Dramatisk slutspil om Kosovo

FNs sikkerhedsråd fandt ingen løsning for Kosovo-provinsens fremtid. Mulighederne for en forhandlingsløsning er nu udtømt, lyder det fra EU og USA.

Serbere demonstrerede i går i byen Mitrovia i Kosovo mod, at FNs Sikkerhedsråd vil indsætte bl.a. 1.600 europæiske politifolk. Foto: Dimitar Dilkoff/AFP Fold sammen
Læs mere

FNs sikkerhedsråd nåede ikke frem til en løsning, da Kosovos fremtid i aftes var til debat. Tværtimod lød det fra EU og USA, at mulighederne for forhandlinger nu er »udtømt«.

»Fra vores synspunkt er det tydeligt, at flere forhandlinger ikke vil gøre en forskel,« lød det i en fælles erklæring, hvor EU ifølge Reuters stillede sig til rådighed for at påtage en lederrolle i at udstikke en fremtid for Kosovo.

Det var på forhånd ventet, at debatten ville føre til et russisk veto, men i aftes nøjedes den russiske FN-ambassadør Vitalij Tjurkin med at konstatere, at han fortsat så rum til at manøvrere i, og at ethvert skridt imod ensidig uafhængighedserklæring ville være et brud på internationale regler.

Det forventes, at den serbiske provins – uanset russiske og serbiske protester – vil erklære sig uafhængig. Formentlig i starten af det nye år, oplyser internationale medier. Kort efter vil USA og EU anerkende Europas nyeste stat. Om der også ligger et nyt voldeligt opgør forude mellem albanere og serbere, står til gengæld hen i det uvisse. Men sporene skræmmer.

Mere end et års forhandlinger mellem Kosovos albanske regering og dens serbiske modpart om provinsens status har ikke formået at bevæge parterne fra deres ultimative krav: For Kosovo-albanerne en selvstændig stat og for serberne et ufravigeligt krav om, at provinsen til evig tid forbliver en del af Serbien.

Forhandlingsfristen mellem parterne udløb 10. december, og som aftalt er spørgsmålet derefter overgået til Sikkerhedsrådet .

Rådet har tidligere udpeget den fhv. finske præsident Martti Ahtisaari som forhandlingsleder., og han indstillede i sommer til rådet, at Kosovo får »en overvåget uafhængighed«.

Sidste akt
I realiteten er Kosovo-spørgsmålet det sidste akt i dramaet om Jugoslaviens blodige opløsning, en proces der allerede blev sat i gang i 1980erne – bl.a. gennem tiltagende modsætninger mellem serbere og albanere i Kosovo.

Modsætninger som i 1989 fik daværende præsident Slobodan Milosevic til – i en senere berygtet tale på Kosovos Solsorteslette – at erklære, at »ingen serber nogen sinde mere skulle lade sig træde på«.

Men det blev ikke i Kosovo, at krudttønden i første omgang eksploderede. Først fulgte de grusomme krige i Kroatien og Bosnien i starten af 1990erne. Men efter stigende væbnet albansk modstand i 1997-98 gik serbiske militser og sikkerhedsstyrker i aktion i 1999, dræbte i tusindvis af Kosovo-albanere og fordrev op mod en million til nabolandene i en af de største etniske udrensninger siden Anden Verdenskrig.

Mægtige venner
Overgrebene udløste omfattende NATO-bombardementer, der sammen med en militær intervention på landjorden i sommeren 1999 tvang serberne i Kosovo til at trække sig tilbage.

Siden da har Serbien reelt været uden indflydelse i Kosovo, der har været styret som et FN-protektorat – men hvor EU nu står klar til at overvåge udviklingen, bistået at 16.000 NATO-tropper og 1.600 europæiske politifolk.

Mens Kosovo-albanerne læner sig op ad NATO, USA og EU, har serberne Rusland som allierede.

Og russerne har uden direkte at nævne ordet veto, gjort det klart, at de ikke vil acceptere, at Kosovo bliver selvstændigt. Motivet er en realpolitisk frygt for, at Kosovos tilkæmpede uafhængighed skal danne præcedens og give problemer for Rusland med diverse oprørske områder i egen baghave.

De Kosovo-albanske ledere står klar: »Vi har ingen tid at spilde, vi har ventet i 100 år, vi har kæmpet, vi fortjener frihed,« lyder det fra Kosovos nyvalgte premierminister Hashim Thaci.