ECB appellerer til politikere om ro

Franske politikere frygter, at euroens rekordhøje styrke vil undergrave konkurrenceevne.

Et bestyrelsesmedlem fra Den Europæiske Centralbank, ECB, appellerede fredag til politikere om at tilbageholde deres konstante kommentarer til euroens stigning til rekordhøjde.

Lorenzo Bini Smaghi fra ECB's bestyrelse sagde, at konstant politisk "støj" under ledelse af den franske præsident, Nicolas Sarkozy.

Men hvis appellen overhovedet blev hørt af Frankrigs finansminister, Christine Lagarde, så valgte hun ikke at vise det.

Under et besøg i Kina udtalte Lagarde, at hun delte franske erhvervslederes bekymring for, at euroens stigning til rekordhøjder i forhold til dollaren er ødelæggende for konkurrenceevnen.

- Vi håber, at ECB vil undersøge konsekvenserne og reagere på en passende måde, sagde hun i Beijing.

Euroen var fredag kortvarigt oppe på over 1,41 over for dollaren - det højeste niveau, siden den fælles europæiske mønt blev indført i 1999. Stigningen har til dels baggrund i den amerikanske rentesænkning for få dage siden og forventninger om, at dette vil ske igen.

/ritzau/Reuters