge avisen New Zealand Herald overvejer organisationen for registrerede våbenejere, The Council of Licensed Firearms Owners, at lægge sag an mod regeringen – ikke fordi de er tvunget til at aflevere deres våben, men fordi de vil have flere penge for dem.

Flere af organisationens medlemmer klager nemlig over, at regeringens betaling for våbnene er for lav.

»Nogle af de tilbudte priser for de mere sofistikerede skydevåben er helt ved siden af. Vi taler tusindvis af dollar,« fortæller Nicole McKee, som er talsperson for organisationen.

»Det kan måske komme til et punkt, hvor vi bliver nødt til at overveje en retssag på vegne af vores medlemmer, og det er noget, vi vil se på sammen med vores advokater,« siger hun til New Zealand Herald.

Hun understreger dog, at hun opfordrer sine medlemmer til at følge loven og aflevere deres våben.

Når våbnene indsamles, bliver de taget til en ukendt destination, hvor de destrueres.

Mindre end en måned efter terrorangrebet på to moskeer i Christchurch – hvor 51 mennesker blev dræbt – vedtog New Zealand i april en ny våbenlov, som forbyder køb af de fleste semiautomatiske skydevåben.

I samme ombæring blev det dengang gjort klart, at de newzealændere, der allerede ejede sådanne våben, ville blive forpligtet til at aflevere dem til myndighederne. Hvis ikke de gør det, skrev den newzealandske radiostation NPR dengang, kan de risikere fem års fængsel.