Efter 14 år med »Junglen«: »Lad os nu se, om den lukker i praksis«

Migrant-lejren i Calais er ved at blive rømmet, men borgerne i den franske havneby tvivler på, at migranter og flygtninge vil blive væk.

En migrant ser til, mens fransk uropoliti er på plads for at rydde den store lejr med migranter og flygtning i Calais 24. oktober. Fold sammen
Læs mere
Foto: PHILIPPE HUGUEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Havnen i Calais er det sted, hvor afstanden mellem det europæiske kontinent og Storbritannien er kortest. Og det har i mere end 15 år gjort det til en magnet for flygtninge og indvandrere, der ønsker at starte et nyt liv eller at blive genforenet med familie, som allerede har bosat sig i Storbritannien, skriver The Guardian.

Borgerne i den franske havneby Calais vakler således også mellem tilfredshed, tvivl og frygt mandag, hvor en rydning af den berygtede migrant-lejr »Junglen« startede. Det skriver den franske avis Le Monde.

»Jeg er glad for beskeden (om at lejren lukker red.), men vi vil se det ske i praksis,« siger Frédéric Van Gansbeke, formand for sammenslutningen af ​​virksomheder og butikker i Calais, til avisen.

En anden borger i havnebyen, kok Bertrand Lefèvre, fortæller, at han ønsker at være optimist, men at han er »skuffet over manglende solidaritet fra nogle franske byer«, som har tilkendegivet, at de ikke ønsker at modtage en del af de migranter og flygtninge, der skal flyttes væk fra Calais og fordeles på asylcentre rundt om i landet.

Herunder ses en del af lejrens beboere stige på den 12. bus på vej væk fra Calais. Den skal mod regionen Auvergne i det centrale Frankrig. Men det bliver ikke oplyst, hvilken by der er endedestination i håbet om at undgå eventuelle demonstrationer, skriver journalist på Le Figaro, Stéphane Kovacs:

Flere forsøg

Borgerne i Calais har allerede været vidne til flere forsøg på at lukke den såkaldte »Jungle«.

Allerede i 1999 åbnede Røde Kors en lejr nær havnen i Calais for migranter, der overnattede i det fri rundt omkring den nordfranske havneby, skriver The Guardian. Men Storbritannien klagede over, at lejren tiltrak endnu flere migranter og flygtninge, så den blev lukket igen i 2002.

Herefter lavede hundredvis af hovedsageligt afghanske migranter imidlertid en lejr øst for Calais, og så var »Junglen« en realitet.

I september 2009 beordrede den daværende franske præsident Nicolas Sarkozy for første gang »Junglen« revet ned. Og i maj 2014 blev to store lejre i centrum af Calais tømt. Men i 2015 begyndte en ny lejr for alvor at vokse frem, skriver The Guardian.

En lejr, som har været hjem for migranter og flygtninge, der har forsøgt at krydse Den Engelske Kanal ved selv at gå igennem eller ved at snige sig om bord på lastbiler, der kører igennem tunnelen under kanalen. Det har ført til jævnlige sammenstød med fransk politi i takt med at antallet af migranter og flygtninge er vokset.

Tilbage i januar 2016 endte en større demonstration ved lejren med, at en færge blev besat, og havnen måtte lukke i flere timer.

En stemning af resignation

I »junglens« gader blander migranterne sig med politiet, journalisterne og nødhjælpsarbejdere, fortæller Berlingskes korrespondent i London Uffe Taudal, der i dag har besøgt Calais.

»Der er ikke antydningen af, at man er i gang med at bygge barrikader eller starte konfrontationer,« siger han.

Flere migranter varmer sig ved bål, hvis mørke røg vidner om, at træet ikke er helt rent, fortæller Uffe Taudal og betegner stemningen som præget af »resignation«.

»Sikkerhedsforanstaltningerne er blevet strammet så meget de sidste tre-fire år, at mange har opgivet drømmen om Storbritannien. Man har smidt mange millioner i hegn, overvågning og scanning af lastbiler før de kører om bord på færger og under tunnelen. Flere af de mennesker, jeg har mødt, siger, »vi kommer ikke til Storbritannien, nu giver vi det en chance med Frankrig«,« fortæller Uffe Taudal.

Samtidig er vinteren på vej og med udsigten til en vinter i skure beklædt med sejldug og plastik og i simple telte uden varme, synes kampen svær at fortsætte.

»Folk ved godt, at forholdene til vinter er forfærdelige. Så tidspunktet for rydningen er med til at drive folk til at give op,« siger han.

Evig base for landflygtige

Stéphane Vancutsem, der er teamleder for en af ​​de to færgeselskaber i havnen i Calais, har længe efterspurgt en rydning af »Junglen«. Han ønsker frem for alt at »forsvare sit arbejde økonomisk« og fortæller, at han har mistet en stor del af den natlige omsætning. Selvom den franske regering nu sætter ind imod lejren i en hidtil ukendt skala, forventer han imidlertid blot, at det vil medføre en pause.

»Calais vil altid være en base for de landflygtige,« siger han til Le Monde.

Da den sydlige del af »Junglen« sidst i februar 2016 blev revet ned, medførte det store protester, hvor flere iranere blandt andet valgte at sy deres mund sammen. Og de som mistede deres hjem, flyttede blot til den nordlige del af lejren, skriver The Guardian.

Men ved rydningen, der startede denne mandag morgen, er der endnu ingen forlydender om uro og større protester.

Flere end 2.000 migranter og flygtninge ventes at blive fragtet fra »Junglen« og ud til 287 forskellige asyl- og modtagecentre rundt om i Frankrig i løbet af mandagen, ifølge præfekten i regionen Pas-de-Calais, Fabienne Buccio. Det skriver Le Figaro.

Alle lejrens beboere ventes at være blevet evakueret til asylcentrene i løbet at en uge.