Ebola-smittet læge brugte sig selv som forsøgskanin

To danske læger og den britiske læge, der opdagede ebola, opfordrer til, at man udbreder en utestet kur i Vestafrika, hvor knap 900 personer har mistet livet efter at være blevet smittet.

Den amerikanske læge Kent Brantly, der her ses under sit arbejde i Liberia, er i markant bedring i USA efter at have behandlet sig selv med et ellers uprøvet serum. (Arkivfoto). Fold sammen
Læs mere
Foto: Joni Byker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske læger og den britiske læge, der opdagede ebola, opfordrer nu til, at man løber en høj risiko i behandlingen af ebola-smittede og bruger en endnu ikke godkendt kur. Det skriver Politiken.

Den amerikanske læge Kent Brantly blev smittet med den frygtede virus i Liberia. Men hans tilstand blev mærkbart forbedret, efter han havde fået et serum, som kun er i sin første testfase, og som normalt ville være flere år fra en officiel godkendelse af den amerikanske lægemiddelstyrelse.

Effekten af serummet ZMapp var så markant, at det ifølge professor Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut »tænder et lys for enden af tunnelen« i kampen mod ebola, der ellers anses som uhelbredelig.

Og både formand for Dansk Selskab for Tropemedicin & International Sundhed Kim David og formand for Den Nationale Videnskabsetiske Komité Johannes Gaub opfordrer nu til at starte en større produktion af ZMapp og få det til Vestafrika, skriver Politiken.

Samme melding lyder fra professor og direktør for London School of Hygiene & Tropical Medicine Peter Piot, som opdagede og definerede ebola i 1976.

»Det er helt afgørende, at serummet bliver tilgængeligt for alle patienter i Vestafrika, at det uddeles i et systematisk overvågningsprogram, så vi sikrer en større viden om behandlingen, og at det ikke tager opmærksomhed fra det grundlæggende arbejde med at inddæmme ebola og stoppe epidemien,« siger han til Politiken.

Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut påpeger dog over for avisen, at der vil være flere forhindringer, herunder i forhold til hvem, der skal betale, og om medicinalfirmaet kan producere ZMapp i så store mængder. Dertil kommer den etiske problematik i at give patienter et serum, man ikke kender bivirkningerne af, påpeger han.

En talsperson for verdenssundhedsorganisationen WHO oplyser til Reuters, at WHO »ikke vil anbefale medicin, der ikke har været igennem den normale godkendelsesproces og kliniske forsøg«.