Dubai har verdens højeste bygning

Så rager Burj Dubai højest op i hele verden.

Så høj er Burj Dubai-bygningen nu - 512,1 meter præcist. <p>Foto: AFP Fold sammen
Læs mere

Dubai kan nu prale med at være hjemsted for verdens højeste bygning.

Højhuset Burj Dubai i emiratet ved Den Persiske Bugt, der hører under De Forenede Arabiske Emirater, rækker 512,1 meter til vejrs. Det oplyste bygherren lørdag.

Det er lidt over fire meter højere end Taipei 101-højhuset i Taiwans hovedstad.

Burj Dubai - også kaldet Dubai Tower - opføres af den sydkoreanske elektronikgigant Samsung. Byggeriet ventes afsluttet næste år.

Burj Dubais bygherre, Emaar Properties, har holdt detaljer om byggeriet hemmeligt, siden det blev igangsat i 2004. Det er således heller ikke kendt, om højhuset bliver endnu højere end meldingen lørdag.

/ritzau/AFP