Drab på russisk ambassadør kan spænde ben for forbrødring

Attentat på Ruslands ambassadør i Tyrkiet kommer dagen før planlagte tyrkisk-russiske forhandlinger om Syrien i Moskva. Tyrkiet efterforsker både mulig forbindelse til Gülen-netværket og jihadister

Foto: YAVUZ ALATAN

Ruslands ambassadør var midt i en kort høflighedstale, da otte skud smældede gennem de halvfyldte kunstgalleri. Den russiske diplomat knækkede sammen og faldt til jorden. De besøgende skreg. Gerningsmanden,Mevlüt Mert Altıntaş - en 22-årig tyrkisk politiofficer, stod bag sit offer og fægtede med sin pistol, mens han pegede opad med sin pegefinger. Han råbte »Gud er stor« og »glem ikke Aleppo«. Minutter senere blev han selv dræbt af tyrkiske politistyrker.

Hver en grufuld detalje fra mordet på den russiske ambassadør, Andrej Karlov, kunne i aftes opleves og genopleves i de russiske medier. TV-kameraer, der skulle have bevidnet åbningen af en mindre fotoudstilling i den tyrkiske hovedstad, Ankara, endte med at dokumentere hvert sekund af et mord, der var som skabt til at så splid mellem Tyrkiet og Rusland.

Gerningsmanden var politimand, og ifølge foreløbige oplysninger fra myndighederne var den 22-årige endda en af de sikkerhedsfolk, der var udkommanderet for at bevogte den russiske ambassadør. I stedet trak han sin pistol og skød Andrej Karlov i ryggen og i hovedet.

De tyrkiske myndigheder efterforsker mulig forbindelse til den såkaldte Gülenbevægelse, der også beskyldes for at stå bag kupforsøget i juli 2016. Det vides ikke om Mevlüt Mert Altıntas har eventuelle forbindelser tilislamistiske netværk i Syrien eller andre steder i regionen. Hans Allahu Akbar råb og positionen, hvor han peger mod himlen med sin pegefinger, indikerer et religiøst motiv. Ubekræftede billeder fra Mevlüt Mert Altıntaş facebook, der nu er blevet lukket, viser ham i selskab med repræsentanter fra det tyrkiske regeringsparti AKP. Ifølge russiske medier har Mevlüt Mert Altıntaş også delt en video af en saudi-arabisk prædikant på sin facebook side.

Ingen har taget ansvar for mordet på den russiske ambassadør, men både al-Qaeda og IS-sympatisører har bifaldet episoden på sociale medier.

De storpolitiske spekulationer begyndte at svirre, næsten før myndighederne kunne bekræfte, at ambassadøren var død. Ankaras borgmester, Melih Gocek, hævdede, at formålet med mordet var at sabotere de seneste forhandlinger mellem Rusland og Tyrkiet om den snart seks år lange borgerkrig i Syrien. Et møde mellem russiske og tyrkiske udenrigs- og forsvarsministre var planlagt i Moskva til tirsdag.

En talsperson for det russiske udenrigsministerium kaldte mordet for »et terrorangreb«.

Men fra første færd forsøgte også Rusland at nedtone frygten for konfrontation mellem de to lande.

»Vi er i kontakt med tyrkiske embedsmænd, der har forsikret os om, at en flerpartsefterforskning vil blive gennemført,« sagde en talskvinde for det russiske udenrigsministerium, Maria Sakharova.

Den seneste uge har tyrkiske og russiske diplomater forhandlet intensivt om Syrien, selv om de støtter hver sin side i borgerkrigen. Tyrkiet bakker op om en række oprørsgrupper og har siden krigens udbrud raset mod den syriske leder, Bashar al-Assad. Modsat har Rusland sammen med Iran bakket op om regimet og senest deltaget i den blodige offensiv mod det sønderbombede Aleppo. Under de hårde kampe om byen har den tyrkiske regering dog undladt hård kritik af Rusland, og den tyrkiske regering har tilsyneladende stilet målrettet efter en forhandlingsløsning med Rusland og Iran.

De seneste dage har de to stormagter således spillet en afgørende rolle i kontroversielle forhandlinger om forflytning af etniske og religiøse mindretal fra en række syriske landsbyer til gengæld for evakueringen af beboere i den østlige del af Aleppo.

Men kursen har splittet Tyrkiet og vakt raseri blandt syriske oprørsgrupper, herunder militante islamister, der ser en tyrkisk forbrødring med Rusland efter Aleppos som forræderisk.

»I dræber forsvarsløse børn der, derfor skal I selv dø her,« råbte den morderiske politimand ifølge den tyrkiske TV-station NTV efter drabet.

Håber på magtdeling i Syrien

Tilnærmelsen mellem Rusland og Tyrkiet er da også sket så hastigt, at mange har haft svært ved at følge med. Så sent som for et år siden var de to lande på randen af væbnet konfrontation, efter at Tyrkiet skød et russisk kampfly ned ved den tyrkiske grænse. Men siden et kupforsøg i Tyrkiet i juli er den tyrkiske præsident Erdogan kommet under hård kritik fra Vesten for sin klapjagt på uafhængige medier, dommere og embedsmænd og for masseanholdelser af virkelige og indbildte kritikere.

Præsident Erdogan begyndte efter kup- forsøget at gøre tilnærmelser til Rusland. Et træk, mange mener bunder i, at Erdogan var nødt til at vinde præsident Putins støtte, hvis Tyrkiet skulle blande sig i syrienkrigen.

Siden august 2016 har Tyrkiet og protyrkiske syriske styrker ført en militær offensiv i de nordlige dele af Syrien mod Islamisk Stat og de kurdiske YPG-enheder.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, så også muligheder. Rusland håber på at lægge grunden til en fremtidig magtdeling i Syrien, der ikke omfatter de vestlige lande, siger den russiske forsvarsanalytiker Vladimir Frolov til Berlingske.

»Det er et forsøg på at skabe en russisk og en tyrkisk zone og måske en irakisk zone i Syrien. Det er det egentlige emne ved forhandlingerne,« sagde Vladimir Frolov til Berlingske tidligere mandag.

Et selvstændigt formål er også, at forhandlingerne så længe som muligt skal foregå uden deltagelse af de vestlige lande.

»Det er målet at få en aftale på plads, inden den kommende amerikanske præsident bliver indsat. USA skal mødes med et fait accompli,« siger Vladimir Frolov.

Mordet på den russiske ambassadør får ikke lov at afspore forhandlinger mellem Rusland og Tyrkiet, siger Leonid Slutskij, formand for det russiske parlaments udenrigsudvalg.

»Vi har en monstrøs tragedie, men vores staters forhold vil ikke lide under det,« sagde Slutskij til russisk TV.

I går talte Erdogan, ifølge tyrkiske medier i telefon med præsident Putin. Angiveligt for at dele efterforskningens foreløbige resultater. Men også for at undgå en unødig eskalering og konflikt mellem de to lande.

Det vides ikke på nuværende tidspunkt om gerningsmanden har forbindelse til ekstremistiske grupper eller terrorbevægelser.