Ebola-smittet sygeplejerske i kritisk tilstand

Læs mere
Fold sammen

STORBRITANNIEN: En britisk sygeplejerske, der bliver behandlet for ebola på et hospital i London, beskrives nu som værende i en »kritisk tilstand«, efter hun de seneste to dage har fået det værre.

Det oplyser hospitalet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

The Royal Free Hospital har behandlet Pauline Cafferkey med blodplasma fra en anden patient, der har overlevet den dødelige ebola-virus, ligesom hun også har fået et af de endnu ikke godkendte ebola-præparater, der findes.

Pauline Cafferkey blev diagnosticeret med ebola mandag, efter hun vendte hjem til Storbritannien 28. december. Kvinden havde i en periode arbejdet i det vestafrikanske land Sierra Leone.

Hun er den første person, der er blevet diagnosticeret med ebola i Storbritannien.

BNB