Ebolapatientens dødbringende rejse

Stik mod hensigten lykkedes det for den dødssyge ebolapatient Patrick Sawyer at flyve ud af det vestafrikanske land Liberia til Nigeria. I dag står Nigeria tilbage med mindst tre døde og 200 mulige ebolatilfælde. Smittesprederens dødbringende rejse er skræmmende. Og lærerig.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere

Historien er på én gang banal og dybt foruroligende.

Det er historien om, hvordan en enkelt afroamerikaner har skabt død og frygt i Afrikas mest befolkningsrige land, Nigeria. Og det er historien om, hvordan verdens farligste virussygdom uhindret kan krydse landegrænser her i jetalderen – og potentielt sprede sig over hele kloden.

Mandens navn er Patrick Sawyer. Han findes ikke iblandt os mere, men er i en officiel nigeriansk regeringsudtalelse udråbt til »en terrorist«, som nigerianerne »aldrig vil kunne tilgive«.

Den 42-årige mand var amerikansk statsborger, bosat i Coon Rapids, Minnesota. Men som rådgiver for det førende jernmineselskab ArcelorMittal og med etnisk baggrund i det lille vestafrikanske land Liberia var han ofte på forretningsrejse i Afrika.

Under et ophold i Liberia i begyndelsen af juli i år bliver hans lokalt bosiddende søster alvorligt syg, hvorfor han tager til det hospital, hvor hun er indlagt.

8. juli dør hans søster i Sawyers nærvær, uden at man på det tidspunkt har diagnosticeret hendes sygdom. Men hun omkommer i en forarmet nation med et utilstrækkeligt sundhedsvæsen, hvor op mod 400 foreløbig er døde af den dødsensfarlige og smitsomme virussygdom ebola.

Dagen efter søsterens dødsfald informerer han sin arbejdsgiver om den tragiske begivenhed. På den baggrund beslutter man i ArcelorMittal at suspendere ham midlertidigt fra arbejdet med en anbefaling om, at han kommer i karantæne og bliver holdt under observation i 21 dage.

Beskeden bliver givet videre til landets sundhedsmyndigheder, hvorefter en standardprocedure træder i kraft: Sawyer kan ikke forlade landet før tidligst 30. juli. Han er officielt under overvågning, mistænkt for at være smittet med ebola.

Ingen ved, hvad der præcist foregår i hovedet på Patrick Sawyer derefter.

Men en halv snes dage efter bliver han syg og kommer ifølge hans hustru hjemme i Minnesota, Decontee Sawyer, formentlig i en »tilstand af fortrængning«. Hvorefter han med hendes ord indleder »en desperat jagt på et land med et bedre sundhedsvæsen end Liberias«.

20. juli tager Patrick Sawyer ud til den beskedne James Spriggs Payne Airport i Liberias hovedstad Monrovia med det officielle formål at deltage i en udviklingskonference i Megabyen Lagos i Nigeria. Det står ikke ganske klart, hvordan han i lufthavnen slipper gennem både paskontrol og security, men ifølge flere medier skal Liberias vicefinansminister, Sebastian Muah, personligt have interveneret og givet grønt lys for, at Sawyer kan forlade landet.

Ergo slipper han igennem, hvorefter den korpulente forretningsmand sætter sig på en stol i venteområdet i transithallen. Her viser videooptagelser fra overvågningskameraer, at han undgår nærkontakt med andre passagerer og ser »forfærdelig syg« og »bekymret« ud.

På optagelserne kan man endda se, hvordan han på et tidspunkt bliver overmandet af noget, der ligner ubærlig smerte, hvorefter han lægger sig fladt på maven i en gang i lufthavnen.

Alligevel får han sig stablet på benene og går om bord på et fly fra det vestafrikanske ASKY Airlines, der bringer ham til Lomé i Togo, hvor han skifter til et fly til Lagos, der med sine godt 20 mio. indbyggere er den største by i Afrika og en af kontinentets største porte til verden.

Den samlede rejse strækker sig over seks timer og 40 minutter, og undervejs bliver Sawyer blot dårligere og dårligere. Han kaster op gentagne gange

Der foreligger i øvrigt ikke megen information om, hvordan Sawyer klarer flyrejsen. Det skyldes bl.a., at passagerlisterne fra de to afgange, han benytter sig af, på mystisk vis er ikke-eksisterende. Hvilket samtidig har gjort det nærmest umuligt at opspore og isolere kabinepersonale og medpassagerer på de to fly.

Men stort set i samme øjeblik, Patrick Sawyer er landet i Murtala Muhammad Airport i Lagos, kollapser han. Tililende lufthavnsansatte får ham anbragt i en ambulance, der kører ham til storbyens First Consultant Hospital.

Her bliver han testet positiv for ebola, hvilket ifølge webmediet Frontpage Africa gør ham rasende. Han nægter at tro på det, hævder i stedet at han har malaria, og river i desperation de drop og lignende, der er forbundet til hans blodårer, ud af kroppen. Blod sprøjter ud.

En af de tilstedeværende sygeplejersker hedder Obi Justina Ejelonu. Få dage senere skriver hun – formentlig i et forsøg på at berolige sig selv – følgende på et Facebook-opslag:

»Jeg var aldrig i berøring med hans kropsvæsker. Jeg tjekkede hans livstegn, hjalp ham med at få mad (han var for svag). Jeg kom i berøring med steder, som hans hænder rørte, og det var den eneste kontakt. Ikke direkte med hans væsker. På et tidspunkt rev han sine tilførsler af, og der kom blod overalt på hans seng... Men rengøringspersonalet på afdelingen tog sig af det og skiftede hans sengetøj med stor forsigtighed.«

Fire dage efter ankomsten til Lagos dør Patrick Sawyer. Han er det første ebolatilfælde i det store land med ca. 175 mio. indbyggere. Men som følge af hans tankeløse uforsigtighed – Nigerias præsident Goodluck Jonathan har beskrevet hans handlinger som »ren galskab« – har han smittet talrige andre, og den dødbringende sygdom er nu begyndt at sprede sig i landet.

I torsdags døde sygeplejersken Obi Justina Ejelonu. Hun blev 25 år.

Og hun er ikke den eneste. I skrivende stund er mindst to andre døde, herunder en lufthavnsfunktionær, der tog imod Sawyer, og 13 andre, herunder personale på hospitalet, er erklæret smittede. Men det er de officielle WHO-tal

Ifølge Nigerias informationsminister, Labaran Maku, var 198 nigerianere onsdag i sidste uge anbragt i karantæne under mistanke om at være smittet med ebola. I alle tilfælde er der tale om mennesker, som har haft enten direkte eller indirekte kontakt med Patrick Sawyer.

En af dem er en af den afdøde sygeplejerskes nære kolleger, der trodsede alle lægefaglige anbefalinger og rejste til provinsbyen Enugu i det sydlige Nigeria. Dermed kan smitten i teorien have spredt sig fra Lagos og ud i landet.

WHO frygter, at smitten også kan have spredt sig til Kenya i Østafrika. Hver uge lander over 70 fly fra Vestafrika i Nairobi og andre kenyanske storbyer, herunder flere direkte fra Lagos.

Tilfældet Patrick Sawyer har bragt kurrer på tråden mellem Nigeria og Liberia.

Liberias præsident Ellen Johnson-Sirleaf har sendt en officiel undskyldning til Nigeria for, at man stik mod hensigten lod en ebolasmittet patient rejse ud af landet. Samtidig opfordrer Liberias ambassadør i Nigeria nigerianerne til ikke at »stigmatisere« liberianere, der opholder sig i Nigeria.

Imens kæmper sundhedspersonale i de tre hårdest ramte lande, Liberia, Guinea og Sierra Leone, en næsten umulig kamp mod sygdommens udbredelse. En af de største udfordringer er sygeplejersker og læger, der af frygt for deres liv flygter fra de hårdest ramte områder.

Til dato er 170 sundhedsansatte i Vestafrika blevet smittet med ebola, og mindst 81 er døde.

Kilder: Premium Times (Nigeria), Daily Post (Nigeria), Frontpage Africa (Liberia), WHO.