Dronning Elizabeth vinker fra balkon efter dage med aflysninger

Dronning Elizabeth måtte skippe det meste af fire dages fejring af hendes 70-års-jubilæum på grund af ubehag.

Fra Buckingham Palace' balkon vinker dronning Elizabeth søndag til de mange tusinde mennesker, der har samlet sig foran paladset. Hun er omgivet af kronprins Charles og hendes nærmeste familie. Jonathan Brady/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ved afslutning af fire dages fejring for dronning Elizabeth og hendes 70 år som britisk statsoverhoved dukkede hun søndag frem på balkonen på Buckingham Palace.

Det blev mødt med et jubelbrøl af de mange tusinde mennesker, der havde samlet sig foran paladset.

Her stod dronningen også torsdag og lod sig hylde, men har siden skippet alle de arrangementer, der har været holdt til ære for hende. Angiveligt fordi den 96-årige dronning ikke følte sig godt tilpas.

Med sig på balkonen havde hun sin søn, kronprins Charles, og andre fremtrædende medlemmer af den royal familie herunder prins William og hans hustru, hertuginde Kate.

»Jeg er ydmyg og berørt over, at så mange mennesker har begivet sig ud på gaderne for at fejre mit platinjubilæum,« lyder det i en skriftlig erklæring fra den britiske dronning.

»Selvom jeg ikke måtte have deltaget personligt i alle begivenheder, så er mit hjerte hos jer alle, og jeg forbliver dedikeret i at tjene jer efter mine bedste evner og med støtte fra min familie,« hedder det.

Inden da havde der været en stor parade op gennem The Mall, som skulle svare til den, som Elizabeth oplevede, da hun i 1952 blev kronet som dronning. Da var Storbritannien fortsat verdens førende kolonimagt. The Mall er vejen op til Buckingham Palace.

Paraden fik dog et et lettere komisk skær, da man havde sat et hologram af en ung Elizabeth ind i dronningens forgyldte 260 år gamle karet.

Lørdag aften var der også fest på The Mall. Her optrådte nogle af Storbritanniens mest kendte musikere til ære for dronningen.

»We Will Rock You,« lød det således fra gruppen Queen. Aftenens finale stod den amerikanske sanger Diana Ross for.

Med fejringen fulgte der to officielle fridage for briterne torsdag og fredag.

/ritzau/AFP