Dræberklovne søger genvej til hurtig respekt

Hvad har dræberklovnene til fælles med internettets mest hadefulde stemmer? Den anonyme jagt på anerkendelse, siger tysk kriminalsociolog

Bag dræberklovnenes maske gemmer sig unge mænd på jagt efter anerkendelse, siger kriminalforsker Reinhard Kreissl Fold sammen
Læs mere
Foto: YURI CORTEZ
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: Når dræberklovne i øjeblikket gør skaber skræk og rædsel fra Brasilien til Australien, er der i de fleste tilfælde tale om usikre unge mænd, der med stadig grovere midler vil skyde genvej til hurtig respekt og anerkendelse.

»Der er formodentlig tale om unge mænd med en følelse af afmagt i hverdagen. De kommer ikke frem i livet, og de har få succesoplevelser. At klæde sig ud som dræberklovn er bestemt en ventil og en måde at skaffe sig selv opmærksomhed«, siger den tyske kriminalsociolog Reinhard Kreiss, der underviser ved Wiener Zentrum für sozialwissenschaftliche Sicherheitsforschung. »Dermed opnår de unge mænd en virkning, der rækker langt videre end de er vant til.«

Selvom der endnu ikke er lavet videnskabelige undersøgelser af dræberklovne-epidemien, sammenligner Reinhard Kreissl fænomenet med anonyme personer, der på internettet spreder hadefulde budskaber og chikanerer enkeltpersoner i ly af internettet. »Begge grupper kan gøre noget, de ellers ikke turde gøre. De kan udleve deres aggression uden at blive genkendt«, siger Kreissl til Berlingske.

Fristet til voldsommere handlinger

I løbet af efteråret har dræberklovne-fænomenet spredt sig til fra USA til lande som Brasilien og Storbritannien. I Tyskland er dræberklovnene først sprunget med på vognen i de seneste par uger, men en række stadig mere voldelige hændelser vækker bekymring.

»I et vist omfang er det forventeligt, at episoderne med klovne er blevet voldeligere. Vi kender denne dynamik fra andre fænomener, og det hænger ganske enkelt sammen med, at der bliver talt og skrevet meget om det i medierne«, siger psykologiprofessor Alfons Hamm, der forsker i angst på universitetet i Greifswald, til Berlingske.

»Samtidig er der også tendens til, at klovnene selv vil være fristet til at begå voldsommere handlinger. Vi ser det samme mønster hos visse brandstiftere. Måske begynder de med at sætte ild til dyr, men i visse tilfælde ender de til sidst med at sætte ild til bygninger, hvor der opholder sig mennesker.«

»Man skal huske på, at der bag klovnemasken ofte befinder sig et menneske med store problemer, en stakkel«, siger Hamm.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland