Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Hvad, der ligner en drone, svæver gennem luften og nærmer sig et russisk olieraffinaderi i Rostov omtrent 86 kilometer fra grænsen til Ukraine.
Nogle russiske arbejdere kigger mod himlen og følger den med deres øjne.
»Tror I, den er ukrainsk?,« spørger den ene.
»Selvfølgelig ikke,« svarer en anden.
»Hvor blev den af?,« tilføjes der, da dronen flyver ud af syne.
Kort tid efter lyder et brag, og en eksplosion udløses fra raffinaderiet.
»Fuck!,« råber arbejderne.
Seancen er indholdet af en video filmet onsdag morgen, og som i øjeblikket florerer på russiske sociale medier, som The Guardian skriver.
Videoen kan meget vel være et tegn på et angreb indenfor Ruslands grænser.
Har ikke taget ansvar
Ukraine har gjort brug af droner, efter at Rusland invaderede landet 24. februar, men landet har ikke taget ansvaret for det påståede angreb på raffinaderiet ifølge avisen.
Guvernøren i Rostov-regionen, Vasily Golubev, har efter sigende været ude og bekræfte hændelsen og tilføjet, at ingen kom til skade under eksplosionen.
Hvis angrebet på raffinaderiet endelig bekræftes, så tyder det ifølge The Guardian på, at dronen enten er blevet affyret inde fra Rusland, eller også er den passeret russiskkontrolleret territorium og luftforsvarssystemer for at nå raffinaderiet.
På russisk stats-tv kunne man efterfølgende ifølge den britiske avis se optagelser af brandmænd, der kæmpede mod flammerne ved olieraffinaderiet.
Siden Rusland invaderede nabolandet Ukraine har en række russiske broer og anden nøgleinfrastruktur lidt skade i Ruslands grænseregioner.
I de fleste tilfælde har Rusland dog ikke villet indrømme, at det har været udsat for sabotage eller grænseoverskridende adfærd, som har omgået landets forsvar ifølge The Guardian.