Drengene fra Santa Cruz

Banjugu ved det godt selv. Han sidder i en Betis-trøje men er fan af Sevilla CF og Frederíc Kanouté, der ligesom han selv er fra Mali.

I udkanten af Santa Cruz de Tenerife ligger Caritas' bosted for unge immigranter, som bl.a. fordriver tiden med fodbold. Foto: Thomas Vilhelm Fold sammen
Læs mere

De to sydspanske klubber hader, som enhver fodbold-idiot vil vide, hinanden som pesten. Men sådan er der så meget i Caritas bosted for unge immigranter i udkanten af Santa Cruz de Tenerife.

F.eks. driver den katolske NGO stedet med statsstøtte. Men med loven i hånden opholder hele banden Banjugu, Osman, Yeri, Paul, der skræller kartofler ude i køkkenet med Youssou NDour på fuldt knald, og alle de andre sig ulovligt i Spanien.

Da de sidste år kom sejlende til De Kanariske Øer i fiskerbåde fra Senegal og Mauretanien, fik de som mindreårige plads på et børnehjem. Nu er de blevet 18 og gamle nok til at blive smidt ud, men politiet har ikke travlt.

»Når drengene er myndige, dumper staten dem på gaden, og hvis ikke vi eller andre NGOer har en seng til dem, bliver de efterladt dér,« forklarer Ramón Iceta, som leder bostedet.

Et ærligt arbejde
Om formiddagen undervises her i spansk, madlavning, rengøring, hygiejne og seksualitet (»Ja, mere katolske er vi heller ikke.«). Drengene bliver også trænet i at søge job. Hjemme i Senegal nåede Osman at arbejde som sølvsmed og maler, inden han hoppede på en båd. Hans far er død. Han har 15 søskende, og moren bad ham blot finde et ærligt arbejde og holde sig fra narko, da hun sagde farvel.

»Jeg er ved at lære at klippe hår og vil også gerne være murer.« Hvad med professionel fodboldspiller? Osman smiler genert, men han og et par af de andre lader sig alligevel overtale til en hurtig gang »Cuba«. Det er journalisten på mål, mens Osman og Yeri spiller sammen mod Banjugu og fotografen. Senere støder en af de lokale drenge til. De andre kalder ham »Chihuahua« og han ligner ogsåén blandt de granvoksne afrikanere. »Mierda« lort råber Osman, da han for femte gang tyrer bolden langt forbi mål. Måske han alligevel skal være frisør. Det er heller ikke så dårligt: »Så vil jeg kunne sende 25-30 euro om ugen hjem til min familie.«