Efter afsløring af svensk it-skandale: Nu har Stefan Löfven fire muligheder

Den svenske regering står potentielt til at falde efter afsløringen af en stor it-skandale med læk af følsomme oplysninger. Lektor i statskundskab ved Stockholms Universitet Thorbjörn Larsson opstiller fire mulige løsninger på situationen.

De borgerlige har provokeret regeringen med deres mistillidsvotum, og det er stærkt usandsynligt, at man kan finde en blokoverskridende løsning, mener ekspert. Foto: Fredrik Persson Fold sammen
Læs mere

Flere svenske partier overvejer i kølvandet på afsløringen af den svenske it-skandale at stille et mistillidsvotum til Sveriges statsminister Stefan Löfvens regering.

Onsdag holdt den svenske regering krisemøde efter et krav fra den borgerlige opposition om, at tre ministre træder af posten som konsekvens af at have håndteret lækagen af personfølsomme data utilstrækkeligt. Der bliver dog ingen ministerafgang onsdag aften. I stedet har Löfven og regeringen indkaldt til et pressemøde torsdag klokken 10.

Hvad budskabet her bliver, er endnu uvist, men ifølge Thorbjörn Larsson, lektor i statskundskab ved Stockholms Universitet, er der fire sandsynlige udfald af situationen. Det skriver SVT Nyheter.

1. Udstedelse af ekstraordinært valg

Ligesom ved budgetkrisen i december 2014 kan der blive udløst et ekstraordinært valg. Det skal i så fald holdes inden for tre måneder og dermed mindre end et år før det regelmæssige parlamentsvalg i efteråret 2018.

»Det er ikke en god idé. Det tager tre måneder at udløse et ekstraordinært valg og derefter et par måneder at udnævne en ny regering. Derefter er der kun et halvt år til det ordinære valg,« siger Thorbjörn Larsson til SVT og henviser til Sveriges faste valgperioder og det næste valg, der skal finde sted i september 2018.

»Sidste gang, et ekstraordinært valg var på tapetet i 2014, klagede partierne over, at deres politikere ikke orkede arbejdet – hvorfor skulle de orke det nu? Vælgerne ville også blive trætte af at skulle vælge to gange på et år. Det er en dårlig idé, som vil forværre mistilliden til politik.«

2. Löfven afgår uden ekstraordinært valg

Den anden mulighed er, at statsministeren selv vælger at gå af posten.

»Det kan åbne for en ny regering, men kommer ikke til at gøre det, eftersom de fire borgerlige alliancepartier har en aftale om at holde sammen. De har provokeret regeringen ved at hæve temperaturen med deres mistillidsvotum, og det er fiktion at tro, at man kan finde en blokoverskridende løsning,« siger Thorbjörn Larsson til SVT.

Larsson mener, at Sverige enten får en borgerlig regering eller kommer til at sidde tilbage med Socialdemokraterne som forretningsministerium. Det vil sige, at de fortsætter som regering i praksis, indtil en ny regering udnævnes, men at de har anmodet om at fratræde posten.

»De kan træffe alle beslutninger udover at udstede ekstraordinært valg,« siger han til SVT Nyheter.

»Belgien blev regeret af et forretningsministerium i over et år, uden at nogen mærkede forskel.«

3. De tre indblandede ministre afsættes

Den tredje mulighed, Thorbjörn Larsson fremlægger, er at afsætte infrastrukturminister Anna Johansson (S), indenrigsminister Anders Ygeman (S) og forsvarsminister Peter Hulqvist (S), som alle bærer et ansvar i sagen.

»Irritationen kommer til at fortsætte. Det bliver en gentagelse af 2014 – alle skælder ud på hinanden. Helt konkret ville det dog være den mest enkle løsning fra regeringens side. Så kan de vælge nye ministre, og Löfven kan forsøge at omdanne regeringen,« siger Thorbjörn Larsson til SVT.

»Måske ville nye ansigter være behjælpelige. Dette alternativ skulle formodentlig skabe den mindst voldsomme turbulens efterfølgende.«

4. Kun Anna Johansson afsættes

Thorbjörn Larssons fjerde, og sidste, løsningsforslag er at afsætte infrastukturminister Anna Johansson alene. Men det er ikke en oplagt løsning, mener Larsson.

»De borgerlige har ikke efterladt den mulighed – de har stillet et mistillidsvotum mod alle tre ministre,« siger han til SVT.

»Det hjælper ikke bare at afsætte hende.«

Sagen kort

Lækagen af personfølsomme data skulle være sket i forbindelse med outsourcing af data fra Transportstyrelsen til IBM i 2015.

Det var blandt andet data på folk, der lever på hemmelige adresser med hemmelige identiteter. Der er også kørekortregistre, registre over militære køretøjer, svenske jagerpiloters identitet og personer i politiets registre. Det rapporterer svenske medier.

Den tidligere leder for Transportstyrelsen Maria Ågren forcerede overførslen af data og brød Sveriges datalovgivning undervejs. Hun blev tidligere på måneden idømt en stor bøde for at have brudt loven. Først da blev sagen offentligt kendt.

De følsomme data blev i strid med alle regler gjort tilgængelige for IMB's medarbejdere i Serbien, Tjekkiet og Irland. Disse personer var ikke sikkerhedsgodkendt.

Forsvarsministeren og indenrigsministeren blev orienteret om sagen i starten af 2016. Men der gik et år, før statsministeren fik noget at vide. Han siger, at sagen har skadet Sverige og svenske borgere.