ECB lægger pres på Grækenland

Den Europæiske Centralbank (ECB) har besluttet at fastholde niveauet for nødlikviditet til de græske banker. Meget tyder på snarlig kapitalkontrol.

Foto: DANIEL ROLAND
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Klokken 14.20 offentliggjorde Den Europæiske Centralbank (ECB) den beslutning, som alle følgere af det græske drama har haft øjnene stift rettet imod søndag. Hvor meget af den livsvigtige nødlikviditet skal de græske banker have adgang til?

ECB meddeler, at banken fastholder loftet for den såkaldte Emergency Liquidity Assistance (ELA) på fredagens niveau. ECB offentliggør ikke niveauet, men ifølge Bloomberg News var det omkring 89 milliarder euro (ca. 664 milliarder kroner) fredag.

Det betyder kort og godt, at ECB lægger pres på Grækenland, fordi de græske banker havde brug for et højere loft, hvis de skulle kunne åbne normalt mandag. Alene i sidste uge måtte ECB flere gange hæve loftet, så de græske banker kunne modstå presset fra kunder, der trak penge ud i stor stil.

Gennem hele weekenden har folk stået i kø ved hæveautomaterne landet over, og nu kan den græske regering meget vel komme til at gøre mandag den 29. juni til en dag med »bankferie«, mens man indfører kapitalkontrol, der begrænser, hvor meget man kan hæve i bankerne.

»Den græske centralbank vil som et medlem af eurosystemet tage alle nødvendige tiltag for at sikre den finansielle stabilitet for græske borgere i disse svære tider,« udtaler centralbankdirektør Yannis Stournaras i meddelelsen fra ECB.

Dermed siger han ret klart, at han vil opfordre den græske regering til at indføre kapitalkontrol, når han mødes med den græske finansminister, Yanis Varoufakis, og chefen for den græske bankorganisation kl. 16 for at diskutere, hvad de skal gøre.

Varoufakis er principielt imod kapitalkontrol

Yanis Varoufakis skriver dog forud for mødet på Twitter, at »kapitalkontrol inden for en monetær union er en selvmodsigelse. Den græske regering er imod selve konceptet.«

Til BBC sagde han lidt tidligere på søndagen, at ECB burde gøre, hvad end det kræver for at sikre borgernes adgang til deres indeståender. Han ville altså have loftet hævet, så bankerne kunne holde normalt åbent mandag.

Han tilføjede, at det græske finansministerium ville arbejde natten over sammen med såvel den græske centralbank som ECB i Frankfurt for at finde ud af, hvad man gør.

Nødlikviditeten stilles til rådighed for de græske banker af den græske centralbank, men loftet fastsættes af styrelsesrådet i ECB, der har »ansvaret for at begrænse ELA-operationer, hvis det finder, at disse operationer forstyrrer Eurosystemets mål og opgaver.«

Tsipras har sendt chokbølger gennem EU

ECBs styrelsesråd mødtes ekstraordinært søndag, fordi den græske premierminister, Alexis Tsipras, natten til lørdag valgte at forlade forhandlingerne om en forlængelse af hjælpe- og spareprogrammet fra de øvrige eurolande og Den Internationale Valutafond (IMF) og i stedet udskrive en folkeafstemning den 5. juli om et »ja« eller »nej« til det seneste udspil fra kreditorerne fra den 25. juni.

Alexis Tsipras anbefaler et »nej«, og det fik lørdag eurolandenes finansministre til at opgive at få en aftale på plads med Grækenland. Dermed står hjælpe- og spareprogrammet til at udløbe på tirsdag den 30. juni, og så er der ikke længere et sikkerhedsnet under Grækenland.

Samme dag vil Grækenland sandsynligvis heller ikke kunne betale IMF godt 1,5 milliarder euro (11,5 milliarder kroner) tilbage, og så vil Grækenland officielt have misligholdt lånet, hvilket populært kaldes en form for »betalingsstandsning« eller »statsbankerot«.

»Med udsigten til en snarlig statsbankerot har grækerne henover weekenden trukket mange penge ud af bankerne. Det kan meget vel betyde, at de græske banker ikke åbner mandag morgen eller alternativt indfører kapitalkontrol, så kun små beløb kan hæves eller sendes ud af landet. Den Europæiske Centralbank (ECB) har i de seneste måneder holdt liv i de græske banker med nødlån, men søndag eftermiddag besluttede ECB ikke at låne de græske banker flere penge,« skriver Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven, i en kommentar.

Hvis grækerne stemmer »nej« ved folkeafstemningen, er det meget svært at se, hvordan Grækenland kan blive i euroen.